Annonce

Annonce

Svar: Vågner alt for tidligt - 5 mdr.


16. marts 2017

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære Lise

Tak for dit brev :)

Jeg kan godt forstå, du synes det er lidt for hårdt, hvis dagen skal starte kl 04.30 - det synes jeg også er alt for tidligt!

Har i et mørklægningsgardin i værelset? Det vil være en god idé, fordi det er med til at holde morgenlyset ude og det kan gøre, at hun måske kan sove en lille smule længere. Det løser nok ikke det hele, men det kan hjælpe lidt på vej. Mørklægningsgardin kan købes billigt flere steder...

Du skriver, at du forsøger at amme hende tilbage i søvn kl 04.30, men lige så snart du forsøger at tage brystet fra hende og flytte på hende, så vågner hun.. Kan du ligge ned og amme? Hvis du kan, så synes jeg, at du skal tage hende over til dig og amme hende liggende i din seng - og så lade hende sove videre ved siden af dig om morgenen. Jeg ved godt, at du som udgangpunkt bør flytte hende væk fra brystet - men lige nu tænker jeg, at det må prioriteres at I begge får sovet lidt længere, så dagen ikke starter så tidligt. Og hvis du ved at amme hende i din seng og derefter lader hende sove videre hos dig kan få hende til at sove videre, så synes jeg, at du skal gøre det.

I takt med, at hun begynder at sove lidt længere om morgenen og dermed sove en længere nattesøvn, så vil hendes dagssøvn naturligt afkortes - og så behøver du ikke længere vække hende om dagen... Det lyder dog rigtig fint med de 3 lure dagligt og sammenlagt vil jeg sige, at hvis hun kan sove 5 timer om dagen og 10 timer om natten, så er det super fint. Så kan du selv prøve at vurdere, hvordan de 5 timers dagssøvn bør fordeles for at hun trives bedst. Måske er det 2+2+1 time, måske er det 3+1.5+0.5 timer.. Det betyder ikke så meget, når blot hun samlet får sit søvnbehov dækket og stadig får de tre afbræk i løbet af dagen. De 10 timers nattesøvn kan f.eks. ligge fra kl 20 til 06...

Hvis du er nødt til at stå op med hende kl 04.30, så prøv om du kan gøre dette til en opvågning og ikke en vågenperiode, det vil sige, at hun skal puttes så hurtigt som muligt tilbage i seng.. du kan evt. her udnytte slyngevuggen, så efter amningen 04.30, så kan du putte hende i slyngevuggen og forhåbentlig med den lulle hende ind i søvnen igen. Så kortere opvågning om natten jo bedre, fordi det er med til at holde fast i jeres dagsrytme. Og når hun lige om lidt bliver 6 måneder, så må du gerne hjælpe hende med et fast stå op tidspunkt dagligt, fordi det er med til at sikre, at resten af dagen også følger med og dermed sikre jer lidt mere rytme :)

En skitseret dagsplan, kan se således ud:

Tidlig morgen 04.30: Ammes og forsøge at ...


Annonce

... hjælpe hende videre i søvnen, enten ved at du sover sammen med hende eller ved at du putter hende i slyngevuggen.

Morgen 7.30-8: Tilbydes smagsprøver på lidt morgengrød, suppleres med frisk blød frugt i hånden at gumle på selv, evt. lidt frugtmos som topping, vand af kop.

Formiddag 9: Ammes og puttes til formiddagslur som nu

Frokost 12: Tilbydes lidt grøntsagsmos og i 6 måneders alderen begyndes med kød eller fisk i mosen. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur mellem 13-14 som nu - tidspunktet afhænger af, hvor lang formiddagsluren har været

Eftermiddag 16-17: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og lidt frugtmos, vand af kop.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Ammes og puttes til dagens 3. lur som ofte er dagens korteste lur

Aften 18: Tilbydes lidt grøntsagsmos og også her begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden, vand af kop.

Ammes og puttes til natten 19.30-20

Sen aften 23: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og puttes tilbage til egen seng - og forsøge at springe amningen kl 02 over og i stedet holde fast i amningen 04.30...

Som udgangspunkt skal børn ikke vækkes, men skal have lov til at sove, når de sover. Når det er sagt, så er det dog også vigtigt, at vi hjælper vores børn med at sove en vis mængde nattesøvn og en vis mængde dagssøvn - og nogle børn kan godt begynde at sove for lidt om natten og for meget om dagen, så der pludselig bliver vendt op og ned på nat og dag - og det fungerer naturligt ikke i længden. Ofte er løsningen dog ikke at vække barnet om dagen, men i stedet arbejde på at holde barnet sovende om natten - og f.eks. via amning sikre dette :) Og så se om ikke lillepigen af sig selv vil begynde at afkorte sin dagssøvn.

Men - hvis det viser sig, at hun ikke ændrer på sin dagssøvn, men begynder at sove for meget om dagen i forhold til natten, så kan det være nødvendigt at vække hende. Det er dog vigtigt ikke at fjerne søvnen fra hende, men bevidst hjælpe hende til så at sove på tidspunkter, hvor det er mere hensigtsmæssigt. Derfor skal du se på, hvor meget hun samlet sover, på hvilke tidspunkter osv. Og være fleksibel omkring hendes behov - så hun måske får lov til at sove en længere formiddagslur, men så naturligt sover kortere lure derefter... Ligesom hun naturligt skal have lov til at sove 3 lure dagligt, selvom de andre i mødregruppen måske begynder at kunne nøjes med 2 lure... :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke med hende fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udstyr til nyfødt - tjekliste

Når du er gravid og første gang besøger en babyudstyrsforretning, så kan du blive helt svimmel over alt det udstyr du kan købe. Tænk fremad når du skal vælge - meget babyudstyr er dyrt og bruges kun i kort tid. Derfor kan visse ting med fordel købes brugt, eller måske kan I låne eller arve. Det kan godt betale sig.

En tjekliste over babyudstyr, som kan være godt have have klar før fødslen:

- Autostol - nødvendigt, hvis I skal fragte baby i bil fra sygehuset og...

Læs mere i Babylex

Overtøj til børn

Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.

Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak! Jeg bliver simpelthen nødt til at fortælle dig, hvor stor en omvæltning dit seneste svar har gjort for vores familie.

Med min korte beskrivelse af vores liv, har du simpelthen set noget vi ikke har set; at hele vores dag bare er en lang irettesættelse af vores søn. Vi var simpelthen kommet ind i en skæld-ud-spiral; skæld-ud medfører mere skæld-ud. Vi blev opmærksomme på at vi begge to tog en dyb indånding inden vi gik ind af hoveddøren, for nu vidste vi skulle ind og skælde ud. Frygteligt, at vi ikke har kunne se at det ikke var en umulig unge, men en umulig måde at tackle ham på!

Så vi besluttede i samme øjeblik vi læste dit brev at vi kun ville snakke med vores søn og slet ikke skælde ud. Selvom det kræver lidt tålmodighed, så er det bare helt vildt hvad det har gjort. Han har simpelthen været så sød og vi har hygget os så meget de seneste dage. Han er selvfølgelig ikke et dydsmønster:-) men måden vi tackler det på nu er, gør at konflikten er lynhurtigt overstået og der bliver færre af dem.

Vi er jo i virkeligheden en familie med stort overskud, med et nært og følsomt forhold til vores drenge. Vi er bare kørt ud af et helt forkert spor og det var dig der skulle åbne vores øjne.

Tusind tak, Helen! Også en hilsen fra min mand, som iøvrigt sidder med tårer i øjnene hver gang han læser svar fra dig :-)

Med venlig hilsen
En familie på fire


Annonce