Annonce

Annonce

Svar: Opdragelse - 16 mdr.


30. juli 2017

Kategori:
Alder:
16 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Mor til en rigtig dreng :)

Tak for dit brev :)

Der er forskel på m jeres dreng kaster med maden, bider/slår osv. Og derfor også forskel på, hvordan I skal handle. Derfor findes der ikke kun en løsning, men jeg vil naturligvis gerne dele lidt tanker med dig :)

Det er som udgangspunkt en god idé at lade en handling følge med sit nej, med den alder jeres dreng har nu. Det betyder, at det vil være relevant, at I f.eks. flytter ham eller flytter det han ikke må lege med.

Du fortæller, at når jeres dreng er ved at være færdig med at spise, så begynder han at smide ting på gulvet. Det er fordi han netop er færdig. Han er ikke længere sulten og skal have lov til at lege. Derfor skal han have tørret sine hænder, tørres om munden og sættes ned på gulvet, så han kan lege med sit legetøj i stedet for tingene på bordet. Det er begrænset, hvor længe han kan sidde ved bordet, koncentrerere sig om at sidde ved bordet, og han skal have lov til at komme fra bordet, når han er færdig med at spise.

Hvis han leger med maden, altså smider den på gulvet osv. så er det fordi han er rigtig godt igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer. Han bruger alle sine sanser og det er rigtigt spændende at undersøge, hvordan maden eller tallerkenen lyder, når den skubbes ud over bordet og rammer gulvet. Det er spændende at se, hvordan maden ser ud, når den er tygget - derfor putter han den i munden og tager den ud igen. Det er spændende at finde ud af, hvordan forskellig mad føles - derfor klemmer han maden i hånden eller slår hånden ned i grøden.. Og det er naturligt også spændende at han nu vil finde ud af, hvordan det han gør, påvirker jer forældre :)

Jeres dreng afprøver hypoteser "hvis jeg slår hånden ned i grøden, siger mor nej?" - ja det gør hun. Jeg prøver lige igen - og det samme sker... Ny hypotese "hvis jeg gør det igen, siger far så også nej?"... På den måde lærer han, hvordan han med sine handlinger påvirker andre og han forsøger at finde ud af, hvordan verden hænger sammen. Det er helt naturligt for hans alder og derfor er det vigtigt, at I forsøger at anerkende hans udforskningstrang og ikke skælder ud.

Prøv om I kan stimulere hans sanser udenfor middagsbordet. Hvis han synes det er særligt spændende at komme maden op i glasset eller hælde vand ud i tallerkenen, så giv ham mulighed for at lege med vand. Han skal have små skåle, kander, bøtter som han kan lege med i sit badekar, ligesom I kan lege med vand i haven.

Hvis han synes det er spændende at sidde og banke skeen ned i bordet, skubber tallerkenen ud over bordkanten, for at høre lyden, det giver, så skal I anerkende hans lyst til at lave lyd. Giv ham et hammerbræt, som han kan slå på, en xylofon, en tromme - så han får stimuleret lysten til at lave lyd - men uden for middagsbordet.

Hvis han nyder at sidde med ...


Annonce

... mad i hænderne, masser maden mellem fingrene, kører fedtede madfyldte fingre rundt i håret osv. fordi han synes det er spændende at mærke, hvordan det føles, så kan I anerkende dette ved at give ham mad i hånden som han selv kan spise - men også ved uden for middagsbordet at stimulere hans følesans og lyst til at mærke og fornemme - lad ham f.eks. være med til at bage boller og give ham gerne bolledej i hånden, som han kan sidde med...

Jo mere I kan anderkende hans lyst til at udforske uden for middagsbordet, jo mere vil han naturligt kunne koncentrere sig om maden og om at spise, når han sidder der.

Det er også altid en god idé at tilbyde ham alternativer. Hvis han smider med legetøj eller andre ting, så sig nej og vis ham, hvad han kan smide med i stedet. At han f.eks. kan kaste med en bold. Leg med forskellige bolde, forskellige størrelser og forskellige materialer og former, forskellige tyngder og lethed, så han oplever mange forskellige bolde, og alle sammen nogen man må kaste med, som alternativ til at kaste med andre ting. Hjælp ham ved at guide ham i den retning I ønsker, med det han gerne må, fremfor at have fokus på det, som han gør forkert.

Med hensyn til at bide eller slå, så er det rigtig vigtigt, at I forsøger at undgå at det sker, at I får afbrudt situationen før han når at forløbe sig (jf. tidligere svar). Men I skal naturligvis også skelne mellem, om han slår bevidst ud efter jer, for at få en reaktion, for igen at lære, hvordan hans handlinger påvirker andre. Det betyder, at hvis I f.eks. har ham på skødet, og han slår jer bevidst, så må I gerne sætte ham fra jer. Altså igen lade en handling følge med jeres nej. Det vil hjælpe ham til at huske, at hvis man skal sidde på skødet, så skal man ikke slå, for det bryder I jer ikke om.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Han er stadig en meget lille dreng og det er naturligt svært for ham at aflæse andre, men det skal I hjælpe ham med, så han gradvist får en fornemmelse for, hvad der gør andre kede af det, og hvad der gør andre glade. Han ved ikke, at når han slår jer, så bliver I kede af det, eller at det kan gøre ondt - og det må I naturligvis gerne forsøge at sætte lidt ord på, så han hører, at det han gør ikke er rart, og så I med jeres kropssprog viser, at I ikke bryder jer om den handling. Igen er det dog vigtigt, at I også viser ham, hvad der er rart, hvad I godt kan lide. At han kan "ae" i stedet, og hvordan man gør det:)

Børn skal lære, hvordan man aflæser andre. Det er ikke noget de kan fra fødslen, det er noget de lærer i kontakten med os forældre, andre børn og voksne. Og det er det, jeres dreng nu er igang med at finde ud af - hvad gør det, jeg gør, ved andre...

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre, og jeg vil også anbefale jer to af mine bøger:

"Helens bog om dit barns udvikling" og "Helens bog om børn og opdragelse" :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce