Annonce

Annonce

Svar: Putte problemer


1. februar 2017

Kategori:
Alder:
2 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære du

Tak for dit brev - jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig :)

Det er for det første vigtigt, at I sikrer jer, at jeres drengs puttetidspunkt passer til hans alder, hans søvnbehov og den rytme, som han har i løbet af dagen. Børn i denne alder vil ofte have brug for ca. 12.5 times søvn i døgnet. Ofte fordelt sådan, at han sover en middagslur på f.eks. 1.5-2 timer og så sover en nattesøvn på ca 11 timer... Sover han f.eks. en længere middagslur på 2.5 time, så vil han kun have behov for ca. 10 timers nattesøvn... I er derfor nødt til at se lidt på, hvornår han står op og hvor lang hans middagslur er - og derudfra regne jer frem til, hvornår han så skal puttes. Hvis han f.eks. starter dagen kl 07 og sover 2 timer til middag, så skal han ikke puttes før ca 20.30 - og hvis I så putter ham allerede kl 19-19.30, så kan han naturligt ikke falde i søvn der...

Derudover, så er det sådan, at de fleste børn vil, når de er omkring 2.5 år gamle, have en periode, hvor de har rigtigt svært ved at sove. De kan protestere voldsomt over at komme i seng og tydeligt have svært ved at skulle overgive sig til søvnen, og de kan også vågne om natten, græde, være urolige og søge deres forældre.

Det handler ofte om at børn i denne alder begynder at blive lidt bange for mørke. Derfor kan I måske overveje, om jeres dreng har brug for en lille natlampe med dæmpet belysning, som sikrer, at han kan orientere sig, hvis han f.eks. vågner om natten. Det er også rigtig godt, at I har givet ham en åben seng. Det giver ham mulighed for at mærke jer tæt på og det giver ham også en tryghed at vide, at han netop kan komme ud til jer, søge jer, når han har brug for jer...

Jeres dreng er også så bevidst nu, at han godt ved, at når han er puttet i sin seng om aftenen, så sidder I forældre i stuen og hygger jer. Og det vil han naturligvis være en del af - derfor protesterer han, når I siger, at han skal sove eller synes, at han skal være på værelset alene - han er jo så ikke en del af fælleskabet. han føler sig udelukket fra det hyggelige og rare, som I har sammen, føler sig afvist... Og derfor protesterer han, når I går, eller går efter jer, kommer ind til jer - og ofte, når han er kommet ind i stuen, så er han jo blevet bekræftet i, at I faktisk sidder og hygger, og måske står der også en slikskål på bordet... :) Så det er rigtig svært for ham at blive ladt alene på værelset og mærke, at I "ikke vil ham"...

Derfor rejser han sig, leger, hopper rundt, griner og pjatter - han forsøger alt muligt i et forsøg på at sikre sig, at I hellere vil være hos ham. Men det virker ikke, I bliver bare irriterede på ham og han forstår det naturligvis ikke. Stille og roligt skal han nu lære, at han godt kan ligge i sin seng og sove - og at der ikke er noget, som han går glip af. Og for at lære ham det, så vil jeg anbefale jer at bruge det, som jeg kalder for stryge-tøj metoden :)

Han har naturligt brug for jeres tryghed og nærhed, når han skal sove. Derfor er det rigtig godt, at I gør det, som I allerede har forsøgt - sætte jer ned hos ham og læse en godnathistorie for ham. Han ligger i sin seng og ...


Annonce

... I sidder på sengekanten. Han kan mærke jer, ligger måske med benene på jeres ben, får nusset tæerne lidt imens I læser osv. Ligesom I viser ham billederne i bogen, taler og læser lidt, viser billeder igen osv. Så han lærer at ligge i sin seng og slappe af, fordi det nu er sovetid. Og når det så er tid til at sove, så skal I ikke gå i stuen, men i stedet stille jer enten på værelset eller lige uden for døren - og stryge tøj eller lægge tøj sammen.

Det er vigtigt, at I stiller jer, så han kan se jer. Så han ikke behøver rejse sig eller stige ud af sengen for at sikre sig, at I er der. Han skal kunne ligge roligt og tryg fordi han kan se jer. Og i stedet for, at I så sidder hos ham, holder ham i hånden hele tiden eller går fra ham og han så bliver ked af det eller igen og igen går ind til jer - så stiller I jer og laver noget praktisk - stryger tøj eller lægger tøj sammen.

Det at være i gang med at lægge tøj sammen eller stå og stryge tøj, signalerer at der ikke sker noget spændende nu. Mor og far har noget kedeligt at lave, der er ikke noget sjov for dig. Det signalerer, at det er kedeligt, det der foregår, og at han derfor lige så godt kan lægge sig til at sove.

Samtidig kan I så verbalt betrygge ham ham, hvad I forventer af ham nu. I kan f.eks. sige "læg dig ned skat, læg dig ned". Det at han selv lægger sig, vil ofte gøre, at han bliver liggende - hvor imod, hvis I går hen og lægger ham ned, så virker det som en fjeder og hver gang I vender ryggen til, så rejser han sig igen.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når I står og stryger eller lægger tøj sammen, så sender I også et signal om, at I ikke bare sidder og venter på at han skal sove. Han kan kalde på dig "Moaar ...?!" og du kan svare igen "ja, jeg er lige her, læg du dig bare til at sove". Så I stadig er der, betrygger, beroliger osv. men samtidig holder fast i, at det er sengetid for ham nu.

På samme måde kan du udnytte det at skulle lave noget praktisk – f.eks. gå frem og tilbage med rent tøj som skal lægges på plads – du har nemlig et formål med at gå frem og tilbage, og det er noget helt andet end at vente på at han sover. Derfor kan du f.eks. sige "Jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør ham meget mere rolig ved at være i sin seng.

Når han forstår, at han godt kan være i sin seng, at I ikke går fra ham - evt. kun kortvarigt, for at hente en skjorte eller lignende - og når han har en oplevelse af, at der ikke sker noget spændende, når han skal sove. At han ikke går glip af noget spændende og vigtigt, så kan du udvide metoden mere og mere. Du kan begynde at blive væk i lidt længere tid af gangen f.eks. sige "jeg går lige ud og tømmer opvaskemaskinen" eller lignende og så gør du det - og imens kan han ligge i sin seng, høre at du klirrer med tallerkener og glas og er tryg ved at blive i sengen, fordi han ved, at du kikker ind til ham bagefter.. hvor han så forhåbentlig nogle gange faktisk er faldet i søvn :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke med ham:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.

At sove igennem

Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...

Læs hele brevet og Helens svar


26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Æg

Hårdkogte æg, eller æggepandekage, kan gives fra 6 måneders alderen. Men i små mængder. Æg kan således gives som en del af en varieret kost og mange børn kan godt lide smagen af æg.

I æggeblommen findes et relativt højt indhold af kolesterol, det er dog først og fremmest madens indhold af mættet fedt, der påvirker blodets kolesterolindhold.

Man ved ikke præcist, hvor meget æg man kan tåle før det ses på kolesterolindholdet. Nogle mennesker kan spise meget æg og...

Læs mere i Babylex

Suttebehov

Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.

Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.

Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og søvn som er sprængfyldt med praktiske råd om hvordan du får dit barn til at sove.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusinde tak for en informationsrig hjemmeside og nogle virkelig fantastiske bøger om børn! Jeg har erhvervet mig hele din bog-serie og efter at have læst dem, bruger jeg dem stadig ofte som opslagsværk. Tak for dem!

Venlig hilsen
Cecilie


Annonce