Annonce

Annonce

Svar: Skriger om natten 17 måneder


30. august 2017

Kategori:
Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Vædderens mor

Tak for dit brev og fine beskrivelse og alle dine tanker :)

Jeg kan godt forstå, at I bliver urolige, når jeres dreng pludselig vågner og græder så voldsomt om natten og samtidig er svær at trøste og hjælpe videre, og for mig lyder det faktisk som om, at det er anfald af natteskræk, som I oplever...

Natteskræk opstår ofte omkring 1.5 års alderen, hos nogle lidt før og hos andre senere, men det passer faktisk med den alder jeres dreng har nu. Natteskræk eller på engelsk Night Terror er en søvnforstyrrelse, som man ofte ser hos børn, og der er tale om en delvis opvågning af den dybeste non-REM-søvn. Man kan sige, at jeres dreng befinder sig i en gråzone mellem at være sovende og være vågen - og det betyder, at han ikke fornemmer din tilstedeværelse. Han har ikke fornemmelse for, at du prøver at trøste ham og hjælpe ham, og derfor vil han have tendens til at afvise dig, skubbe dig væk - og det vil være svært for dig netop at trøste ham. Præcis som du beskriver.

Man mener, at natteskræk kan skyldes et umodent nervesystem, eller at det lille barns hjerne er meget umoden. Det betyder, at han kan have svært ved at bearbejde alle dagens oplevelser og dermed svært ved at lukke helt ned under søvn. Der slipper sanseindtryk igennem, samtidig med at han motorisk har en alder nu, hvor det er svært for ham at finde fysisk ro, svært at slappe af i kroppen. Derfor vil børn under anfald af natteskræk ofte også sætte sig op, slå, skubbe fra sig osv...

Det er også sådan, at børn der vågner med natteskræk ofte vågner med et skrig - ældre børn, der f.eks. vågner med mareridt, vil starte med at kalde på mor og far, men ikke skrige. Og når I kommer ind til ham, så vil han sidde op i sin seng, han vil ofte have åbne eller halvåbne øjne og kan godt se vågen ud - men han er ikke vågen. Natteskræk opstår imens han sover.

Han vil ofte også virke konfus og tale usammenhængende. Det man også kalder "sort snak", og han kan godt sidde og "fange fluer" i luften, som om at han ser syner eller ser noget, som du ikke kan se. Som sagt vil han ofte afvise dig, hvis du forsøger at trøste ham og ofte vil han også svede meget og du vil kunne fornemme, at hans hjerte banker på højtryk.. Han opfører sig og ser skræmt ud...

Anfald af natteskræk opstår ofte først på natten - det vil sige ofte et sted mellem kl 22 og kl 02. I modsætning til mareridt, som opstår hen mod morgenstunden...

Nogle gange kan det være en god idé, hvis I kan sætte jer og tale dagen lidt igennem før han skal sove, så I på den måde får bearbejdet lidt af dagens oplevelser og han dermed måske bedre kan slippe dagen...

Nogle gange kan det også hjælpe at læse en godnathistorie med en sød og simpel handling, der kan hjælpe ham med at tænke på noget andet, tænke på noget rart, så alle andre stimuli træder lidt i baggrunden...

Men ellers er det ofte bedst, hvis I kan forsøge at tage det roligt og hjælpe ham videre i søvnen med så lidt aktivitet fra jeres side som muligt. Selvom det ser skræmmende ud, så er det værre for jer, end det er for ham...

Prøv derfor, om I kan få ham ned at ligge i sengen igen, få ...


Annonce

... dynen om ham og få ham til at sove videre, hvor han er - prøv om I kan undgå at tage ham op, men hjælp ham videre, netop fordi han sover...

Undgå at tale for meget til ham. I risikerer at blive en del af hans drøm, og det kan gøre det sværere at få lov til at hjælpe ham og berolige ham... Og pres ham ikke til at blive holdt om, hvis han afviser jer...

Som udgangspunkt skal I ikke vække ham, men hjælpe ham videre - men hvis det fortsætter i halve til hele timer, så er I nødt til at vække ham, få ham ud af anfaldet og så må I gå ind i stuen, give ham lidt at drikke - og så vente på, at han bliver parat til at sove igen.

Læs meget gerne min artikel "Natteskræk, Nightterror, Natteangst" fra 8. juni 2017. Den ligger her på siden i min artikelsamling :)

Med hensyn til fjernsyn og skærme, så tænker jeg, at børn naturligt vokser op med, at skærme er en del af vores hverdag - og det er helt okay, at far en gang imellem sætter sig og kikker på et par musikvideoer sammen med jeres dreng. Det lyder som om, at de begge hygger sig med det og nyder det - og 3-4 musikvideoer af ca. 4 minutters varighed det er kun ca. 15 minutters skærmtid, og det er ikke flere gange dagligt, ikke engang hver dag.. Det skader ikke jeres dreng - og har ikke gjort det :)


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når det er sagt, så er det naturligvis rigtig godt, hvis han leger med dukker, biler, bolde osv. og at han er udenfor, går rundt og oplever verden - og ikke sidder foran en skærm. Med den alder han har, så er det rigtig vigtigt at lade ham være i gang motorisk både inde og ude. Han skal undersøge, afprøve, finde ud af hvordan ting virker, og han lærer med kroppen. Han lærer ved at bevæge sig rundt, røre ved ting osv. Når han møder en bold, så finder han ud af, at den triller væk, når han rammer den - og at den triller tilbage, når den rammer væggen. Ligesom han finder ud af at bolde kan have forskeligge størrelser og veje forskelligt, alt efter om det er en badebold, en fodbold, en tennisbold osv. Og det er netop vigtigt, at I giver ham mulighed for at bevæge sig, udforske og opleve i hverdagen.

Og med hensyn til at være enige, så er det som udgangspunkt rigtig godt, hvis mor og far er enige om de overordnede ting i jeres opdragelse... Så I fremstår som en enhed og ikke to personer, der kan spilles ud mod hinanden. Men når det er sagt, så er det også sådan, at I er forskellige og I giver jeres dreng noget forskelligt - og han har også brug for denne forskellighed. Det er rart at gøre visse ting med far, og andre ting sammen med mor - og der vil være situation, hvor far kan noget, hvor far er bedst, og situationer, hvor det er mor som bedst kan - og på den måde er forskellighed også en styrke.

Jeg vil anbefale jer meget at læse min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den kommer jeg blandt andet ind på, hvad det er at være en god forælder, hvordan man giver sit barn et godt selvværd, lærer sit barn gode manerer og meget mere...

Derudover har jeg også skrevet bogen "Helens bog til far", som din mand måske ville være glad for at læse... :)

Jeg håber, I kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tilstoppet tårekanal

Mange nyfødte børn har en tilstoppet tårekanal. Barnet ser ud som om, at det har søvnklatter i øjenkrogen hele tiden, eller at øjnene konstant virker fugtige.

Tårekanalen er en tynd kanal, som løber fra den inderste øjenkrog til næsen. Det er bl.a. den, der får os til at snøfte, når vi græder.

Tårer er 'øjnenes sprinkleranlæg'. Tårerne løber i en konstant strøm fra øverste, yderste øjenkrog ned og renser øjnene. Øjenvipperne er en slags 'vinduesviskere', og...

Læs mere i Babylex

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Helen har på alle mulige måder været en super støtte for mig i de første fire måneder med min søn Lucas.

Camilla Martin


Annonce