Annonce

Annonce

Svar: Amning, tryghed og soverutiner om natten


8. januar 2018

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære du

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din datter og jeres udfordringer :) og tak for din ærlighed og alle dine tanker. Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Der er ingen tvivl om, at din datter har det, der kaldes et søvnassociationsproblem. Søvnassociation er de rutiner og vaner vi har omkring det at skulle falde i søvn og jeres datter forbinder brystet med at sove. Hun har brug for dit bryst, både når hun skal falde i søvn, og også når hun skal videre i søvnen i løbet af natten.

Der er gode søvnassociationer:

Sutteklud, bamse, godnathistorie, ”sshhh”, kærtegn, det 3. øje, som er når man stryger barnet kærtegnende ned over panden.

Der er mindre gode søvnassociationer:

Bryst, flaske, sut og blive vugget i søvn i favn.

Når vi sover, så har vi naturligt mange opvågninger i løbet af natten - det har både børn og voksne. Vi vender os, skifter side, retter på hovedpuden, sparker dynen af, drejer os om på den anden side, på maven, tilbage på ryggen osv. Og når vi har disse små opvågninger, så registrerer vi at alt er som da vi faldt i søvn. Hvis det er det, så sover vi trygt og roligt videre, men hvis din datter f.eks. falder i søvn med brystet i munden eller i din favn, så vil hun naturligt savne dette, når hun vågner og vil ikke kunne falde i søvn før hun får det igen - for at sove godt, så skal alt altså være som da hun faldt i søvn.

Da du er alene med din datter og gerne vil bibeholde samsovning og give hende muligheden for at putte med dig, så kan du godt bibeholde den søvnassociation der handler om at hun ligger i din favn, på din mave, putter fysisk tæt med dig. Men det vil være hensigtmæssigt for hende, at du forsøge at vænne hende fra at få brystet. Både fordi det ikke kan undgås, at hendes mælkeindtag påvirker hendes indtag af mere rigtig mad, men også fordi hun naturligt har lige så meget brug for sammenhængende søvn som du har.

Det er rigtig fint, at du har forsøgt med at lirke brystet ud af munden på hende, og jeg er helt med på, at du gerne vil anerkende hendes behov, give hende den tryghed og nærhed som hun søger og samtidig så vidt muligt undgå at hun græder. Udfordringen hos jer er dog, at hun gennem hele sit liv har haft brystet som søvnassociation...

Det er helt naturligt, at små børn har brug for brystet, som en fast del af deres putteritual, men i takt med at barnet bliver ældre, så skal man gradvist forsøge at ændre på dette ritual. Det vil sige, at man stille og roligt skal forsøge at sætte noget andet i stedet, amningerne skal skrues ned og hun skal lære at sove uden bryst og lære at komme videre i søvnen uden brystet.. Dette er sandsynligvis af forskellige årsager ikke lykkes for dig.. og det betyder desværre, at hun nu har nået en alder, hvor det er meget svært at trappe gradvist ud af brystet og sætte noget andet i stedet. Med den alder hun har nu, er hun meget bevidst, og du kan faktisk ikke regne med, at hun vil sige fra overfor brystet selv - hun vil ammes, hun vil søge brystet, holde fast i det du har lært hende - og når du pludselig nu vil ændre vaner, så kan det derfor ikke ske uden hendes gråd og protester...

Jeg er normalt ikke tilhænger af en "kold tyrker" og synes som udgangspunkt ikke at man skal fjerne brystet fra den ene dag til den anden. jeg synes det er synd at vi først lærer vores børn ét og så fra den ene dag til den anden beslutter, at nu skal de lære noget andet. Jeg er derfor tilhænger af, at man som forældre gradvist lærer børn nye vaner og trapper ud af det vi tidligere har lært dem... MEN nogle gange er det desværre ikke muligt og jeg er ikke sikker på, at det er en mulighed hos jer.

Dertil kommer, at da du ammer mange gange både nat og dag - da hun selv har mulighed for at søge brystet og få det, når hun viser behov, så har du sandsynligvis en ret stor mælkeproduktion. Derfor vil det ikke være hensigtsmæssigt, hvis du stopper fra den ene dag til den anden. Du risikerer at få brystbetændelse, hvis du tager en kold tyrker - og da både du og din datter er glad for amning, så synes jeg du skal lade din datter tømme dit bryst :)

Jeg vil derfor ...


Annonce

... foreslå dig, at du lige nu vælger at amme din datter datter to gange dagligt f.eks. når hun skal puttes om aftenen og så igen før midnat, så hun får brystet og nærheden og hjælpes til at sove godt om aftenen - samtidig med at du får dine bryster tømt. MEN hun bør ikke ammes i løbet af dagen, og hun bør ikke ammes efter kl 24. Det er meget vigtigt, at du nu forsøger at holde amning til et minimum. Det vil sandsynligvis nedsætte din mælkeproduktion, men det betyder ikke noget. Nogle kvinder kan fint amme 1 gang dagligt i flere måneder, og du kan her godt have ægløsning :) Nogle gange vil man også opleve, at barnets interesse for brystet nedsættes, når produktionen sættes ned, så på sigt vil det også kunne gøre, at din datter måske er lettere at holde fra brystet.

