Annonce

Annonce

Svar: Kæmper med træthed og sult


14. december 2017

Kategori:
Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til - og stort tillykke med at I venter en lille ny om 14 dage... :)

Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge :)

Du fortæller, at I ofte putter jeres datter kl 18.30-19 - du har nogle gange forsøgt at putte hende kl 19, men det er svært at holde hende oppe, for hun er meget træt på dette tidspunkt. Og så starter I ofte dagen omkring kl 7-7.30. Jeres datter har således en meget lang nattesøvn - ofte sover hun 12.5-13 timer om natten - og derfor kan hun naturligt ikke sove særlig lang middagslur. Det gennemsnitlige søvnbehov for et barn på 13 måneder er 13.5-14 timers søvn i døgnet. Jeres datter får således sit samlede behov for søvn dækket.

I fortæller, at hun kun sover en lur dagligt - og det må hun gerne med den alder hun har. Da hun står "sent" op, så er det naturligt lettere for hende at undvære enformiddagslur og hun puttes så til en middagslur allerede kl 11.30-12.. Det betyder naturligt også, at eftermiddagen hurtigt kan blive lang for hende, så derfor er hun også nødt til at komme tidligt i seng.

Man kan godt overveje, om hun kunne have glæde af at komme tidligere op, hvilket jeg kan se ud af dit brev, at du også har forsøgt. Men det vil så samtidig betyde, at I skal begynde at putte hende til to lure dagligt, så hun får både en formiddagslur og en middagslur - det vil sige, at hvis I f.eks. starter dagen allerede kl 6, så vil hun måske kunne puttes til formiddagslur kl 10 og så vil hun kunne puttes til en middagslur omkring kl 14 og på den måde få mere søvn i løbet af dagen og få en kortere nattesøvn. Det at stå tidligere op hjælper hende sandsynligvis ikke til at sove en længere middagslur, men det kan hjælpe hende til at sove to lure dagligt igen, så hun på den måde stadig får mere dagssøvn...

Der er flere fordele ved at give hende længere dagssøvn eller to lure dagligt, for netop via søvnen om dagen bearbejder hun en del af dagens oplevelser, styrker sit immunforsvar osv. Dagssøvnen er vigtig i forhold til dette. Dertil kommer at længere dagssøvn også ofte giver kortere nattesøvn og hvis nattesøvnen f.eks. "kun" varer 11 timer, så vil hun nogle gange kunne sove lidt tungere og dermed sove bedre. Når nattesøvnen er så lang som den er (12.5-13 timer), så er der en risiko for, at hun vil sove lettere, vil have tendens til at vågne hyppigere op og søvnen bliver på den måde nogle gange mere afbrudt.

Derudover spiller det naturligt ind, hvad I laver om natten, når jeres datter vågner og søger efter jer... Altså får hun flaske eller sut i munden hver gang hun vågner, skal hun op i jeres favn, skal I gå rundt med hende i armene eller lignende - så kan det være en god idé at arbejde på lidt nye rutiner, hvor hun hjælpes med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt. Det er her feks. også vigtigt, at hun forbinder sin seng med stedet hvor hun sover, og at hun ikke falder i søvn i jeres arme og derefter flyttes til sin seng. Det er vigtigt, at hun fra starten af potningen følger med i hvor hun rent faktisk puttes...

Det er også vigtigt, at hun er tryg ved putning. At det at skulle sove forbindes med noget trygt, dejligt og rart. Hvis hun græder før hun skal sove, så vil dette naturligt kunne give ekstra urolig søvn med mange opvågninger.

Når alt dette er sagt, så er jeres datter også lige nu i en lidt svær alder. Der sker udviklingsmæssigt rigtig meget med hende, hun bruger sig selv rigtig meget motorisk, hun rejser sig ved tingene, går mere og mere rundt, og det gør at hun naturligt også søger jer ekstra meget. Hun er igang med at adskille sig fra jer, øve det at være mere og mere på afstand af jer - og hun kan ikke separere sig/adskille sig uden at føle sig knyttet til. Derfor vil børn i denne alder ofte virke mere klyngende. De har ekstra behov for at være på arm, de vil op, sidde på skødet, holdes om - og lige så snart de så kommer op, så vil de ned igen. Man kan i 13-15 måneders alderen tale om en ...


Annonce

... separation-gentilnærmelses-fase...

