Annonce

Annonce

Svar: Lur om dagen kun i bevægelse og i 20 min


21. juli 2017

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære powernap-mor

Tak for dit brev og tillykke med den lille pige - og velkommen til :)

Du beskriver en pige, som umiddelbart lyder til at trives. Du ammer hende fuldt, og hun tager rigtig fint på, og jeg tror du har ret, når du skriver, at hun ikke vågner, fordi hun er sulten... Det lyder som om, at der er fint styr på amningen - dejligt!

Der kan dog være andre ting som spiller ind, og jeg vil gerne dele lidt tanker med dig :)

Det lyder helt naturligt for alderen, at din datter går til ro for natten omkring kl 22 og starter dagen omkring kl 8. Det betyder, at hun sover ca 10 timer om natten, og det er fint. Det lyder også super flot, hvis hun kan sove et længere søvnstræk først på natten, blive ammet midt nat og igen tidlig morgen - nyd det :)

Det er naturligt, hvis hun om dagen spiser hyppigt. På den måde fyldes hun ekstra godt op til natten, holder gang i din mælkeproduktion, og det er med til at sikre, at hun kan sove 5-7 timer uden mælk (hun springer faktisk et måltid over, når hun sover så langt et søvnstræk), og det betyder naturligvis, at hun skal søge brystet ekstra i dagtimerne. Derfor vil det ikke være realtisk, at hun sover lure af flere timers varighed (fordi hun er nødt til at spise hyppigt)... Modsat, så vil det dog også være rigtig godt, hvis en lur kan vare mere end 22 minutter, og jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis du kan hjælpe hende til at sove mindst en lur dagligt af mindst 1.5 times varighed. Når hun sover så længe, så får hun en god kvalitet ud af sin søvn, og det er vigtigt for hende...

Børn i 2 måneders alderen sover meget forskelligt - nogle børn sover 2 lange lure i løbet af dagen, andre børn har brug for 4 kortere lure. Og det lyder hos jer som om, at jeres datter vil trives med 4 korte lure lige nu. Når hun bliver 3-4 måneder, vil det være rigtig godt, hvis du kan begynde at arbejde på en rytme med 3 lure dagligt. I den alder, vil hun ofte kunne begynde at være vågen i lidt længere tid imellemsine lure, hun vil begynde at bruge sig selv mere og mere motorisk og mentalt, hun er ikke længere et spædbarn men en aktiv lille baby, og det betyder længere og mere aktive vågenperiode, og perioder, hvor hun så skal sove et lidt længere søvnstræk.. så tiden arbejder også lidt for jer og hendes rytme vil ændre sig lidt hele tiden :)

Jeg synes, at du skal forsøge at holde fast i det, som lige nu virker. Det betyder, at hvis du kan få hende til at sove et længere søvnstræk midt på dagen ved at lade hende sove i slyngevugge eller i bæresele, så skal du prioritere dette. Du må også gerne trille hende i barnevognen og så holde vognen kørerne, så I passerer det tidspunkt, hvor hun normalt vil vågne op, for på den måde at holde hende sovende.. eller du kan vælge at lægge dig med hende og amme hende i dobbeltsengen, og blive liggende hos hende og evt. tilbyde brystet igen, hvis hun viser tegn på at ville vågne op.

Det vil være rigtig godt, hvis du kan lade mælk indgå som et fast del af hendes putteritual, så hun er fyldt op med mælk før hun skal sove. Selvom amningen fungerer godt og hun trives med din mælk, så spiller det naturligt ind, hvornår du ammer hende i forhold til, hvornår du putter hende. Hvis hun ammes en time før hun puttes, så vil hun naturligt ikke kunne sove så længe før hun vågner og melder sig igen, som hvis hun er ammet lige før hun skal sove...

Du skal også være opmærksom på om hun har en aktiv mororefleks. Det er hendes faldrefleks, og det kan godt være den, som går igang efter ca 20 minutter, hvor du så kan se at hun ...


Annonce

... spjætter med kroppen og dermed får vækket sig selv. Du kender det også fra dig selv, at lige der, hvor du er ved at falde i søvn, så giver kroppen et spjæt. Når det sker for dig, så registrerer du det men falder hurtigt tilbage/videre i søvnen, når det sker for små børn så flagrer hele kroppen og de bliver urolige, kede af det og har svært ved at sove videre (selvom de tydeligt har behov).

