Annonce

Annonce

Svar: Hvordan vænner man af med at amme i søvn


10. november 2017

Kategori:
Alder:
7 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Frederikke

Tak for dit brev og velkommen til :) Jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Amningen har altid fyldt rigtig meget hos jer - det er ikke et bevidst valg, skriver du, men det er bare sådan det er blevet. Samtidig fortæller du, at du rigtig gerne vil, at han kan puttes af andre end dig - men når far forsøger, så skriger jeres dreng, og det er tydeligt at han har brug for brystet - flaske afviser han, når I forsøger.

Det anbefales at amme - og det er sådan, at når man vælger at amme, så skal man indstille sig på at være den, der putter barnet og hjælper barnet til ro i rigtig mange måneder, fordi det er få mælk/bryst naturligt vil være en del af det lille barns putteritual. Jeres dreng har brug for modermælk/brystet til han er mindst 1 år... Hvis du fra starten ved, at du ikke ønsker at amme så længe, hvis planen er, at far f.eks. skal holde barsel og kunne tage over, så er det faktisk ret vigtigt, at man ikke er for længe om at introducere en flaske - for jo ældre jeres dreng er, jo gladere han er for brystet, jo sværere vil det ofte være at få ham til at acceptere flasken. Og det lyder som om, at det hos jer vil være ret svært.

Det betyder dog ikke, at I ikke stadig kan forsøge, for på den måde at få far mere på banen, men det er desværre ikke sikkert at det lykkes. Det betyder dog heller ikke at løbet fuldstændig er kørt. Når jeres dreng bliver 8-9 måneder, vil det ofte være en rigtig god idé at introducere et bad om aftenen, efterfulgt af en godnatgrød - og det kan meget fint være far der gør disse ting. Jo mere far gør alt det, som leder op til putning, jo lettere vil det naturligt være for far at tage over, hvis mor ikke er hjemme en aften. Men det vil være naturligt, at jeres dreng fortsat har brug for brystet, når han skal sove. Og netop amningen før putning om aftenen, vil ofte være den amning der forsvinder sidst og derfor vil det være naturligt, at det hovedsageligt er dig der putter ham om aftenen.

Hvis du har brug for lidt tid alene, eller far gerne vil mere på banen, så vil det være en god idé at I forsøger dette i dagtimerne. Det vil naturligt være lettere for far og søn at lave noget i løbet af dagen, uden at mor behøver være der. I takt med at jeres dreng kan spise mere og mere skemad, drikke vand af kop eller evt. tilbydes mme af en kop, så vil far og søn naturligt kunne lave noget sammen uden dig. Det kan give dig lidt "frihed" samtidig med at bådet mellem far og søn naturligt styrkes. Og igen - jo mere de to er sammen i løbet af dagen, jo lettere vil far naturligt også kunne tage over om aftenen og være den der putter på sigt, hvis mor ikke er hjemme.

Derudover så er det sådan, at det ikke nødvendigvis behøver være et problem at jeres dreng falder i søvn ved brystet. Det er helt okay, hvis han falder i søvn og puttes og derefter sover 4-5 timer, søger brystet, ammes, puttes og sover videre. Så er han ikke uhensigtsmæssigt afhængig af brystet. Det er kun, hvis han vågner en gang i timen eller mere og ikke kan hjælpes videre i søvnen uden dit bryst, at det bliver uhensigtsmæssigt og at du derfor skal være ekstra opmærksom på at vænne ham fra brystet. Og som jeg læser dit brev, så ammer du ham om aftenen kl 19.30-20, igen kl 24 og igen kl 04. Det lyder faktisk okay. Det kan naturligvis godt være dejligt, hvis han kan sove til 05, før han ammes, men modsat så kan amningen her også påvirke indtaget af morgengrød, som du også selv er opmærksom på, så på den måde ka det være okay at du ammer omkring kl 04 i stedet....

Det vil være passende med 4 amninger i døgnet med den alder han har nu. Og det vil være rigtig godt, hvis du kan give ham mellemmåltider formiddag og eftermiddag, som kan erstatte de nuværende amninger. Det er netop vigtigt, at han tilbydes alternativ til mælken - skemad og vand af kop. Så dette bliver en naturlig del af det at skulle puttes.

