Annonce

Annonce

Svar: Tak for svar om søvn - opfølgning


2. september 2017

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Hej med dig

Dejligt at høre, at I har kunne bruge mit sidste svar, og jeg vil naturligvis meget gerne uddybe og svare på dine spørgsmål i dag :)

Når du putter jeres dreng, så er det for det første vigtigt, at puttetidspunktet er rigtigt. Det handler om at ramme søvntoget, når det holder ved perron. Du skal forestille dig, at der kører et søvntog fyldt med vores søvnhormoner og derfor er vi parate til at sove, når det kommer forbi. Hvis vi kommer for sent til toget, så er det enormt frustrerende at vente på næste tog, og hvis vi kommer for tidligt til toget, så er det lige så frustrerende, så er vi også nødt til at vente på næste tog...

Hvis det lykkes at putte jeres dreng inden for 10-15 minutter, så har I ramt søvntoget. Men hvis putningen f.eks. tager en time, så er I enten kommet for sent eller for tidligt til toget, og så er I nødt til at afbryde hele seancen og vente på at næste tog kommer forbi... Søvntog kører ofte efter 20 eller 40 minutters køreplaner :) Derfor må I så kikke på jeres dreng og lægge mærke til hans træthedssignaler og så putte ham efter 20 minutter eller 40 minutter, når han igen viser sig parat :)

Derudover kan det være en god idé med en fast aftenrutine med den alder jeres dreng har. Og jeg vil foreslå jer, at I forsøger at skabe følgende rytme:

Aften 18: Aftensmad, I spiser sammen og spiser samme mad, - naturligvis i en konsistens som han kan kapere i forhold til sin alder, og han skal både have mad i stykker og også stadig mos. Vand af kop.

Kommer i bad, frotteres godt med håndklædet, smøres med lidt creme osv. Hvis badet ligger ca 1 time før putning, så vil det have en god effekt på søvnen og kan også hjælpe ham med at koble fysisk fra og finde bedre ro i kroppen...

Tilbydes en godnatgrød ca kl 19.30. Det kan være en grovere grød som havregrød, flerkornsgrød eller mysligrød. Tilbydes mme af en kop. Får derefter børstet tænder.

Og puttes til natten som nu med sut (gerne koblet til en klud) og godnatsang ca kl 20...

Du fortalte i dit tidligere brev, at han ikke længere får hverken bryst eller flaske, og det lyder som om, at han måske godt kunne have glæde af at få noget at falde til ro på. Han er stadig under et år gammel, og de fleste børn har brug for bryst eller flaske, som en fast del af deres putteritual. Hvis I helst ikke vil give ham mælk via flaske, så kan alternativet være en drypfri kop og han behøver ikke få mme, han må faktisk også gerne få lidt tynd blandet kamillete, som alternativ, hvis det kan hjælpe ham til at sove. Og det vil jeg bestemt foretrække fremfor at begynde at give ham forskellige homøopatiske dråber... Naturlægemidler skal registreres af lægemiddelstyrelsen og godkendes normalt ikke til børn under 2 år...

At tilbyde ham en flaske eller drypfri kop med lidt tyndblandet kamillete i sengen kan hjælpe ham til at komme væk fra din favn og netop forbinde sin seng med noget trygt, dejligt og rart - og han kan ligge ned, drikke sin te imens du sidder og synger for ham, hvorefter han kan falde trygt og roligt i søvn. Det er dog vigtigt, at han ikke falder i søvn med flasken/koppen i munden, men slipper den og overgiver sig til søvnen uden denne afhængighed...

Hvis puttetidspunktet er rigtigt, og hvis han har fået aftensmad, været i bad, har fået lidt babymassage og en godnatgrød og derefter puttes, så alt basic er opfyldt for at han kan sove godt, så burde han kunne finde ro og falde i søvn på en god måde...

Hvis han stadig græder, så skal du dog forsøge at afkode gråden og vurdere, hvordan du så skal reagere alt efter, hvilken type gråd der er tale om:

Overtræt gråd - det er hvis han bare er rigtig træt. Fyldt op med indtryk efter en lang dag og han kan næsten ikke hænge sammen, så han græder fordi han er overtræt. Men der er her tale om en kortvarig gråd, han græder ulykkeligt et par minutter, men ved at du sidder der, hjælper ham med at koble fra dagen og slippe alle oplevelserne, så får han overgivet sig til søvnen.

Ulykkelig gråd - det er hvis han græder længe, rejser ...