Her kan det hjælpe, at du svøber hende. Det kan være i et babysvøb, eller du kan vælge at putte hende i en sovepose. Det vil give hende følelsen af at være holdt, men det vil være af et klæde og ikke af dine arme.. og måske er det derfor at bæreselen virker godt hos jer... Hun bliver hjulpet til rent fysisk at holde sammen på sig selv og dermed bevare roen og komme videre i søvnen.

Du kan også prøve at stå ved hende, holde hænderne på hendes krop, altså være parat, når du ved, at hun plejer at vågne efter ca. 22 minutter, stå der, give hende fysisk ro med dine hænder og nærhed, og på den måde med det samme lulle hende videre ind i søvnen, før hun når at vågne for meget op. Hvis du kan nå at hjælpe hende før hun vågner for meget, så kan du være heldig at få hende videre i søvnen.

Nogle børn trives med korte lure, men de fleste børn har brug for en vis mængde dagssøvn og dermed en vis længde på deres dagslure, for at de trives. Det er derfor godt, hvis som sagt kan forsøge at få en af lurene til at vare mindst 1.5 time. Og netop ved at trille hende i barnevognen, hjælpe hende med dine hænder, nærhed, lægge dig med hende osv. så kan du påvirke hendes indre ur til at føle behov for en længere lur midt på dagen og dermed hjælpe hende med at "vokse fra det" :)

Det er ikke "farligt" at vugge hende. Det er helt naturligt, at det at blive vugget og bevæget hjælper hende til at sove. Da hun lå i din mave, så sov hun når du gik rundt og blev derfor naturligt bevæget og gynget - og det er derfor genkendeligt og dermed trygt for hende. Derudover er det godt for udviklingen af hendes balance, at hun bliver vugget og bevæget og ikke ligger for stille, så det er ikke på den måde farligt eller problematisk.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Med den alder hun har nu, vil det være rigtig godt at indføre små faste rutiner, når hun skal sove. Det vil være de ting, som du sandsynligvis allerede gør - f.eks. ammer hende, skifter hendes ble og giver hende nattøj på, ammer hende igen og derefter putter hende med sut, putteklud, bestemte kærtegn osv. Evt. svøber hende, vugger hende osv. Jo mere genkendelighed jo tryggere er det, og jo bedre er det. Og så arbejde på f.eks. 4 lure dagligt og mælk som en fast del af hendes putteritual.

Når hun bliver 3-4 måneder, kan du bibeholde de rutiner du har indført nu, og så begynde at inddele dagen i aktiv-perioder og søvn-perioder. Stadig mælk før hver lur, men længere vågen hed og lidt mere struktur og rytme, lidt fastere tidspunkter.

Når hun bliver 5-6 måneder, vil hun sandsynligvis begynde med skemad, hvilket også vil være med til at give mere rytme - faste spisetider og fastere sovetider - mælk vil stadig indgå som en fast del af putteritualet og rutinerne vil være de samme, men lurerne vil sandsynligvis blive lidt længere... Det sker altså gradvist en ændring hele tiden og lige nu skal du gøre det, som fungerer, og som sikrer hende bedst søvn og ikke bekymre dig om, hvordan du lærer hende at "falde i søvn selv".

Jeg håber, at du her har fået lidt ro med på vejen.. og læse også gerne min bog "Helens bog om børn og søvn".

Rigtig meget held og lykke - og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


22. april 2024 | Sovevaner | 15 mdr.

Lange putninger - 15 måneder

Hej Helen Jeg skriver til dig, fordi vi har kæmpet med aftenuro og lange...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

Fisk og børn

Det er vigtigt at børn tilbydes fisk. Gerne flere gange om ugen, det vil sige næsten hver dag til frokost og et par gange til aftensmad.

Det er vigtigt at børn tilbydes forskellige typer af fisk. De fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk. Fisk er rige på næringsstoffer som D-vitamin, selen og omega-3-fedtsyrer, som er meget vigtige for udviklingen af barnets hjerne.

Er dit barn mellem 0-14 år, er det vigtigt,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for dine lange svar, du er så dejlig fornuftig :) Jeg er glad for at læse, at du i det store og hele kan understøtte det, vi i forvejen har gjort.

Tak skal du have for dine svar

Venlig hilsen, mor til Sofia 8 måneder


Annonce