Og det betyder, at en dagsplan nu bør se således ud:

Tidlig morgen 04/05: Ammes og sover videre

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: Frisk blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur - og skal ikke ammes først. Mellemmåltidet erstatter amningen.

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden. Mosen kan være hjemmelavet, rester fra aftensmaden eller det kan være middagsretter fra glas. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca 13.30

Eftermiddag 15.30-16: Tilbydes flerkornsgrød med frugtmos som topping, frisk blød frugt i hånden og vand af kop.

Powernapper eller springer den evt. over. Her må du gerne forsøge at undvære amningen, men det kan dog være bedre at du ammer ham kortvarigt her end at du ammer ham om natten :)

Aften 18: Grøntsagsmos med kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, kogte grøntsagsbuketter, kartoffelbåde fra ovnen. Vand af kop. Udgangspunktet mere og mere jeres mad og mad med mere og mere bid.

Ammes og puttes til natten ca 19.30-20

Sen aften 24: Ammes og sover videre til næste morgen tidlig, hvor han ammes igen.

Det vil være en rigtig god idé, hvis du om formiddagen kan sætte ham i barnevognen og trille ham en tur, hvor han starter med at sidde op. Lad ham kikke på verden, mærke vinden i ansigtet, anerkend hans lyst til at se og opleve. Og læg ham først ned, når han tydeligt viser sig parat til at ...


Annonce

... sove. Hvis han har brug for noget at sutte på som alternativ til brystet, så kan han få lidt bløde frugtbåde imens I triller af sted...

Før middagsluren skal du amme ham og det samme om aftenen, før du putter ham til natten. Og det er lige nu helt okay, hvis du sætter dig og ammer ham, holder ham i din favn og derefter skal du så prøve at lægge ham fra dig, før han sover helt. Du skriver, at du godt kan tage ham fra brystet, før han falder helt i søvn og derefter så vugger du ham i armene, og det er fint, at du gør sådan lige nu. Først lærer han at sove uden brystet i munden, og derefter skal han så lære at sove i sin seng - men hvor du stadig er der, vugger ham imens han ligger ned, så han stadig lulles ind i søvnen med din nærhed og det han kender, men gradvist lærer at det er okay at sove i sengen.

Når og hvis han vågner mellem kl 20-24 og mellem 24-04/05, så vil det være rigtig godt, at du hjælper ham med stillingsskift, beroligende hænder osv. så han stadig kan mærke, at du er der - men så vidt muligt uden at tage ham op og uden at tilbyde ham brystet. Det er netop rigtig godt, hvis du kan hjælpe ham videre i søvnen i hans seng, så du fortsat holder fast i at han sover der.

Det er naturligvis en forudsætning for at kunne sove igennem, at han får både mad og væske nok hele dagen igennem, men hvis du følger ovenstående dagsplan, så burde det sikre hans behov :) Det er naturligt, at han sover uroligt med den alder han har og at han har brug for din hjælp til stillingskift osv. om natten. Det ændrer sig i takt med at han bliver ældre...

Det lyder som om, at han er i begyndende separationsfase, og det er derfor, at han protesterer mod at blive holdt af andre. Når et lille barn bliver født, så skal det og forældrene knytte sig til hinanden. Det sker gradvist i takt med, at man lærer hinanden at kende, og barnet knytter sig naturligt til sine forældre, som jo er de personer der passer og plejer ham hver dag.

De første tegn på, at din dreng er i færd med at knytte sig til dig er, at han føler dig med øjnene i rummet, når du bevæger dig rundt, han smiler mere til dig end til fremmede, og det er dig som bedst trøster ham, når han bliver ked af det, er træt eller verden virker uoverskuelig for ham. Et vigtigt tegn på, at han er trygt tilknyttet sin mor (og far) er, at han bruger dig som en base, hvorfr han kan udforske verden. Når han sidder på dit skød, så tør han observere mere, tør charmere andre mennesker velvidende, at der sidder han trygt og godt, at du passer på ham. Når han sidder hos dig (og far) så tær han derfor være lidt mere modig...


