Svar: 3,5 år og umulig at putte

---

Kære Majbritt

Tak for dit brev - og stort tillykke med lillebror :)

Jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig.

Der er ingen tvivl om, at jeres datter reagerer på at lillebror er kommet. Hun har oplevet forandringen allerede i graviditeten, - at du f.eks. ikke længere har båret hende, at du har bedt hende gøre flere og flere ting selv, at pladsen på dit skød er blevet mindre, at andre har kommenteret på din mave, på at den lille baby var på vej osv. Hun har oplever forandringen i flere måneder, og det er naturligt svært, når man stadig selv kun er 3.5 år gammel. Og hun reagerer også nu. Det er en meget stor omvæltning at blive storesøster, og hun er naturligt usikker på, hvad hendes rolle nu skal være...

Søskendejalousi er en helt naturlig følelse og man siger, at det handler om de tre store følelser sorg, vrede og angst. Det er sorgen over, at jeres datter ikke længere har jer for sig selv. Det er vreden over, at hun er blevet sat i denne situation. Og det er angsten for, at I vil elske lillebror højere, end I elsker hende...

Man sammenligner det med, at din mand kom hjem med en ny kvinde, erklærede at hende elskede han, og at hun skulle bo hos jer. Du kunne se, at de to havde noget særligt sammen. Når han sad og nussede og kælede med hende i sofaen, når han snakkede med hende, så på hende osv. så var der noget særligt imellem dem - og du ville hurtigt få en følelse af at "De to har noget sammen. De giver det til hinanden og ikke til mig" - og det ville netop gøre dig både ked af det, vred og bange...

Og selvom jeres datter nu er 3.5 år gammel og på mange måder en stor pige, som taler godt og har et godt ordforråd, så vil hun ikke kunne sætte ord på sine følelser. Hun vil måske godt kunne sige "du er dum!" eller "lillebror er dum!" og hvis hun siger sådan, er der stor risiko for, at I skælder hende ud.. :( Men hun vil ikke kunne sige, at hun føler sig i tvivl om din kærlighed, at hun er bange for, om der stadig er plads til hende. Hun vil ikke kunne sige, at hun har brug for, at I ser hende, er der for hende, prioriterer hende - og når børn mangler ord, så reagerer de fysisk. Og det er derfor, at hun sparker, slår, skriger... Det er ikke for at være ond, det er snarere afmagt og en stor følelse af usikkerhed, at hun er bange for, om I stadig elsker hende lige så højt.

Og derfor er det ikke godt, hvis I skælder hende ud, går fra hende eller opfatter hende ond... Det er det modsatte hun har brug for, og du skal tænke, at når hun opfører sig allerværst, så er det faktisk der, at hun har allermest brug for dig :)

Du skal derfor prøve at sætte dig ind i hendes følelser og vise hende, at hun stadig er noget særligt, og at ingen kan tage hendes plads. Du skal prøve at lægge mærke til, hvordan hun reagerer, når du f.eks. sidder og ammer lillebror - opholder hun sig i periferien, ser på jer, smerter det hende... Det er vigtigt, at du inviterer hende med, forsøger at gøre det til en hyggestund for jer alle tre, hvor du f.eks. kan sidde og læse en bog højt eller lignende, imens du ammer, så hun ikke føler sig udenfor, men føler, at der stadig er plads til hende...

Og det er vigtigt, at I prioriterer jeres datter. Det gælder i løbet af dagen, hvor det vil være rigtig godt, hvis I nogle gange kan lave ting sammen med hende - og uden at lillebror skal være med. Ligesom far og datter kan lave ting sammen, som kun er for dem, så hun stadig får en masse positiv opmærksomhed og nærhed. Og det er rigtig godt, hvis I i hverdagen også prioriterer godnatlæsning eller snak om dagen, som du jo skriver, at I faktisk rigtig gerne vil og også forsøger på :)

Sover hun stadig til middag eller springer hun middagsluren over? Det vil naturligt spille ind på hendes puttetidspunkt om aftenen. Det er vigtigt, at hun starter dagen til samme tid hver morgen og at I derfor vækker hende, hvis hun sover meget længe. Det kan være rigtig dejligt, at hun kan vågne af sig selv nu hvor mor holder barsel - og det må hun i princippet også gerne, men så kræver det, at I er fleksible omkring hendes puttetispunkt om ...

