Svar: Søskende af forskelligt køn

---

Kære snart mor til 2

Tak for dit åbne og ærlige brev. Hvor er det flot, at du på den måde kan sætte ord på alle dine tanker og bekymringer - og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med dig:)

Det er rigtig dejligt, at I venter jer en lille pige. Det er en gave, og faktisk kan man godt sige, at det rent psykologisk en fordel, at der er tre år imellem jeres børn, ligesom det kan være en stor fordel, at den ældste så er storebror...

Når er er tre år imellem søskende, så giver det den ældste mulighed for at udvikle sit selv, finde sin egen personlighed, finde ud af, hvem han selv er - før der kommer en lille ny. Han vil ikke på samme måde føle sin plads truet, som han kan gøre, hvis han er lidt yngre... Han vil naturligvis stadig godt kunne blive jaloux og i tvivl om, hvorvidt I stadig elsker ham lige så højt - lillesøster er jo en konkurrent til jeres kærlighed, og det kan han godt reagere på. Men det vil være lettere for jer at tale med ham og forklare ham tingene, sætte ord på for ham osv. netop, når han er det ældre :)

Generelt vil drenge ofte også udvikle sig lidt senere end piger. De er ikke helt så hjernemæssigt modne, men skal have lidt mere tid. Også her vil det være rigtig godt, at han derfor er 3 år ældre end lillesøster, for risikoen for at hun "overhaler ham" er derfor mindre. Han vil derfor have rig mulighed for stadig at føle sig "stor", og der vil naturligt være nogle ting, som han får lov til, fordi han er den ældste, og som hun ikke kan, fordi hun er det yngre. Det vil være dejligt for ham at mærke denne forskel - ligesom hun kan nyde godt af at være "lillesøster", og de fordele der nogle gange er ved det :)

Samtidig kan de måske have ekstra stor glæde af hinanden, fordi han måske i nogle situationer stadig gerne vil lege - når hun vil lege med ham. At han ikke vokser fra hende for hurtigt :) De kan synes at nogle af de samme ting er spændende, dele oplevelser, måske dele legekammerater osv. med tiden...

Det kan også være en fordel, at de netop er hver deres køn. Jeres tendens til at sammenligne dem vil ikke være så stor, når de er dreng og pige, som den måske ville være, hvis det var to drenge... De er naturligt forskellige, og det bliver på den måde også lettere at støtte og anerkende dem hver især - og det er netop vigtigt. Det er vigtigt, at de føler sig som noget særligt, fordi de er lige præcis den de er.

Og det handler netop om selvværd, som du er inde på. Selvværd og selvtillid er ikke det samme, det er to forskellige ting, og det vil være rigtig godt, at du kender forskel på dette.

Man kan sige, at selvværd er noget indre. Det er en indre følelse af at have værdi, en følelse af "jeg har værdi fordi jeg er mig, ikke fordi jeg kan noget særligt, men blot fordi jeg er mig, og ingen kan tage min plads".

Selvtillid er derimod noget ydre. Det er det, som andre kan se. Det er måden man træder ind i et rum på og en følelse af, at man kan finde ud af noget bestemt. Det er følelsen af at "jeg er god til at spille bold" eller have en indre tro på, at man godt kan gå igang med en opgave, det kan man godt finde ud af.

Selvtillid og selvværd dannes af måden vi bliver mødt på af især vores forældre. Vores opfattelse af, om vi er "gode til" noget eller "er noget", om vi føler os værdsat, om vi kan mærke os selv og vores følelser, om vi føler os som noget særligt - det har alt sammen betydning for ...

---

---

... vores udvikling, læring og trivsel og det dannes, når vores forældre møder os anerkendende og med omsorg og kærlighed. Når vi bliver lyttet til, når vi har en følelse af at vores mening tæller og at det ikke er lige gyldigt om vi er der... osv.

Jeg har skrevet bogen "Helens bog om børn og opdragelse". I den finder du et helt kapitel om, hvordan man støtter sit barns selvværd og selvtillid og også et kapitel, der handler om at give sine børn et godt søskendeforhold... måske en bog du kunne ønske dig i julegave :)

Jeg kan naturligvis ikke love dig, at dine børn vil have masser af kontakt, når de bliver voksne og at de vil vokse op som de bedste venner - det er der desværre ikke nogen garanti for, men du kan gøre rigtig meget for at hjælpe dem til at være glade for hinanden og have lyst til at være sammen - både når de er små og også i årene frem:) Det handler blandt andet om at sikre dem begge to plads i jeres familie og give dem begge en følelse af at de har betydning, at de ikke kan undværes.

Det betyder også at de naturligt vil være meget forskellige som personer. De vil højst sandsynligt ikke ligne hinanden særlig meget - på nogle punkter måske, men på andre vil du opleve dem som nat og dag. Og det kan naturligvis være hårdt, for de erfaringer du har med dig fra storebror, kan du måske ikke bruge i forhold til lillesøster - MEN, det er også netop det, som gør det så berigende at være forældre til flere børn. At man oplever den forskellighed - tænk at to børn med samme forældre, samme sæt gener, kan være så forskellige og begge lige dejlige :) Det er enormt berigende :)

---

---

Så prøv om du kan se det som en styrke og en fantastisk mulighed for jer alle, at I kan være en familie på fire med far, mor, storebror og lillesøster. I skal naturligvis have nogle overordnede værdier i jeres familie, som I alle sammen skal følge - men børnene kan godt have behov for at blive mødt forskelligt.. Forstået på den måde, at du naturligvis skal anerkende dem begge, møde dem med samme nærhed, omsorg og kærlighed. Du skal lytte til dem og være der for dem, men nogle gange vil de have brug for noget forskelligt. De vil udvikle sig i forskellige tempo, de vil have forskelligt temperament og grad af modenhed - og de vil skulle mødes forskelligt alt efter, hvordan de er som mennesker og derfor også nogle gange opdrages lidt forskelligt...

Det kan godt være, at storebror kunne gå da han var 12 måneder, men lillesøster går måske tidligere eller senere. Det kan også være, at storebror er super god til at køre på løbecykel, men lillesøster har sværere ved at lære det eller omvendt... Det kan også være at storebror altid har haft svært ved at sove, men lillesøster sover rigtig godt, eller storebror elsker mad og lillesøster er svær at få til at spise varieret.. De vil være vidt forskellige, men forskellighed kan også være en gave :) Også her er der eksempler og gode råd i min bog om opdragelse...

Der kan naturligvis findes både fordele og ulemper ved søskende af samme køn og forskelligt køn, ligesom man kan diskutere hvor mange år der bør være imellem søskende. Ofte er man jo ikke selv helt herre over, hvordan det falder ud - og måske er det meget godt :) Som du beskriver det, så lyder det dog rigtig godt med en storebror og en lillesøster, så prøv at nyde det, selvom du er lidt urolig for hvordan det hele skal gå... :)

Rigtig meget held og lykke - og stort knus med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---