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Derfor er det et sundhedstegn, at han er særligt glad for sin mor og far. Og når du skriver, at han meget gerne vil "interagere med andre, hvis det sker fra mors favn", så er det altså helt naturligt og en vigtig del af hans udvikling. Når I er et fremmed sted, besøger familie, venner osv. så vil han derfor naturligt begynde med at studere stedet fra dit skød, men stille og roligt vil han turde undersøge omgivelserne, samtidig med at han hele tiden holder øje med hvor du er, så han kan søge tilflugt hos dig, hvis det hele bliver lidt for overvældende.

Både separationsangst og angst for fremmede er tegn på at barnet har en tryg tilknytning til sine forældre - han græder når du går fra ham, også selvom du f.eks. kun går på toilettet og lader ham være alene i stuen. og han viser stor gensynsglæde, strækker armene ud mod dig ("tag mig op") og søger stor fysisk kontakt, når han ser dig igen.

Separationsfasen er altså en fase, hvor jeres dreng skal finde ud af, at mor er der, selvom han ikke kan se dig. Det tager rigtig lang tid - faktisk er de fleste børn omkring 16 måneder, før de helt forstår, at man ikke forsvinder, selvom man forsvinder ud af syne. Separationsfasen er en periode, hvor barnet er lidt mere sårbart overfor at far eller mor ikke er i nærheden. Det er altså en fase, hvor barnet har brug for at være tilknyttet for at kunne separere sig og perioden dækker især over 7-10 måneders alderen.

Så når du spørger "hvordan vænner man af med at amme i søvn", så er det vigtigt, at du for det første erstatter nogle af amningerne med skemad og vand, så du sikrer dig at han ikke behøver søge brystet, fordi han er sulten og tørstig. Derudover så er det vigtigt, at du anerkender, at han naturligt har behov for din nærhed, din tryghed, din favn. Og at tilbyde ham nærhed er ikke det samme, som at tilbyde ham brystet - han kan godt få masser af nærhed og tæt fysisk kontakt og samtidig lære at undvære brystet. At han skal undvære brystet behøver ikke betyde, at han også skal undvære mor.

Derudover så er det vigtigt, at han ikke falder i søvn med brystet i munden, men lærer at det er okay at sove uden. Og det samme gælder, hvis han tilbydes flaske - den bør også fjernes før han sover helt. Og på sigt vil det være rigtig godt, hvis du netop med kærtegn, beroligende ord osv. kan lære ham at sove i egen seng, men stadig med dig hos ham, så den fysiske kontakt mellem jer øges gradvist og han finder ud af, at det er okay at være lidt på afstand af dig. Du forsvinder ikke fra ham.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Læs også rigtig gerne min bog "Helens bog om Børn og Søvn". I den kan du læse meget mere om søvnassociation, at skulle lære at sove uden brystet om natten, om separationsfasen og hvordan det påvirker søvnen osv.

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rødbede

Fra 6 mdr´s alderen kan du godt begynde at give dit barn rødbede, hvilket mange børn elsker og de kan give mosen en meget flot farve. Rødbeder kan også bages i ovnen sammen med andre rodfrugter.

Du skal dog være opmærksom på at rødbeder indeholder nitrat og derfor kun bør udgøre 1/10 af den portion mos, som barnet spiser. Alternativt bør de kun gives med ca 14 dages mellemrum.

Læs mere i Babylex

Sundhedsplejerske

Alle sundhedsplejersker er uddannet sygeplejersker og har arbejdet på forskellige børneafdelinger i sygehusvæsnet samt i den kommunale pleje. Derudover har sundhedsplejersken taget en diplomuddannelse til sundhedsplejerske.

En sundhedsplejerske følger børnene fra de bliver født (nogle gange allerede i graviditeten) og indtil de går ud af folkeskolen.

Alle børnefamilier i Danmark får tilbudt at modtage besøg af sundhedsplejersken. Når et lille barn bliver født, så...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusinde tak for dit uddybende svar..... Der er lige pludselig en masse ting der hænger bedre sammen for mig.

Tak fra Anja, med mindre ondt i brysterne


Annonce