Annonce

... sig og strækker armene op over hovedet og derved signalerer "tag mig op, gå ikke fra mig". Et sådan signal skal du naturligvis reagere på, tage ham op, sætte dig med ham, trøste og berolige ham, betrygge ham og når han så atter viser sig parat, så prøver du at putte ham igen. Han må ikke være ulykkelig før han skal sove :)

Protest gråd - det er, hvis han græder, som protest over, at du ikke vil lege. At han oplever det at komme i seng og din tilstedeværelse som sjov og underholdning, at han rejser sig igen og igen, hopper rundt, forsøger at få dig til at lege og protesterer, når du forsøger at få ham til at lægge sig til at sove... Her kan det være okay at du går fra ham. Ikke fordi han skal blive ulykkelig og græde mere, men fordi du ved at gå med dit kropssprog signalerer, at det er sovetid og ikke legetid. Og netop ved at du går, så forstår han, at du ikke vil lege nu. Derfor skal du kun gå kortvarigt, og du skal også komme tilbage, selvom han ikke går. Det er ikke meningen, at han skal nå at blive ked af det. Og ofte vil det være nok, at du går fra ham 1-2 gange, så forstår han godt, at han skal lægge sig ned, og så sætter du dig hos ham, holder dine hænder beroligende på ham, synger godnatsang osv. Og indfører jeres putteritual, som du gerne vil :)

Det er ikke en "dårlig idé at gå tilbage til ham, når han græder". Det er en dårlig idé først at gå tilbage til ham, når han græder. Det er vigtigt, at han oplever det at komme i seng som noget trygt, dejligt og rart. Det skal være en hyggestund, som han kan se frem til på sigt :)

Det vil være rigtig godt, at det er far, som giver jeres dreng bad om aftenen, hjælper ham i nattøjet, tilbyder ham godnatgrød, børster hans tænder osv. så far gør alt det, som leder op til putning. Jo mere far gør alt dette, jo mere vil far naturligt kunne tage over, når du er på arbejde - eller når den lille ny kommer og du måske nogle gange er nødt til at tage dig af den lille.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Hvis det er dig, der har holdt barsel og været mest hjemme sammen med jeres dreng, så er det naturligt dig, som han søger mest. Og da du samtidig er gravid og måske påvirket af dette - f.eks. i form af kvalme eller måske stiller du lidt mere krav om selvhjulpenhed hos jeres dreng, fordi du ikke kan bære ham og løfte rundt på ham som tidligere, så vil han mærke dette og reagere på dette. Det betyder ikke, at han ikke også er glad for sin far, og det er rigtig dejligt, at han har en far, som elsker ham højt og som rigtig gerne vil tage del i det hele og også super, at de har hver anden weekend sammen fordi du har lange vagter - det er super godt for deres forhold - også på sigt. Men det ændrer ikke på, at han stadig vil søge mor rigtig meget.

Det spiller naturligt også ind, hvordan far regerer, når jeres dreng afviser sin far.. Jeres dreng bliver naturligt også mere og mere bevidst, og vil naturligt begynde at undersøge mere og mere, hvad det han gør, gør ved andre - og her kan det f.eks. være spændende at undersøge, hvordan I reagerer på afvisning... Derfor er det vigtigt, at far fortsætter med at vise jeres dreng, at han rigtig gerne vil ham, og det er rigtig godt, at de to prioriterer hinanden og gør ting sammen uden mor :)

Og så er det på samme måde vigtigt, at du også prioriterer at være der for jeres dreng, når du er hjemme, så han får sit "mor-depot" fyldt rigtig godt op, når I er sammen, så han har noget at tære af, når du ikke er der...

I kan naturligvis godt overveje, om far skal fuldt ud på banen om natten i en periode, da du er gravid, og dit overskud ikke er så stort. Måske skal far og søn sove sammen i en periode og mor sove et andet sted. På den måde får du din nattesøvn, og far og søn lærer, at far kan være okay om natten.. Samtidig kan far berolige og give masser af nærhed, tryghed osv. trøste og berolige, men netop hjælpe på denne måde og så vidt muligt uden at tilbyde sut, vand osv. som jeres dreng skal lære at sove uden...

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kravle

De fleste børn begynder at kravle, når de er mellem 8-12 måneder gamle. Nogle børn kravler dog allerede i 6 måneders alderen, og andre børn springer kravlestadiet helt over.

Det er vigtigt, at barnet kravler, da det har stor betydning for barnets motoriske udvikling og kunnen senere i livet. Når barnet kravler styrkes armmusklerne, og barnet øver sig i at holde hovedet oppe og i at bevæge det frit i alle retninger. Det sker små rytmiske bevægelser i ryggen, som er vigtigt for at...

Læs mere i Babylex

Udmalkning af modermælk

Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:

1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce