Annonce

Annonce

Svar: Smide bleen - 3 år, 6 mdr.


18. oktober 2015

Kategori:
Alder:
3 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Hej med dig

Tak for dit brev :) Jeg vil gerne dele lidt tanker med dig, så må du selv vælge til og fra, hvad du tænker, at du kan bruge:)

Årstiden taler ikke rigtig for at smide bleen - det er lettest, hvis man kan udnytte sommeren og det varmere vejr. Det er svært at gå rundt uden bukser efterår og vinter, og det er svært at nå toilettet i tide, hvis man skal ud af tykke bukser, flyverdragt osv. først - det er næsten dømt til at gå galt.

Når det kan svare sig nogle gange at tage bleen og bukserne af barnet og f.eks. lade ham løbe rundt i et par underbukser eller badebukser, så er det fordi han pludselig bliver opmærksom på, at han faktisk tisser. Når han tisser, så vil urinen løbe ned af benene, han vil kikke ned - måske blive lidt forskrækket - og I kan sige "nu tisser du" eller lignende og på den måde hjælper det ham til at fornemme, hvad det er for signaler, han skal lægge mærke til og I kan sige "næste gang du skal tisse, så skal vi skynde os ind på toilettet" eller lignende.

Renlighed tager dog tid og det er forskelligt hvor hurtigt børn bliver renlige. Nogle kommer igennem faserne meget hurtigt, andre bruger flere måneder på det. Der er tre faser:

1. Barnet registrerer, at det har brug for en ny ble og kommer og beder om at få en ren og tør ble på.

2. Barnet registrerer selve vandladningen og siger, "nu tisser jeg!".

3. Barnet når at sige til lige inden og løber med hjælp for at nå potte eller toilet i tide.

Jeg er ikke tilhænger af, at man tager bleen af for tidligt i selve renlighedstræningen. Jeg tror på, at man kommer længere med den succesoplevelse, det er at ha en tør ble, fremfor det nederlag det er, hver gang man står med våde bukser.

Derfor foreslår jeg at man indfører faste toilettider, så han følges på potte eller toilet på de tidspunkter, ...


Annonce

... hvor vi andre også tisser normalt. Det vil sige det første, når vi står op om morgenen, det sidste vi gør, inden vi går i seng (med børn kan det ofte være i forbindelse med aftenbadet), inden vi kører op for at handle, løber ud for at lege eller lignende.

I skal ikke spørge ham, om han skal tisse. I skal heller ikke spørge ham, om han har noget i bleen. I kan være sikre på at han svarer nej til begge dele - og hvis han ikke har tisset, så gør han det måske kort tid efter. I stedet skal I tage ham i hånden og følge ham ud på toilettet. I kan f.eks. sige "kom vi skal lige ud at tisse, før vi kører", og så tisser I, som en helt naturlig ting. Det er en regel, der gælder både børn og voksne, at man lige går på toilettet, før man skal ud at køre bil.

Om aftenen, når han skal i bad, og tager tøjet og bleen af, så beder I ham på samme måde om at sætte sig på toilettet, før han bliver badet. Stille og roligt, som et fast ritual.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Han har til at begynde med altså stadig ble på. Den bruges som et par underbukser, der trækkes op og ned. Hvis han tisser på toilettet, så er det super. Er bleen tør, så er det super og samme ble kan bruge igen. Hvis der ikke kommer noget på toilettet, så er det super fint, at han prøver og I prøver bare igen senere. Er der tis i bleen, så er det helt okay, så var det jo godt at han havde den på og han får en ny tør ble på - og næste gang prøver I så lidt tidligere, i håb om bedre at nå det.

Det er vigtigt, at I på den måde hjælper ham, så der er fuldstændig ro på. Han må ikke føle sig forkert, men skal fornemme, at det er helt okay og at I hjælper ham - I hjælper hinanden, det er et fællesskab. Det bedste udgangspunkt for et samarbejde er, hvis han selv begynder at give utryk for, at han gerne vil prøve toilettet:)

Håber I kan bruge disse tanker lidt videre:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.

Tisse på potte

Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2024 | Renlighed | 4 år

Kan ikke mærke hun skal tisse

Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...

Læs hele brevet og Helens svar


22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.

Holde sig tør om natten

Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Øl og amning

Før i tiden anbefalede man, at kvinder der lige havde født, og som gerne ville amme, drak en maltøl eller en mørk hvidtøl dagligt, fordi det kunne hjælpe med at sætte mælkeproduktionen op. Det var kun øl af denne type, som havde effekt, og effekten skulle skyldes maltindholdet. På barselsafdelingen kunne man derfor få en øl til frokost eller aftensmaden, hvis man havde brug for det.

Det anbefales dog ikke mere, at man forsøger at øge sin mælkeproduktion ved at drikke øl....

Læs mere i Babylex

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test

NIPT, Non-Invasiv Prænatal Test er en blodprøve, som kan være et alternativ til kvinder, der har fået tilbudt, men ikke ønsker at få foretaget moderkageprøve eller fostervandprøve.

NIPT kan tidligst tages, fra du er mindst 10 uger henne, og det skal være bekræftet af en ultralydsundersøgelse. NIPT er en blodprøvetest for kromosomafvigelse hos fosteret. I den gravides blod findes DNA fra fosteret i en blanding med den gravides DNA. Med en avanceret analyse af en blodprøve fra den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Først tak tak tak for gode, beroligende og jordnære svar man kan forholde sig til. Og for at skubbe i den rigtige retning ;-)

Pia, Malthes mor


Annonce