Annonce

Annonce

Svar: Parforhold, forældre og skænderier


23. februar 2017

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Børn reagerer på vores følelser, og de mærker meget hurtigt, om vi er glade, kede af det, vrede, stressede, utrygge osv. - og de spejler sig i de følelser, som de fornemmer hos os. Og det er præcist, som du faktisk skriver, at han ikke ved, at det ikke har noget med ham at gøre, og selvom du prøver at forklare ham det, så forstår han det ikke. Når han mærker, at du er vred, så vil han meget hurtigt kunne få en følelse af, at det skyldes noget, som har med ham at gøre, eller at du også er vred på ham....

Som udgangspunkt bør I ikke skændes foran jeres dreng, men skal forsøge at skærme ham fra jeres verbale udbrud. Hvis I skændes meget og jeres overskud og forståelse for hinanden generelt ikke er ret stort, så vil det naturligt påvirke ham i hverdagen og på sigt påvirke hans trivsel. Der vil være en risiko for, at han begynder at blive påvirket af jeres skænderier. Han kan f.eks. få koncentrationsproblemer og få svært ved at lege for sig selv. Det bliver svært for ham at sidde alene og lege med sit legetøj... Han kan også begynde at vise unødig forsigtighed - at han "går på listesko" og begynder at blive usikker, fordi han bliver bange for at gøre noget forkert. Han er jo fuldstændig afhængig af jer og jeres hjælp og vil derfor gøre, hvad han kan for at sikre sig, at I stadig er der for ham og stadig kan lide ham...

Det er, som du skriver, en menneskelig ting at være uenige - og nogle gange kan man naturligvis godt blive så frustreret og have så lidt overskud (f.eks. på grund af manglende ...


Annonce

... søvn), at bægeret flyder over, og man ender med at skændes. MEN som udgangspunkt skal man jo altid forsøge at tale pænt til hinanden med respekt for hinanden og ikke nå derud, hvor man skændes, råber af hinanden og netop mister respekten.... Skænderier er ødelæggende for parforholdet, og hvis I skændes meget, så synes jeg, at det vil være rigtig godt, hvis I taler om dette og forsøger at finde ud af, hvad I hver især kan gøre, for at få ændret dette... Det er et negativt mønster, som er vigtigt at få brudt - både for jeres egen og for jeres drengs skyld :)

Prøv om I kan drøfte uenigheder på en rolig måde. Vær opmærksomme på, hvordan I taler sammen, hvilke ord I bruger og hvordan I siger tingene - råber I højt, hvæser af hinanden, taler sammenbidt, vredt osv. Det mærker jeres dreng med det samme.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Tænk også over jeres kropssprog - også dette ser han, og kan han reagere på. Det kan være måden I står på, tager fat i hinanden på, banker hånden hårdt i bordet, smækker med døren eller måske smider med ting...

I behøver ikke være enige om alt, faktisk er det helt okay, at I nogle gange er uenige. Det kan jeres dreng på sigt også lære noget af - nemlig, at man ved at tale sammen, ved at indgå i dialog, kan finde en løsning, indgå et kompromis. Og netop derfor er det vigtigt, at I overfor hinanden reagerer på den måde, som er det I faktisk gerne vil lære ham. At man ikke råber af hinanden, men at man møder hinanden med respekt og tillid til hinanden, hjælper hinanden...

Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng

Kære Helen, Jeg vil gerne starte med at skrive jeg er ordblind. Jeg håber...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 1 mdr.

Vredes udbrud - 2 år, 1 mdr.

Hej Helen. Vores datter er nu 25 mdr og er en glad pige med et stort...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex

Forkælelse - forkælede børn

Små børn kan kun fortælle dig, at de har brug for din hjælp ved at græde. Et lille barn kan ikke på anden måde give udtryk for, at det har behov for at blive taget op, blive skiftet, få mad, blive pludret med, krammet osv.

Derfor skal du altid reagere, når det lille barn græder. Det er en skrøne, at børn udvikler deres lunger, ved at få lov til at græde. Og det er heller ikke korrekt, at man forkæler et barn ved at reagere på dets gråd, tværtimod.

Små børn kan ikke...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce