Annonce

Annonce

Svar: Skal han lære sove i egen seng?


11. november 2017

Kategori:
Alder:
18 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Tak for dit brev, det er rigtig godt du skriver :)

Når jeg tidligere har skrevet til dig, at det er vigtigt at jeres dreng falder i søvn i egen seng, så er det fordi, det er en forudsætning for, at han kan sove der hele natten. Hvis du som nu lader ham falde i søvn i din seng, og flytter ham til egen seng, når han sover, så vil han naturligt vågne op og mærke, at du ikke er der, og det vil være utrygt for ham, fordi han forbinder dig med det at skulle sove. Derfor vil han have brug for at komme tilbage i din seng, hvor han så kan sove videre.

Det svarer til, at du falder i søvn ved siden af din mand om aftenen, og i løbet af natten vågner du og vil putte dig ind til ham - og så er han væk. Hvis han ikke er der, så vil du ikke kunne sove videre, men vil vågne mere og mere op, sætte dig op i sengen, kalde på ham, gå ud og lede efter ham - fordi han skal være der. Det er unaturligt, utrygt og derfor vil du ikke kunne sove, før du finder ham igen... Og sådan har din dreng det også, når han falder i søvn hos dig, flyttes og vågner - så sover han godt, når han finder dig igen:)

Det skader ham ikke, og det har ikke nogen negativ betydning for hans udvikling, at han falder i søvn i din seng. Det er trygt og dejligt for ham, og at lære ham at sove i egen seng handler kun om, at han skal være i stand til at sove uden din nærhed om natten.

Det betyder også, at du meget gerne må fortsætte som nu, og du kan sagtens vælge, at I sover sammen. Masser af familier praktiserer det, der hedder samsovning, og der er i princippet ikke noget i vejen for, hvis I vælger at sove ...


Annonce

... sammen. Behovet for at vi sover hver for sig er opstået i takt med, at vi har fået større boliger, og børn har fået deres eget værelse. I tidligere generationer var det helt naturligt at flere sov sammen.

Nogen familier vælger at bygge eller sammensætte en seng, der er stor nok til at alle kan sove der. Andre vælger at have en ekstra seng eller madras til børnene i soveværelset, hvor de enten kan sove hele natten, eller hvor de kan komme ind i løbet af natten, hvis de vågner og har behov for det. Der er således ikke nogen faste regler her, og du skal naturligvis gøre det, som du synes er rigtigt for jer. Hvis du lige nu føler, at det fungerer godt som det er, så skal du derfor ikke lave det om. Man skal ikke ændre noget, som fungerer. Og din dreng kan sagtens lære at sove i vuggestuen, selvom han sover sammen med mor og far derhjemme. Ligesom det kan være rart for jer alle, at I f.eks. i sygdomsperioder sover sammen...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Din dreng behøver således ikke lære at sove i egen seng, hvis du synes, det er rigtig rart, at I sover sammen. Derfor skal du og far finde ud af, hvad I gerne vil, og hvad I synes fungerer bedst for alle. Hvis du/I finder ud af, at han skal lære at sove i egen seng og gerne vil, at han bliver i sin seng hele natten, så kan det være en god idé at arbejde på at putte ham i egen seng om aftenen - og jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig omkring dette også, men du er nødt til først at finde ud af, hvad du har lyst til, og hvad der vil fungere bedst for jer :)

Håber du kan bruge disse tanker lidt videre, og at det hjælper dig med at finde den rette løsning for jer.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ultralydsscanning - gravid

Ultralydsscanning giver os muligehed for at se ind i livmoderen til det lille barn. Ved at ultralydsscanne kan man således se, om barnet har det godt, man kan vurdere, om barnet vokser, som det skal, og man kan regne ud, om terminen er rigtig. Man vil også kunne se, om der er mere end et barn.

Når man ultralydsscanner, bevæger man et kegleformet eller rundt apparat rundt på den gravides mave. Der sendes nogle lydbølger gennem maven og på en skærm, vil man kunne se, hvordan...

Læs mere i Babylex

Udslæt - hos børn

Børn kan få mange forskellige slags knopper og udslæt. Det kan være svært at afgøre, om det bare er noget forbipasserende, og hvis du er i tvivl, så kontakt altid lægen. De mest almindelige former for udslæt hos babyer er:

- Ble-eksem: Voldsom rød numse, knopper, og det kan være smertefuldt. Det kan skyldes at barnet ikke tåler det materiale, som engangsbleen er lavet af, og det kan derfor være en fordel at prøve et andet blemærke. Det kan også skyldes, at barnets hud reagerer på...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce