Svar: Sove igennem, hvornår?
Kære Mie
Tak for dit brev :)
Der sker rigtig meget med jeres dreng, både med hans udvikling og dermed også hans rytme - nu og de næste måneder frem:)
Når jeres dreng bliver 6 måneder, så vil det være en rigtig god idé at øge hans antal af skemåltider i løbet af dagen. Han vil i den alder også kunne begynde at få lidt mere mættende grød f.eks. havregrød og øllebrød. Han kan begynde at få grøntsagsmos med alle typer grøntsager, tilsat kød og fisk. Samtidig kan han også begynde at få mad i hånden, som han selv kan gumle på.
Alt dette vil naturligt påvirke hans rytme, fordi maden bør serveres på samme tidspunkter hver dag, hans indtag af mad vil påvirke hans søvn og mad i hånden vil stimulere ham rigtig godt mentalt og gøre ham træt på en ny måde. Samtidig er det dog vigtigt at han også stadig får mælk nok og derfor bør mængden af skemad holdes nede på et niveau hvor han stadig har plads i maven til begge dele. Det er således en forudsætning for at han begynder at kunne sove uden mælk midt nat, at han får både mad og mælk nok hele dagen igennem.
I 6 måneders alderen kan man derfor begynde at arbejde på at mælken kl 03 springes over. Det betyder at det vil være realistisk i den alder at arbejde på at barnet sover fra ca. midnat og til næste morgen tidlig. Altså sove 5-6 timer uden mælk. Nogle børn sover de 5-6 timer mellem kl 20 og 01/02 og en sådan rytme er også helt i orden. At sove 5-6 timer uden at få mælk, er i denne alder "at sove igennem":)
I 6 måneders alderen vil mange børn også ofte begynde at springe powernappen sen aftermiddag over, men det afhænger af hvor tidligt jeres dreng sover hele dagen igennem. Hvis eftermiddagen bliver for lang, vil han naturligt stadig have brug for at få tre lure og det skal han have lov til. Den plan du har sendt ser umiddelbart fin ud, jeg tænker dog at du måske skulle prøve at give ham flaske allerede kl 05/06 - det kan gøre at han sover lidt længere før han vågner og hvis han starter dagen lidt senere, vil hele rytmen naturligt rykke sig. En plan for tiden frem, kunne derfor se således ud:
Tidlig morgen 05/06: Flaske og sover lidt videre
Morgen 7.30: Tilbydes grød, evt. med frugtmos som topping, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop
Flaske og puttes til dagens første lur ca kl 9.
Frokost 11-11.30: Grøntsagsmos og der begyndes med kød eller fisk i mosen, suppleres med ristede ...
... rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på.
Flaske og puttes til middagslur ca kl 13 - hvis formiddagsluren ligger senere, fordi han står lidt senere op, så vil middagsluren ofte også komme til at ligge lidt senere.
Eftermiddag 15.30: Frugtmos, frisk frugt i hånden at gumle på selv, vand af kop.
Flaske og puttes til dagens 3. lur som ofte er en powrnap - om han har brug for den, afhænger helt af hvor længe han sover middagslur og hvor sent hans lure ligger hele dagen igennem.
Aften 17.30-18: Grøntsagsmos og der begyndes også her med kød eller fisk, variation er vigtig og udgangspunktet bliver mere og mere jeres mad. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignende i hånden at gumle på selv. Vand af kop.
Flaske og puttes til natten 19.30-20. Igen afhænger puttetidspunktet af hvor sent han sover i løbet af dagen og hvor mange lure han tager.
Sen aften 23-24: Flaske - det der også kaldes et drømmemåltid og begynder herefter at kunne sove uden mælk til klokken måske er 5, hvor han så får flaske igen.
Med hensyn til at sove på eget værelse, så vil han godt kunne komme dette omkring 6 måneders alderen, hvis I skønner at det vil være godt for både ham og jer. Nogle gange vil man opleve at det giver en større ro - børn i 6 måneders alderen sover ofte uroligt, drømmer meget, småklynker i søvne osv. hvilket ikke nødvendigvis betyder at de skal tages op, trøstes eller andet og derfor kan det være en hjælp at sove hver for sig, fordi man så ikke forstyrrer hinanden ... Andre gange gør netop den udvikling barnet går igennem at barnet har ekstra meget brug for at mærke at man stadig er der. Barnet har brug for hjælp til stillingskift, har brug for en beroligende hånd og brug for at man hjælper det dynen på, som det får sparket af - og så er det derimod en fordel at sove i samme rum :)
Det må derfor komme an på en prøve :)
Du skal være opmærksom på at han ikke bør falde i søvn med sin flaske i munden og du skal også være opmærksom på ikke per automatik at give ham sutten i munden hver gang han vågner. Det kan give vanebetinget afbrudt søvn, som kan være en svær vane at bryde ...
Du kan læse mere i min bog "Helens bog om børn og søvn", ligesom min bog "Helens bog om børn og mad" måske også vil give lidt inspiration til nye retter og hjælpe jer videre med skemaden og dermed dagsrutinerne ... :)
Fortsat held og lykke :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Vent ikke til din baby har fået rød numse
- brug Olívy fra første bleskift
Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.
Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...
10. april 2024 | Sovevaner | 6 mdr.
Hej Helen Min søn er nu blevet 6 måneder og jeg tænker, at det derfor er...
26. marts 2024 | Sovevaner | 2 år, 6 mdr.
Kære Helen, Et spørgsmål til putning. Vores dreng på 2.5 år har altid...
24. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen Jeg skriver, fordi vores datter er begyndt at trille om på maven,...
14. marts 2024 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen Jeg har en søn på 5 måneder, som næsten altid har haft en rigtig...
Viden om børn:
Renlighed
Renlighed betyder, at barnet har kontrol over vandladning og afføring. Der er store individuelle forskelle på, hvornår børn bliver renlige.
De fleste børn bliver renlige inden for de første 3 år, hos andre sker det langt senere. Børn bliver ofte først renlige om dagen og senere også om natten.
At træne renlighed bør altid ske i et samarbejde med barnet. Der skal være plads til små uheld og det er vigtigt at støtte barnet og aldrig skælde ud, hvis og når det går...
Regntøj
Børn der bor i Danmark har brug for regntøj, når de skal være udenfor og lege, og vejret er mildt og vådt.
Regntøjet skal være vandtæt, men uimprægneret. Det er en god idé at vælge regntøj af tekstil, nylon (polyamid) eller plasttypen polyurethan (PUR). Gå derimod uden om regntøj af PVC som er mistænkt for at være hormonforstyrrende.
Spørg evt. i forretningen og bed evt. om dokumentation fra producenten.
Regntøjet skal sidde godt uden at stramme. Det...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.