Annonce

Annonce

Svar: Sove uden amning


10. juni 2014

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Sovevaner.

Kære M

Tak for dit brev :)

Det er rigtig dejligt at du stadig ammer og at I begge nyder dette og nu hvor din datter bliver et år, så vil det være fint at du trapper ned og ammer hende en gang dagligt. Det vil ofte være amningen om dagen som du fjerner først og senere kan du så trappe ud af amningen om aftenen.

Jeg råder altid til at man ikke fjerner brystet fra en ene dag til den anden, men at man erstatter med noget andet. Det at få bryst, det at være tæt med mor, være i mors favn er meget andet end mælk - det er også tryghed, nærhed og ro. Og det er derfor vigtigt at man forsøger at finde nye rutiner, som kan give barnet dette. Det vil sige at noget andet skal sættes i stedet for brystet, så hun stille og roligt begynder at kunne undvære brystet og på sigt også undvære dig og din favn, når hun skal sove.

Om dagen vil det være en rigtig god idé at du erstatter med et mellemmåltid. Hun kan f.eks. få en banan og en kop mælk før hun skal sove. Det vil mætte hende lidt og mælken kan lunes, så det minder lidt om den mælk hun plejer at få. Det kan være nødvendigt at putte hende en lille smule senere og det kan ofte være en hjælp, hvis du kan sætte hende i barnevognen og trille en tur. Hun kan få en rosinbolle, lidt frugt eller andet og sidde og pille i. Hun må også gerne få en drikkeflaske med vand hvis hun er tørstig. Og så triller I af sted, hvor hun sidder og kikker på verden, mærker vinden i ansigtet, I taler om ting I kører forbi osv. og hun falder i søvn - uden brystet.

De fleste børn vil i 12-18 måneders alderen begynde at tage en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende bevidst til sig og du må meget gerne introducere en sådan nu. Du skal bruge den om dagen, hun skal have den hos sig, når I kører i barnevognen, hun skal have den, når I er i bilen, når hun puttes i sin seng, når hun er ked af det osv. Så den indgår som en fast del af hverdagen. Den skal stille og roligt blive en substitut for dig.

De fleste børn vil i 12-18 ...


Annonce

... måneders alderen også begynde at have glæde af en godnathistorie. Den skal ikke indeholde ret meget tekst, men være med små korte sætninger og billeder, som du kan vise hende. Læse lidt højt, vise billeder, læse lidt højt igen, vise nyt billede osv.

Du har fuldstændig ret i at det vil være en rigtig god idé at give jeres datter en godnatgrød om aftenen, som en fast del af hendes putteritual. Den vil mætte og gøre at hun ikke føler samme behov for brystet, når hun skal sove. Sammen med grøden kan hun få lidt mælk af en kop. Grøden gives i køkkenet, herefter får hun børstet tænder og I går på værelset, hvor du lige nu ammer hende, sidder og læser lidt, hun putter med sin klud, bamse, du putter hende i seng og læser videre, holder lidt i hånd, synger en godnatsang eller lignende.

Og stille og roligt tager det nye ritual så mere og mere over, så du stadig giver grød og mælk i køkkenet, børster tænder, sidder med hende, læser lidt, har sin klud eller bamse, du putter i seng, læser videre - eller måske putter hende direkte i seng og læser der - altså så hele ritualet er som det plejer at være, eneste forskel er at hun ikke længere ammes.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Du må i princippet gerne amme hende inden putningen om aftenen så længe både hun og du synes det er dejligt og I begge nyder dette. Du behøver ikke stoppe amning fordi hun bliver et år. Og lige nu lyder det som om at hun har rigtig meget brug for brystet og det er derfor helt okay at du vælger at bibeholde amningen om aftenen lidt endnu. Hvornår hun så viser sig parat til at slippe amningen helt må du se - måske går der et par måneder, måske mere eller måske før - det afhænger helt af hvad du og hun har det bedst med.

Og nej - du skal ikke erstatte brystet om aftenen med en flaske. Den skal hun også vænnes af med og hvor man anbefaler at man godt kan amme så længe man har lyst, så er anbefalingen i forhold til flaske, at man stopper når barnet er godt et år.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.

Svær putning - 2 år, 6 mdr.

Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...

Læs hele brevet og Helens svar


24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Sove på maven - 5 måneder

Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.

Søvnbehov og fordeling

Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Sovevaner | 8 mdr.

Lære at sove uden bryst

Kære Helen Jeg skriver til dig med en bekymring i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.

Sove i egen seng - 17 mdr.

Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hjemmefødsel

Lang de fleste kvinder kan selv vælge, om de vil føde hjemme eller på sygehuset. Der er dog visse undtagelser - hvis du venter tvillinger, hvis dit barn vender forkert, eller hvis der er specielle komplikationer, så vil du blive frarådet at gennemføre en hjemmefødsel. Tal derfor altid med din jordemoder og læge om, hvad du godt kunne tænke dig.

Der kan være mange fordele ved at føde hjemme. Du har f.eks. din egen jordemoder, du er på hjemmebane - hun er på besøg, du er mere...

Læs mere i Babylex

Rabarber

Rabarber er velegnede til grød, kompot, suppe og marmelade. Hvis I ofte bruger rabarber i madlavningen, er det en god idé at tilsætte 'Nonoxal' (kalkchlorid) under kogning.

Dette forhindrer at saften i rabarber reagerer med kroppens kalk, som bl.a. giver ubehagelige reaktioner på tænderne.

Rabarber er bedst tidligt i sæsonen fra april og indtil omkring Skt. Hans. Rabarber indeholder små mængder oxalsyre, og i højsommeren stiger mængden af oxalsyre i stilkene. Hvis...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen :-)

Ja der er mange spørgsmål for tiden.... rart man får gode råd og information fra dig!

Håber du har nøglen til en bedre nattesøvn for os to "gamle"... vi trænger efterhånden til en go nats søvn...

...og tak for dine tidligere svar - guld!

Mange hilsner
Sanne, mor til tvillinger


Annonce