---

---

... aftenen, for jo senere hun starter dagen, jo senere rytme vil hun have og jo senere vil hun naturligt skulle i seng.

I skal nok regne med, at hun har brug for godt ca. 11.5 timers søvn i døgnet. Det betyder, at hvis hun stadig sover middagslur på f.eks. 1.5 time, så vil hun skulle sove ca 10 timer om natten, og står hun f.eks. først op kl 09, så vil hun faktisk ikke være klar til at sove om aftenen, før klokken er 23.... Springer hun middagsluren over, så vil nattesøvnen naturligt være det længere, men puttetidspunktet afhænger igen af, hvornår hun starter dagen. Et godt mål kunne måske være, at hun sov fra kl 20 til 07.30 (uden middagslur).

Hun må meget gerne tilbydes en godnatgrød, en portion havregryn med mælk eller lignende lignende, før hun kommer i seng. Herefter kan hun få børstet tænder og blive puttet. At få et godnatmåltid kan være en dejlig optakt til at komme i seng, og hun kan synes, at det er rigtig hyggeligt og en god afslutning på dagen. Det kan også sagtens være rester fra aftensmaden - f.eks. et klapsammenrugbrød og en gnavefrikadelle...

Og så skal I som nu putte hende, sætte jer ved sengekanten og læse en historie eller tale dagen igennem. I kan evt. også tale om hende "der var en gang en pige, der boede sammen med sin mor, sin far og sin lillebror", så I hjælper hende med at sætte ord på noget af alt det hun oplever, nogle af alle de tanker og følelser, som hun måske går og tumler med.... Og når I har læst eller fortalt historie, så vil jeg foreslå jer, at I bruger det jeg kalder for stryge-tøj-metoden.

Det går ud på, at du (eller far) stiller sig og laver noget praktisk, som at tage strygebræt, strygejern og vasketøj med på værelset. Du skal stå lige ved døren, så hun kan ligge i sin seng og se dig. Det er vigtigt, at hun kan se dig fra sin seng, og at hun ikke behøver rejse sig fra sengen, for at se om du er der...

---

---

Når du står og laver noget praktisk, som at lægge tøj sammen eller står og stryger, så signalerer du, at der ikke sker noget spændende. Der er ikke noget hun går glip af, det er kedeligt, det du laver :) Og det er ret vigtigt lige nu, for hun har jo en helt klar oplevelse af, at når hun er lagt i seng, så sidder I og hygger med lillebror i stuen. Og den følelse bryder hun sig ikke om lige nu, det er en rigtig svær følelse... Derfor skal hun lige nu have en oplevelse af, at det der foregår er ret kedeligt - og det er kedeligt, hvis I står og stryger tøj eller lægger tøj sammen.

Du må gerne tale med hende imens. Hvis hun kalder på dig, så kan du svare "ja, skat, jeg er lige her". Du kan også sige, hvad det er du gerne vil have "læg dig ned skat, nat-nat" eller lignende. Du er der hele tiden, du beroliger og betrygger. Du sidder ikke og venter på, at hun sover, for du har noget praktisk at lave, men du går heller ikke fra hende, for at tage dig af lillebror, som er en rival til din kærlighed :)

Stille og roligt kan du så udvide metoden og begynde at gå til og fra, så hun lærer, at det selvfølgelig er helt okay at ligge i sin seng på værelset. Du siger her f.eks.: "Jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør hende mere rolig ved at være i sin seng. Hun ved, at når du går, så går du kortvarigt og kommer tilbage... Og stille og roligt kan du så være væk i længere og længere tid, hvor hun hele tiden er tryg ved at være i sin seng, hun mærker, at du stadig er der for hende og kommer, når hun har brug for dig, og stille og roligt bliver hun tryg ved at være alene på værelset :)

Da I har brugt en del aftener efterhånden med frustration, skrig, spark osv. og putningen har taget 1.5 time, så kan det godt være, at I lige nu er nødt til at putte hende lidt for sent, så I er sikre på, at hun er træt nok og parat til at sove. Og næste morgen skal I så stadig starte dagen til samme tid, så I næste aften forhåbentlig bedre rammer det tidspunkt, hvor hun er parat til at sove og føler det okay :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---