Svar: 20 mdr og bange for at sove?

---

Hej med dig

Tak for dit brev og velkommen til :) Og tak for den fine beskrivelse af jeres lille datter. Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer, og så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge.

Der er ingen tvivl om, at der er flere ting som spiller ind hos jer. Det ene er den operation, som jeres datter har været igennem. Du skriver, at jeres datter er blevet opereret for skelen, og der er naturligt forskel på, hvor stor operationen er. Nogle gange opererer man på et øje, andre gange på begge øjne - men uanset hvad, så har det naturligt nok været en grænseoverskridende oplevelse for hende på mange måder. Selvom lægerne, sygeplejerskerne osv. tager sig af hende og I også har været der, så har det været forbundet med ubehag, smerter, undersøgelser, bedøvelse osv. og det er meget svært at forstå, når man ikke er mere end godt 1.5 år gammel. Hun er alt for lille til at kunne forstå en forklaring, og hun kan ikke forstå, hvad hun skal igennem og hvorfor. Måske har hun strittet imod og har oplevet at blive holdt fast mod sin vilje, imens hun skulle have taget blodprøver eller lignende...

Så indlæggelse, operationen kan helt sikkert spille ind og påvirke søvnen. Alt hvad hun oplever skal bearbejdes når hun sover - og derfor vil hun drømme ekstra meget. Hun skal også kunne slippe dagen, give slip på oplevelserne og føle sig tryg ved at sove - og det kan være svært, hvis hun har en erfaring med sig om, at blive holdt, have ondt osv. Og så vil operationen naturligt også kunne gøre hende ekstra tryghedsøgende. Hun vil have ekstra behov for jeres fysiske kontakt og nærhed, brug for at mærke jer tæt på og vil derfor godt kunne protestere over at skulle sove alene...

Derudover så spiller hendes alder og udvikling også ind. Netop i 18-20 måneders alderen har de fleste børn en periode hvor de sover rigtig dårligt og det hænger sammen med, at de i denne alder begynder at få lidt farefornemmelse. Det gør, at de har rigtig svært ved at overgive sig til søvnen og mange børn vågner også med skrig om natten og kan græde ulykkeligt om natten. Hos nogle børn opstår også natteskræk i denne alder.

Farefornemmelsen betyder, at hun lige nu oplever verden større og mere farlig - hun klatrer op og finder ud af, at hun ikke selv kan komme ned, hun løber hurtigt og falder, slår hul på knæet osv. Hun oplever modstand fra andre børn, at de tager legetøjet fra hende, skubber til hende, nogle bider måske, og hun møder også modstand fra jer, I holder fast i hende, så hun ikke løber ud på vejen, I siger mere "Nej!" i løbet af dagen osv. osv. Alt sammen med til at give en spirende farefornemmelse og en uro, når hun skal sove og også om natten.

Derfor er det vigtigt, at I giver jeres datter den nærhed og ro, som hun lige nu viser behov for, gør hende tryg, når hun skal sove og beroliger hende, når hun vågner om natten og er ked af det. Samtidig med, at det også er rigtig vigtigt, at I forsøger at holde fast i de gode søvnvaner, som I havde fået skabt - for det er netop genkendeligheden, de faste rutiner osv. som kan hjælpe hende til ro. Det er vigtigt, at hun har en fornemmelse for, hvad der skal ske. Samtidig er det vigtigt, at I ikke får introduceret vaner som at skulle trille ture med barnevognen om natten og lignende - for hun bliver jo også mere og mere bevidst, så prøv at holde fast i de gode vaner, som I allerede har, og som kan fungere fremadrettet... :)

Og så er der også det faktum, at du nævner, at hun er blevet storesøster. Der er ingen tvivl om, at dette naturligt påvirker hende... Hun har naturligt brug for at mærke, at I stadig er der for hende. Det er meget svært at skulle dele mor og far med en anden og netop putningen om aftenen er ofte det tidspunkt, hvor hun kan være sikker på at have jer for sig selv. Her skal hun ikke dele jer med baby, men har jer - og det har hun brug for. Det er vigtigt at prioritere denne tid.

Når hun ser jer sidde med den lille ny lillebror eller lillesøster, så ser hun den tætte kontakt, der er mellem jer. Og det er meget tydeligt, at I har noget særligt sammen - og det bliver hun naturligt påvirket af. Hun får en følelse af, at "de har noget sammen, de giver det til hinanden og ikke til mig" - og det gør ondt i hende. Det er på mange måder smertefuldt, og hun bliver naturligt usikker på, om I stadig elsker hende lige så højt som før, og om der stadig er plads til hende på samme måde som før...

Man sammenligner ofte det at få en baby i huset med, at vores ægtefælle kom hjem med en ny partner. Hvis din hustru/kæreste kom hjem med en ny mand og erklærede at ham elskede hun, og nu skulle han bo hos jer. De sad sammen i sofaen, de kyssede, krammede og kælede, og når du så på dem, så kunne du se, at de to havde noget særligt sammen... hvad ville det gøre ved dig? De følelser, som du ville have i den situation, det er de følelser, som nu opstår i storesøster.

Man siger, at især tre følelser fylder: Sorg, vrede og angst. Det er sorgen over, at have mistet det at have jer for sig selv. Det er vreden over, at være bragt i denne situation og vreden går ofte ud over mor, fordi mor har været gravid og mor ammer ...

---

---

... osv. Og det er angsten for, at I vil elske den lille ny mere, end I elsker storesøster...

