Annonce

Annonce

Svar: Laver i underbukser


7. januar 2013

Kategori:
Alder:
3 år, 4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Renlighed.

Kære Sigrids mor

Tak for dit brev :) Sikke nogle måneder I har haft, jeg kan godt forstå at lillepigen reagerer - og måske netop reagerer med ikke helt at være parat til det med renlighed. Og jeg tænker at du skal prøve at sige til dig selv at det er et sundhedstegn at hun reagerer :)

Det er rigtig godt at du taler med hende om vigtigheden i at gå på toilettet - også når hun skal lave afføring. Og det er også helt fint, at du forklare hende, at hun enten skal lave på toilettet eller have en ble på. Når du siger dette, så tænker jeg at det er vigtigt at du er helt klar omkring hvordan reglerne er. Det er vigtigt at hun kan stole på dig og på det du siger, så hvis du siger, at hun får ble på igen, næste gang, så skal du gøre det ... Når det så er sagt, så er det også vigtigt at du viser hende, at du gerne vil samarbejde med hende, for det kan ikke lykkes uden at I samarbejder.

Det er altså et spørgsmål om at finde en balance mellem at stille lidt krav og også anerkende, at hun kan synes det er rigtig svært.

Det er vigtigt at hvis hun får en ble på, at hun stadig går på toilettet. Bleen skal ikke bruges til at lave i og derfor er løsningen ikke "enten toilet" eller "lave i bleen". Løsningen er at hun går på toilettet og bleen bruges som en sikkerhed, hvis det ikke lykkes og hun derfor laver i bukserne.

Når hun sidder på toilettet og tisser, så er det vigtigt at du opfordrer hende til at presse, se om hun kan slå en prut eller lignende, som hun synes er sjovt. Når du tørrer hende, så vis hende, hvis der kommer lidt afføring på papiret, så hun kan se det og se at det ikke er farligt og ikke er slemt.

Det er vigtigt at du hjælper hende med at holde gang i maven, så afføringen ikke er hård og svær at komme af med. Det må ikke gøre ondt at presse og samtdig skal hun heller ikke have tynd mave.

Det er vigtigt at du lægger mærke til om hun virker til at skulle lave afføring, måske hopper hun lidt rundt på ...


Annonce

... gulvet, får et særligt blik i øjnene, klager over at det gør ondt i maven eller lignende som tegn på at det er tid. Og du må her gerne gå med hende på toilettet og sikre at hun sidder der længe nok til at der kan komme noget ud. Du kan evt. sidde og læse en bog for hende imens.

Læg mærke til om det er på nogenlunde faste tidspunkter hun har afføring, så du kan få hende på toilettet her.

Sørg for at hun har fodstøtte, når hun sidder på toilettet, så hun ikke hænger i armene og bruger kræfter på at sidde og holde balancen. Det er vigtigt at hun kan slappe af, når hun skal presse og komme af med afføringen. Hjælp hende også ved at lade hende vippe lidt frem og tilbage, motiver hende til at prøve og anerkend de forsøg hun gør - så hun virkelig mærker at du er der for hende, støtter hende og at det er okay, at det er svært.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Læs bøger for hende om hvordan kroppen fungerer og hvad der sker med maden vi spiser, så hun på den måde også lære at det er helt naturligt og ikke noget hun skal være bange for. Læs også bøger der handler om afføring f.eks. "Muldvarpen der ville vide, hvem der havde lavet lort på dens hoved" eller "Gæt en lort" af Sebastian Klein eller "Må jeg kikke i din ble". Det er en lille billedbog, der handler om en mus, som kikker i alle de andre dyrs bleer. Tilsidst vil vennerne naturligvis gerne vide, hvad der er inde i musens ble ... og hvis jeg husker rigtigt, så er der ikke noget, for det har musen jo lavet på potten :)

Det at læse om kroppen, læse om afføring eller læse en historie om at blive renlig eller om at det kan være svært - kan være en god idé at tage emnet op med hende og få talt om at I sammen skal få det til at lykkes og at I skal hjælpe hinanden.

Jeg håber at ovenstående hjælper lidt videre og så håber jeg at du snart slipper meget for kvalme og ubehag - det lyder som om at du har været voldsomt ramt. Og til sidst - naturligvis et kæmpe stort tillykke med at du atter venter dig :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om renlighed:

7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.

Tisse på potte

Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...

Læs hele brevet og Helens svar


12. februar 2024 | Renlighed | 4 år

Periodevise problemer med renlighed

Kære Helen Jeg har en dreng, der lige er fyldt 4 år. Han har været renlig...

Læs hele brevet og Helens svar


30. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 6 mdr.

Renlig om natten

Hej Helen Min dreng på 4½ år tisser stadig i sin ble om natten. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


25. januar 2024 | Renlighed | 4 år

Kan ikke mærke hun skal tisse

Hej Helen, Min datter, der er lige er blevet 4 år, har været blefri, både...

Læs hele brevet og Helens svar


22. januar 2024 | Renlighed | 4 år, 2 mdr.

Holde sig tør om natten

Hej Helen Min dreng, Noah, er nu blevet 4 år (i november). Han har været...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Reservebedste

En reservebedste er en ældre person, der gerne vil hjælpe småbørnsfamilier med at passe børnene, når de er syge, har brug for at blive hentet tidligt eller skal passes en dag, hvor forældrene skal i byen.

I nogle kommuner kan man søge om en reservebedste, hvis man er enlig og ikke har mulighed for at trække på sit netværk, men det er også muligt at søge en reservebedste privat.

Det kan være en rigtig god idé at have en reservebedste (M/K), som kan hjælpe i...

Læs mere i Babylex

Negle

Spædbarnets negle er meget bløde og i starten vil du fint kunne nulre neglene af.

Når neglene bliver hårde og adskiller sig fra blommen, så kan du begynde at klippe dem med en saks. Det er her vigtigt at du klipper neglene lige over.

Du kan evt. bruge en lille fil til at afrunde hjørnerne på neglene, så barnet ikke kan rive sig.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de altid fine og uddybende svar. De giver os ro på :)

Tak, fra en mor til 2


Annonce