Det vil være vigtigt, at du sover med en t-shirt eller lignende om natten, så du på den måde sikrer dig, at din datter ikke kan tage brystet og styre, hvornår hun får mælk. Det er dig som bestemmer, hvornår hun kan ammes. Du skal naturligvis være forberedt på, at hun vil protestere og blive rigtigt ked af det. Hun forstår naturligt ikke, hvorfor hun kan få lov at få brystet aften og sen aften og ikke resten af døgnet. Hun kender jo ikke klokken eller baggrunden for at du vil ændre vaner - og hu vil ikke være enig med dig. Men du bliver her nødt til at holde fast i at mor og bryst er to forskellige ting og at hun netop stadig får dig, har dig og kan putte med dig. Du kan stadig give hende masser af nærhed, tæt fysisk kontakt osv. Du forsvinder ikke fra hende - det er brystet som forsvinder.

Og så skal du øve dig på at give slip... Både i forhold til amning, men også i forhold til din datter generelt :) For rigtig mange kvinder er det meget svært at skulle sige farvel til amning. Det er jo et tæt og nært bånd, man har med sit barn, når man ammer. Det er for mange en rolig, dejlig og rigtig hyggelig stund, som begge nyder og som har fyldt rigtig meget fra de allerførste minutter/timer man var sammen og til barnet er et år eller mere.

Og det er generelt rigtig svært at give slip på sit barn. Det er svært for nogen, at navlestrengen klippes, det er svært at slippe amningen, det er svært at aflevere barnet i favnen på en anden, lade barnet passe i dagpleje, vuggestue. Selv overgangen til skole er svær, og når barnet i slutningen af 3. klasse skal starte i klub og ingen længere krydser af og reagerer på om barnet møder op eller ej - er det svært. Der er masser af situationer i tiden frem, hvor du skal give slip på en eller anden måde, og det første skridt lyder til at være nu.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du vil stadig være din datters primære omsorgsperson. Det er dig, hun altid vil søge, når verden går hende imod, og hun ved, at du altid vil være der for hende. Sådan skal det helst være, og det er rigtig dejligt, at du møder hende med betingelsesløs kærlighed. Men det er også vigtigt, at hun stille og roligt finder ud af, at hun nogle gange kan selv og kan uden mor, ligesom det er vigtigt, at hun er i stand til at søge hjælp hos andre, kan bruge sine sekunder omsorgspersoner, når mor ikke er der.

Det er vigtigt, at børn stille og roligt lærer og oplever at kunne "klare det selv". Det er vigtigt for hendes selvbillede og for hendes opfattelse af egne kompetencer. Og at stoppe amning og lære hende at falde til ro uden at få brystet i munden er netop vigtigt i forhold til dette. Det er vigtigt at din datter lærer, at hun godt kan sove uden at få bryst, det er vigtigt at hun lærer, at hun godt kan trøstes af andre, når du ikke er der - det er vigtigt, at hun lærer at finde roen uden at behøve dig eller brystet hver gang.

Du fortæller, at hun er startet i vuggestue - og det er f.eks. vigtigt, at hun kan søge trøst og ro, når hun er der - uden at behøve mor, mors bryst eller mors favn.Den nærhed du har haft med din datter i et år ligger altid lagret der, den forsvinder ikke, men det giver hende et godt fundament for tiden frem. Men nu er det tid, hvor du prøver at slippe hende lidt - også selvom hun vil protestere og være ked af det.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Legetøj til baby og børn

Barnet har bedst af det nære samspil, der er mellem barnet og forældrene. Men i takt med at barnet bliver større og begynder at forholde sig lidt mere til verden omkring sig, vil det være godt, at der er legetøj, som barnet kan kigge på og undersøge.

Når barnet begynder at gribe, skal legetøjet passe til barnets lille hånd, og det er vigtigt, at legetøjet også egner sig til at komme i munden. Tingene skal være solide og uden skarpe kanter og spidser. Brug så vidt muligt legetøj,...

Læs mere i Babylex

Rød numse

De fleste børn får ind imellem en rød numse fordi urin og afføring irriterer huden. Nogle børn mere end andre.

For at forebygge rød numse, er det vigtigt at skifte bleen tit og brug af salver og cremer bør altid holdes på et minimum. Lad barnets hud lufttørre og brug kun mild sæbe, når der er afføring ellers vil rent vand de fleste gange være nok.

Tør numsen grundigt også i folderne og brug f.eks. en føntørrer til at lufttørre huden med, men pas på den ikke bliver...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Du är min absoluta förebild inom allt med barn och allt som rör barnuppfostran/sömn/mat/sjukdom. Trots att jag aldrig träffat dig känner jag ett 100% förtroende och respekt för dig och känner att din syn på barn och hur man ska hantera olika situationer är helt rätt. Det finns så många metoder och syn på området idag men du har en sån sund och kärleksfull inställning.

För att sammanfatta det jag precis skrev: Du är min "guru" inom området och jag är glad att jag Tack vare min danska svärmor fann din sida och äntligen kunde få den hjälp och feedback jag så väl behövde!

Tack
/Erika


Annonce