Svar: Reaktion ved lillebrors ankomst

---

Hej med dig

Tak for dit brev og stort tillykke med lillebror :)

Jeg vil meget gerne svare på dine spørgsmål og jeg vil besvare den i den rækkefølge de stilles :)

Ad 1) Det er helt naturligt at jeres datter er begyndt at bide og slå. Når børn reagerer fysisk, så skyldes det ofte, at hun mangler ord. Hun kan ikke sætte ord på, hvor frustreret hun er, hun kan ikke sige til dig, at hun bliver usikker og bange for, når hun ser dig sammen med lillebror, hun kan ikke fortælle dig med ord, at hun bliver i tvivl om, hvorvidt der stadig er plads til hende i dit hjerte. Og når børn mangler ord, så reagerer de netop fysisk og altså med at slå, sparke, bide...

Det er også helt naturligt, at det går ud over dig. Det er dig, der har været gravid. Det er dig der har bragt lillebror hjem. Det er dig der sidder og ammer, nusser, kærtegner, putter osv. med lillebror. Det er også dig der er hjemme sammen med ham i hverdagen imens hun bliver sendt i vuggestue... Reaktionen går derfor naturligt ud over dig.

Det bedste du kan gøre er at forsøge at undgå, at det sker. Hun skal så vidt muligt ikke komme derud, hvor hun begynder at slå, sparke eller bide. Du skal altså prøve at aflede hende, dreje hende væk fra situationen, så hun ikke forløber sig. Jo mindre hun kommer til at gøre det, jo mindre vil hun tænke over det og jo større sandsynlighed er der for, at hun stille og roligt stopper.

Det betyder også, at jo mere fokus du giver det, jo mere du skælder ud, irettesætter hende, forklare hende, at det må hun ikke osv. - jo større sandsynlighed er der for, at du får forstærket hendes lyst til at reagere fysisk. Når det sker, skal du derfor forsøge at tage det så roligt som muligt og gerne forsøge at vise hende, hvad hun kan gøre i stedet. Så fokus ikke bliver på det, som hun gør forkert, men i stedet på at hun kan ae, kramme, kysse osv.

Og når det så er sagt, så er det også sådan, at hun nogle gange husker bedst, hvis du lader en handling følge med. Det betyder, at hvis hun sidder på dit skød og pludselig slår ud efter dig, så kan det være en god idé at sætte hende fra dig, samtidig med at du siger nej. Så hun fornemmer, at hvis hun skal sidde på skødet, så skal hun ikke slå.

Ad 2) Det er helt naturligt, at jeres datter vågner og græder om natten. Hun drømmer naturligt ekstra meget lige nu - alt hvad hun oplever om dagen skal bearbejdes i drømme, så drømmeaktiviteten er stor. Jeg har engang læst, at børn i denne alder drømmer meget konkret og ofte drømmer om adskillelse. Det betyder, at de drømmer om at de bliver væk fra deres mor og far, eller at mor og far går fra dem. Hvis det er tilfældet, så er det naturligt ekstra svært for jeres datter netop nu, hvor hun samtidig kan føle sin plads truet, fordi lillebror er kommet til.

Det er derfor vigtigt at du prioriterer tid sammen med hende, når hun skal sove. Det vil være rigtig godt, hvis du sidder hos hende, læser historie, taler lidt om dagen osv. så hun føler sig set, mødt og netop prioriteret - og far kan så tage sig af lillebror imens.

Og når og hvis hun så vågner om natten, så må I forsøge at berolige hende så godt som muligt - og hvis far er bedst til det nu, så må fare gøre det. I skal ikke kæmpe med hende, men gøre det, som kan fungere bedst.

Ad 3) Prøv om I kan undgå at fortælle hende, at hun gør noget forkert, når hun forstyrrer lillebror - og prøv om I i stedet kan sige, hvad hun skal gøre i stedet. Det kan være direkte at vise hende "ae ae" eller sige "se lillebror sover - shhh-shhh" eller lignende. Det kan også være at dreje hendes fokus helt væk, kalde på hende, tilbyde lidt frugt, læse bog eller andet, så hun glemmer lillebror et øjeblik og i stedet ...

