Annonce

Annonce

Svar: Det der søvn. Igen


1. november 2017

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære mor

Tak for dit brev :)

Det er altid en svær overgang, når børn ændrer i antallet af lure. Det er ofte svært, når barnet går fra 3 til 2 lure, det er svært, når barnet går fra 2 til kun 1 lur dagligt - og det bliver svært, når hun på et tidspunkt skal springe middagsluren helt over... overgangsperioder er bare svære :)

Lige nu vil det ofte være sådan, at hun nogle dage stadig vil have behov for to lure, og andre dage vil hun fint kunne trives med kun en lur. Derfor er det vigtigt, at du og vuggestuen er fleksible omkring hendes behov. Ligesom det er rigtig godt, at du er opmærksom på at hun nogle dage måske skal puttes til tidligere eller lidt senere, end hun plejer, netop fordi hun sover lidt varieret lige nu...

Det er rigtig godt, at du forsøger at skabe en fast dagsrytme hvad angår måltider, aktiviteter i løbet af dagen osv. Det er her også vigtigt, at du forsøger at starte dagen til samme tid hver morgen. Jeg plejer at sige +/- en halv times tid. Det betyder, at du skal forsøge at stå op til samme tid hver dag, uanset om det er hverdag eller weekend, uanset om hun skal i vuggestue eller være derhjemme. Jo mere ens hendes stå op tidspunkt er, jo mere vil resten af dagen følge efter, og jo lettere vil det være for dig at vurdere tidspunktet og behovet for lure.

Du skal også være opmærksom på, om hun de dage, hvor hun kun sover en lur dagligt, begynder at powernappe om eftermiddagen. Det kan være i bilen eller på cyklen på vej hjem fra institutionen... Hvis hun gør det, så er det tegn på, at hun stadig ikke kan nøjes med en lur dagligt, og det vil her være bedre, at hun får en formiddagslur. Det er bedre at hun powernapper om formiddagen end om eftermiddagen, fordi søvn der ligger efter kl 16 vil påvirke hendes nattesøvn, med den alder hun har...

Det kan også spille ind, hvorvidt hun er en lærke eller ugle, altså om hun starter dagen tidligt eller gerne sover længe. Hvis hun har tendens til gerne at ville sove længe, så kan man nogle gange godt vælge at lade hende sove til hun vågner af sig selv om morgenen. Det betyder, at hun så måske først vil starte dagen kl 8.30-09... og det kan så gøre, at hun kan nøjes med kun en lur dagligt og stadig gå forholdsvist tidligt i seng. MEN, hvis hun ikke har tendens til at kunne sove så længe, så vil det ofte være bedre, at du starter dagen tidligt og giver hende muligheden for at få to lure og her altså sikrer hende en formiddagslur.

Med hensyn til hendes brok i løbet af dagen, så behøver det ikke nødvendigvis at hænge sammen med manglende søvn, men kan også hænge sammen med hendes indtag af mad. Måske skal hun have lidt flere små måltider, måske skal hendes mad sammensættes på en lidt anden måde, så hun får flere grøntsager, fiberholdigt brød og lignende og mindre sukkerholdige ting... Jeg ved ikke, hvordan hun spiser, og hvordan du sammensætter hendes kost, men nogle gange når børn virker uoplagte, pylrede og til at mangle overskud, så kan det være en idé at se lidt på deres kostsammensætning. Så hvis din datter f.eks. virker træt om eftermiddagen, så kan det nogle gange være en god idé at tilbyde hende et ekstra mellemmåltid ...


Annonce

... der...

En dagsplan kunne se således ud:

Morgen 7: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, ost i stænger, ½ banan eller anden frisk frugt. Vand af kop.

Puttes evt. til formiddagslur

Frokost 11.30: Rugbrødshapsere med forskelligt pålæg, makrel, rognguf, sildepostej, laksepostej mv. Rester fra aftensmaden, det kan være pasta, frikadeller, grøntsager - kartoffelbåde eller kogt gulerødder, ærter, majs. Det kan også være agurk, rød peberfrugt eller lignende, der gives som tilbehør til brødet. Må også meget gerne få varm mad til frokost. Vand af kop

Puttes til middagslur - Hvis formiddagsluren er sprunget over vil hun måske skulle puttes og sove mellem 12-14... hvis hun har sovet formiddagslur, vil hun måske først være klar til luren kl 13.30..

Eftermiddag 15-16: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt. Evt. en lille portion tykmælk (max 100ml) med lidt frugtmos, friske bær, evt. lidt rygbrødsdrys eller lignende, ½ banan eller anden frisk frugt, Vand af kop

Sen eftermiddag 17: Imens du laver aftensmad, kan hun tilbydes lidt forskelligt frisk og kogt grønt at gnave i...

Aften 18-18.30: Spiser mere og mere det samme som dig - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med creme, får lidt babymassage og lignende.

Tilbydes en godnatgrød og lidt letmælk af en kop - og får derefter børstet tænder.

Puttes til natten (hvis du stadig ammer, kan du amme hende og putte hende) ca. kl 20.. Dette tidspunkt kan naturligvis også ligge tidligere, hvis hun kun har sovet en lur dagligt og dermed har sovet tidligere i løbet af dagen.

Der er i denne plan fortsat mange måltider, og meget rigtig mad. Og det er netop vigtigt at hun spiser sundt og varieret, så hendes humør er stabilt.

Serotonin er et af de stoffer som er med til at holde vores humør stabilt og forbedre vores søvnkvalitet. Serontonin bliver produceret, når vi indtager tryptofanholdige fødevarer og dette sikres blandt andet, når vi indtager bananer, brød, pasta, fede fisk som laks og makrel, kylling og kalkun, en bagt kartoffel og forskellige grøntsager er også vigtigt.

Det er vigtigt, at man allerede fra morgenstunden og dette gælder både børn og voksne, starter dagen med protein og fiberrig morgenmad. Havregrød eller havregryn får blodsukkeret til at stige langsomt hen over nogle timer, hvilket vil give vedvarende energi og stabilisere humøret. Derfor anbefaler jeg ofte også havregrynsboller som mellem måltider, fordi det er vigtigt til at stabilisere og gøre at barnet føler sig godt tilpas.

Det er vigtigt at undgå saftevand og unødigt søde fødevarer. Ren frugt er at foretrække og vand bør som hovedregel være tørstslukker:)

Samsovning behøver ikke være et problem. Hvis det fungerer godt for jer, at du og din datter sover i samme seng, så er der ikke umiddelbart grund til at ændre dette. Det er dog et problem, hvis det f.eks. betyder, at du ammer hende flere gange om natten for at holde hende sovende, men det har jeg ikke indtryk af, at du gør:)

Jeg håber, at ovenstående hjælper dig lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex

Fordøjelse baby

Barnets første afføring kaldes meconium, og den er helt sort. I takt med at barnet får mere mælk, skifter afføringen farve, og man kan på afføringen således se, om barnets fordøjelse fungerer.

Babyer, som kun får brystmælk, vil ofte have en gul afføring, som kan gå lidt over i det grønlige. Lugten er syrlig, men ikke ubehagelig, og afføringen virker lidt tynd og grødet. Børn, der ammes, kan have flere dage imellem deres afføringer.

Babyer, der både får brystmælk...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tusind tak for dine mange professionelle og anvendelige svar. De har været os til rigtig stor gavn og hjulpet til at stå på egne ben.

Tak for denne brevkasse, som er fantastisk

Hilsen Theas mor og far


Annonce