Det at du er højgravid påvirker hende naturligt også - for det kan godt være svært for dig at give hende den ekstra nærhed og kontakt, som hun netop søger nu. Det er svært for dig at bære hende som tidligere, du ligger måske mere ned, forsøger at gøre din datter mere selvhjulpen, hvilket hun naturligt ikke kan fordi hun stadig er så lille som hun er - men hun mærker ændringerne, hun mærker at du ikke længere løfter hende så meget, hun mærker at pladsen på dit skød bliver mindre. Hun mærker også at I taler om babyen og begynder at planlægge - og hun er så lille, at hun naturligt ikke forstår det, ikke kan forklares det, men hun mærker ændringen. Og det reagerer hun naturligt også på.

Oplevelser i hverdagen spiller naturligt også ind - altså hvad hun laver i vuggestuen, at skulle forholde sig til andre børn og andre voksne, andre regler osv. Alt hvad hun oplever skal bearbejdes, når hun sover, og derfor vil hun også drømme ekstra meget lige nu og kan derfor også sove uroligt. Hun er stadig så lille, at hun ikke forstår hvor du går hen, når du går fra hende. De fleste børn er 16 måneder før de begynder at få lidt hjernemæssig bevidsthed om at vi ikke er forsvundet, selvom de ikke kan se os - og din datter kan blive oprigtigt ked af det, når du går fra hende, også selvom du bare går på toilettet og lader hende være alene i stuen...

Det bedste du kan gøre er derfor at give hende masser af fysisk kontakt og nærhed i løbet af dagen. Så du får fyldt hendes mor-depot op, og så hun har noget at tære af, når du ikke er der. Det er vigtigt, at du lige nu prioriterer at sidde lidt ekstra med hende, nusser, krammer, kysser, kæler, putter, så hun mærker, at du stadig er der for hende... Og det samme er nødvendigt om natten. Små børn drømmer ofte om adskillelse og hun vil godt kunne have brug for ekstra fysisk kontakt - både når hun skal sove og også når hun har sine opvågninger om natten.

Da du skal føde lige om lidt, så vil det være naturligt at far kommer lidt mere på banen og det kan sagtens være far, som tilbyder jeres datter flaske. Hvis hun lige nu har brug for 2 flasker, så er det okay og hun kan få flaske, når hun puttes og en gang i løbet af natten, hvis det så giver alle lidt mere ro og overskud - og bedre søvn.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Det kan nogle gange være en god idé med et bad om aftenen, fordi badet kan være med til at aktivere hende rigtig godt både motorisk og mentalt - og hvis badet ligger en time før putning, så hjælper det ofte til fysisk ro. Især hvis det afsluttes med god frottering med håndklædet, lidt babymassage eller lignende - og evt. en godnatgrød før hun så puttes. At få indført en godnatgrød kan være en måde at komme ud af flasken på. Samtidig kan far give hende bad om aftenen og det kan fremadrettet være en god rutine for de to - noget de har sammen, imens mor tager sig af lillebror eller lillesøster.

Men som det er lige nu, hvor hun kun sover en lur dagligt og sover sin middagslur så tidligt som hun gør, så kan hun sandsynligvis sikke holde til et bad om aftenen. Hun er jo rigtig træt og tydeligt parat til at sove allerede kl 18.30-19 og det vil derfor sandsynligvis gøre hende alt for ked af det før hun skal sove, hvis I begynder at indføre et bad fast. Så selvom det at bade hende kan være en måde at få hendes puttetidspunkt lagt lidt senere, få far tre på banen og få indført godnatgrød og trappet ud af flaskerne, så lyder det som om, at det hos jer vil fungere bedst, hvis I kan prøve med to lure dagligt igen. Det vil sige starte dagen tidligere, så der netop bliver plads til to lure og dermed putte hende senere...

I må forsøge at gøre det, som I tænker vil fungere bedst for jer alle - også når den lille ny kommer til :) Du kan med fordel læse min bog "Helens bog om børn og søvn", så kan du forberede dig fra starten med den lille ny, så I ikke havner i samme situation igen:)

Jeg håber, at I kan bruge mine tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke! Også med den forestående fødsel :)

Og rigtig god jul!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex

Opbevaring af modermælk

Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.

Holdbarhed for ny udmalket mælk:

3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det går bare rigtig godt med vores datter :) Vi har ingen kamp ved sengetid længere, hun er endelig begyndt at gå selv og hun stortrives.

Tak, Cecilies mor


Annonce