---

---

... oplever at få lidt positiv opmærksomhed. "Kom skatter, skal vi læse en bog? Kan du finde en bog vi kan læse?" eller lignende... Så I på den måde undgår at skælde ud over at hun interesserer sig for lillebror og samtidig viser hende, at I gerne vil være sammen med hende og får hendes fokus flyttet.

Ad 4) Generelle værktøjer... hmmm... Det er vigtigt, at I stadig prioriterer jeres datter og lader hende mærke, at I rigtig gerne vil hende. Med den alder hun har, så har hun stadig rigtig meget brug for jer og brug for jeres hjælp. Det er vigtigt, at hun ikke oplever, at hun igen og igen skal vente, fordi I skal hjælpe lillebror først eller lignende...

Det er dog også helt okay, at I stadig holder fast i nogle regler og de rammer, som I gerne vil have i jeres familie. Det kan være, at man sidder ved bordet, når man spiser og ikke løber rundt med mad i hånden eller at man skal have børstet tænder, vaske hænder, tørres om munden osv. Alle disse ting - som I hidtil har holdt fast i - skal I naturligvis stadig holde fast i. At hun er blevet storesøster betyder ikke, at I slække på reglerne eller gå på listefødder omkring hende. Hun har brug for genkendelighed, for det giver tryghed - og det er trygt at vide, hvordan reglerne er.

I skal naturligvis altid overveje, hvorfor I siger nej - men når I mener nej, så skal I også holde fast i jeres nej - og så skal I være forberedt på, at hendes verden så bryder sammen. Det hører alderen til :) Når små børn bliver frustrerede og det gør de, når mor og far siger nej eller hindrer dem i noget, som de rigtig gerne vil - så kører hormonerne rundt i kroppen. Der udsendes adrenalin. Dette gør, at hendes muskelmasse øges - og I vil opleve, at det bliver svært at holde hende. Hendes puls stiger, hendes blodkar trækker sig sammen, hendes pupiller bliver mindre... det er ikke farligt for hende, men I skal hjælpe hende med at finde roen. Frustrationer kan ikke undgås og hun skal lære at tackle, når tingene ikke altid går, som hun gerne vil have dem til:)

---

---

Det bedste I kan gøre her er at lytte til hende. Hvad er det hun bliver frustreret over?Måske kan du hjælpe hende med at løse det, som hun ikke selv mestrer, så I kan hjælpe hinanden. Måske ved hun ikke engang selv, hvad det er der sker. Men uanset hvad, så vil det at du lytter til hende og prøver at sætte ord på de følelser hun har, få hende til at falde til ro og adrenalinen i kroppen vil klinge af.

Nogle gange kan du tage hende op, holde om hende, vugge hende og lade hende mærke dig - andre gange kan du ikke holde hende, og så er du nødt til at være ved siden af hende, vise hende, at du er tilgængelig. Du kan sætte ord på: "Du bliver bare så ked af det lige nu", "kom du her over til mor, kom skat" osv. med en stille og rolig stemme, og bare gentage, vise hende, at du er der, og at du sagtens kan rumme alle de følelser hun har. Det er netop vigtigt, at hun oplever, at du kan rumme hende, for hvis hun oplever at du ikke kan rumme hende, så kan hun heller ikke rumme sig selv.

At rumme hende betyder, at du kan holde ud, at hun har det, som hun har det. At du ikke forsøger at lave det om. Det skal være lige så legalt at være vred, sur, ked af det, som at være glad og i sprudlende humør. Og at rumme hende betyder også, at du ikke tager det personligt. Det er ikke fordi du gør noget forkert, at hun reagerer, som hun gør - det er blot fordi hun er en lille pige, der på mange måder er i følelsernes vold lige nu :)

Jeg håber du/I kan bruge disse tanker lidt videre :)

Læs også meget gerne min bog "Helens bog om børn og opdragelse". I den kan du læse mere om kommunikation med jeres datter, hvordan I skaber et godt søskendeforhold og meget mere...

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---