Det er voldsomme følelser, og det er rigtig vigtigt, at I lytter til disse, anerkender hendes behov for at mærke, at I stadig er der for hende, viser hende, at den lille ny aldrig kan tage hendes plads, at der er masser af kærlighed til dem begge to :) Ligesom det er vigtigt, at I giver hende tid og giver hende ro...

Når hun falder til ro hos mormor og morfar, så er det måske fordi der ikke er nogen lille baby at konkurrere med. Hos mormor og morfar har hun ikke skulle dele, men det hele har været som det altid har været - og det har derfor været et frirum for hende og gjort at hun har kunne slappe af på en anden måde, samtidig med at de naturligt har givet hende 100% opmærksomhed, 100% kærlighed... Ikke dermed sagt, at hun så skal være mere hos mormor og morfar, for det skal hun ikke. Det er netop vigtigt, at hun ikke føler at I sender hende væk, netop fordi hun har brug for at mærke, at I jo rigtig gerne vil hende stadig væk. Men det kan forklare hvorfor det er lettere for hende at være hos dem, og hvorfor hun så sover bedre der... :)

Når hun reagerer med at slå, sparke, skrige, napper, bider osv. så er det fordi hun mangler ord. Hun er for lille til at sætte ord på sine følelser. Hun kan ikke sige, at hun føler sig overset, at hun føler sig usikker på jeres kærlighed, at hun er bange for at der ikke længere er samme plads til hende, eller at hun bliver ked af at I sidder og nusser med babyen og vil have hende til at sove på værelset... hun kan ikke sætte ord på alt dette og derfor reagerer hun fysisk - det hører alderen til.

Så hvad så nu... Det er vigtigt, at I ikke skælder hende ud, heller ikke når hun slår, sparker og bider. Hun skal naturligvis ikke slå ud efter den lille baby, men det skal I forsøge at forhindre ske, hvis det kunne være tilfældet. Det er vigtigt, at I både med fysisk kontakt og ord viser hende, at I stadig rigtig gerne vil hende. At I om aftenen forsøger ikke at have baby på armen, men lægger baby fra jer og tager storesøster på skødet i stedet. At I kilder hende, kysser hende, krammer hende - og prioriterer hende, når det er puttetid.

I skal sørge for, at hun har faste rutiner i dagligdagen. Jo mere hendes rytme skrider, jo mindre overskud vil hun have, jo mere I kan holde fast i stå op tidspunkt, middagslur osv. jo bedre vil det være for hende, og jo mere vil hun kunne overskue, hvilket naturligt er vigtigt lige nu... Samtidig vil den faste rytme også hjælper jer til at finde det rette puttetidspunkt for hende om aftenen :) Og hendes indre ur vil også bedre kunne fornemme behov for søvn, hun vil naturligt begynde at føle sig træt.

Hun skal have en fast putterutine om aftenen. Det kan f.eks. være følgende:

Aftensmad omkring kl 18, hvor I alle spiser sammen.

---

---

Kommer derefter i bad, frotteres godt med et håndklæde, smøres med lidt creme osv. og får nattøj på.

Tilbydes en godnatgrød i køkkenet, måske kl 19.30. Det kan være havregrød, flerkornsgrød, mysligrød eller lignende lidt grovere grød. Vand eller lidt lun letmælk af en kop.

Får børstet tænder. Og puttes til natten ca kl 20..

Puttes med en fast rutine - f.eks. bamse, putteklud, slaskedukke eller lignende. I sætter jer ved siden af hende og læser i en bog, viser hende billeder. Synger godnatsang og så er det puttetid...

Som jeg læser dit brev, så er hun lige nu ikke tryg ved sin seng, og kan næsten begynde at græde bare I nærmer jer værelset. Derfor kan det være en god idé at gøre hende tryg ved værelset først. I kan evt. sætte en lænestol, gyngestol eller lignende ved siden af hende seng, hvor I kan sætte jer med hende på skødet, læse i bog og lade hende putte og falde til ro og derfra så kan hun komme over i sin seng. I kan stadig være der, hold i hånden, synge godnatsang osv. så hun hele tiden er tryg ved situationen. Nogen forældre vælger at tage en madras ind på gulvet i værelset og lægger sig med barnet der, så hun ligger helt tæt med jer, når hun skal sove - men dog lærer at sove på eget værelse og ikke i soveværelset.

Hvis I har på fornemmelsen, at hun faktisk har brug for at sove sammen med jer, så kan det også være en mulighed at købe en bredere seng, så I alle sammen kan sove sammen. Netop for at hun ikke skal føle sig afvist - fordi hun skal sove for sig selv, og den lille ny må sove hos jer...

Det kan også være, at hun lige nu bare skal have lov til at falde i søvn hos jer i sofaen.. Du skriver, at "hvis man lægger an til at gå op på værelserne med hende eller tøj til at sove i barnevognen, så skriger, napper og bider hun" - og derfor tænker jeg, at det måske kan hjælpe hende, hvis I efter bad og aftengrød - og "klargøring til natten", bare sætter jer med hende og lader roen komme over hende, så hun ikke oplever at I gør noget særligt for at hun skal sove.. så hun igen bliver tryg ved at overgive sig til søvnen og ikke kæmper så meget imod :)

Jeg håber, at I kan bruge lidt af alle disse tanker videre, og at det også giver lidt idé om, hvorfor I måske oplever søvnen særligt udfordrende lige nu :)

Rigtig meget held og lykke - også med den lille ny!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---