Annonce

Annonce

Svar: Særligt behov for tryghed eller dårlige vaner?


23. november 2017

Kategori:
Alder:
4 år, 5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære LJ

Tak for jeres brev :)

Okay... der er flere hensyn at tage her, kan jeg godt høre - i forhold til jeres tidligere brev omkring lillebror og hans søvn...

Min tanke var umiddelbart, at lillebror skulle sove på eget værelse, fordi han let lader sig forstyrre om natten, og derfor kunne have glæde af at sove for sig selv... MEN planen er at børnene på sigt skal sove sammen, og storesøster lyder til at glæde sig til dette, og det lyder derfor som om, at det måske skal forsøges nu... Det er lidt et dilemma, for det er ikke til at vide, om lillebror vil sove bedre sammen med storesøster, eller om han bliver forstyrret af hendes uro, så I har to urolige børn om natten. Eller om det at de sover sammen måske giver dem begge en ro og fornemmelsen af nærhed og ikke være alene, som det lyder som om, at de begge har brug for...

Når man er 4 år gammel, så går man meget op i at ting skal være retfærdige. Og for jeres datter vil det sandsynligvis virke meget retfærdigt, at de voksne sover sammen, og at børnene sover sammen - det er logisk for en 4 årig :)

4årige børn begynder også at udvikle livlig fantasi. Jeres datter elsker sandsynligvis at klæde sig ud og spille forskellige roller. Det er rigtig sjovt at lege, at man er en anden person. Og som led i denne fantasiudvikling, så begynder mange børn at interessere sig for "overnaturlige væsner" og ofte væsner eller ting, som kan være potentielt farlige. Det kan være at lege "politi og røvere" eller lege "ridder og drager", "prinsesser og onde dronninger" osv. Det hører altså med til jeres datter og hendes alder og udvikling netop nu, at hun får mere og mere fantasi.

Det betyder så også, at mange i denne alder bliver lidt utrygge, når de skal sove og de kan f.eks. have et meget stor behov for at man tjekker døre og vinduer, fordi man skal være helt sikker på, at der ikke kan komme "tyve om natten" eller lignende. De kan blive bange for at gå ind i et rum, hvis ikke der er tændt lys, eller hun kan pludselig blive bange, hvis I går ud og ikke tager hende med... Og hun kan også blive bange for mørke og vil have, at der skal være natlys, hvor hun sover...

Det er her meget vigtigt, at I ikke tager hende med rundt i huset/lejligheden, og viser hende at alle hasper er for vinduerne og døren er låst - hvis I gør det, så bekræfter I, at der er noget farligt, som I skal beskytte jer imod. Derfor er det godt hvis I kan forsøge at berolige hende ved at fortælle hende, at I passer på hende, at der ikke sker noget, og at hun trygt kan lægge sig til at sove.

I må gerne tale med hende om, hvad der kan gøre hende tryg ved at være på værelset. Vil det f.eks. hjælpe at lillebror også puttes der? Vil hun have glæde af en natlampe? Vil det være godt, hvis døren står åben og I sidder og arbejder uden for hendes dør, så hun kan høre jer? Er det godt, hvis hun kan høre fjernsynet i stuen i stedet for at der er helt stille? Det er ikke sikkert, at I skal stille alle disse spørgsmål, det kan godt være noget I skal prøve at fornemme og så holde fast i, at nu er det sådan I gør - berolige og betrygge "jeg ved godt, at det ...


Annonce

... er svært at sove, men jeg sidder lige her ude og arbejder på computeren, og jeg passer på dig. Du kan kalde på mig, jeg går ikke væk, jeg sidder bare lige her" eller lignende. Så I betrygger og beroliger, men samtidig holder fast i, at hun godt kan ligge på sit værelse, uden at I behøver være der hele tiden.

Og hvis det kan hjælpe, at børnene så er puttet i samme værelse, så er det helt okay at forsøge det. Hvis det viser sig, at lillebror vågner flere gange om natten på grund af denne løsning, så må I flytte ham til eget værelse og så forklare storesøster, at I må forsøge samsovning, når han er blevet lidt ældre. Men måske kan det fungere for dem begge...

Det kan være en rigtig god idé at læse bøger for hende om drømme og urolig nattesøvn. Der findes mange forskellige - jeg har søgt lidt på biblioteket og har blandt andet fundet følgende titler:

"Før Ida Sover". Ida ligger i sin seng og skal sove, men hun tænker meget på hvor man går hen når man sover. Giraffen Ebbe lover at passe godt på hende. For 2-4 år.

"Bare en ond drøm". Pigen Aino får hjælp af sin far til at bearbejde de mareridt, hun har. Hun tegner dem og far trøster hende. 5-7 år (så måske er hun lige lille nok til denne)

"Der er en hvalros i min seng". Felix har fået en ny seng, men der fulgte en hvalros med. Den fylder det hele og vil ikke sove. Felix henter mad og tæpper og klør hvalrossen på ryggen, men det hjælper ikke! Mon hvalrossen nogensinde falder i søvn? For 3-5 år.

"Monsterkøen". En række forskelligartede monstre står i en lang kø midt om natten. De har trukket et nummer og venter nu bare. Men på hvad? Måske på noget helt andet, end de tror? For 3-6 år.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

"Syv trætte små kaniner". Vers der rimer. Det er sengetid for de syv små kaninunger, men de har stadig alt for travl med at lege. Mon kaninmor og kaninfar får puttet dem alle? 2-4 år.

"Anton kan ikke sove". Anton og hans far er ved at bygge en hule i et træ i haven, men det bliver sent, og Anton skal i seng. Anton kan slet ikke sove, fordi han glæder sig til at bygge videre, og pludselig kan han se noget lys i hulen. 2-4 år.

"Natten vågner". Når drengen Max skal sove, låser han et skrin op, så natten kan komme ud. For Max ved, at natten passer godt på ham, så han kan sove trygt. 3-5 år.

Jeg tænker, at det kan være en god idé at I sætter jer og læser godnathistorie for hende. Det er også en måde, hvorpå hun skal slippe jeres hænder - I kan ikke læse og skifte side i bogen, hvis hun skal holde fast i jer, hun er nødt til at slippe jer, for at få læst historie :) Og så er det godt at læse om andre, som har svært ved at sove, eller som har mareridt, fordi det giver hende en følelse af, at det er helt normalt, at det kan være svært... og det er okay. Samtidig med, at I jo er der for hende, bruger tid og er nærværende, men holder fast i at hun sagtens kan klare det og at I passer på hende.

Hvis I vælger at putte begge børn på samme værelse, så kan I stadig sidde og læse for dem begge, så de får fælles godnathistorie :)

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Gravid vitaminer

Når du er gravid, er det ekstra vigtigt at spise sund og varieret - det, du spiser og drikker under graviditeten, har betydning for dit barns udvikling i livmoderen.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at gravide tager et tilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Desuden anbefales gravide at få tilstrækkeligt med kalk, enten gennem kosten eller som tilskud.

Folsyre: 400 mikrogram folsyre daglig fra graviditeten planlægges til og med 3 måneder henne. Dette tages i form af...

Læs mere i Babylex

Faderskab

Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.

Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce