Annonce

Annonce

Svar: Reaktioner hos en 2årig


15. juni 2014

Kategori:
Alder:
2 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Kære Rikke

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar :)

Det er helt naturligt at børn i en periode kan begynde at tale babysprog - også selvom de har dannet et alderssvarende sprog - det ses ofte hos børn i 3-6 års alderen, som gennemgår en meget stor sproglig udvikling. Det kan være en måde at afprøve ord på, lege med ord, lege med sproget. Det kan også være en reaktion på at blive storebror eller storesøster og have brug for igen at være lille, ligesom den lille ny baby. Det kan være en reaktion på for store krav i hverdagen, som gør, at barnet begynder at tale og opføre sig mere babyagtigt, fordi det har svært ved at leve op til de krav der stilles. Det kan være en reaktion på noget der sker i institutionen osv. Forklaringerne er mange og det er svært at sige, hvad der præcist er årsagen hos jer.

Jeres dreng er kun godt 2 år gammel. Han er sprogligt rigtig godt med, og taler rigtig meget. Når han taler babysprog, så er det meget bevidst - han er meget opmærksom på at han gør det - og han er også meget opmærksom på, at han får en særlig reaktion fra jer forældre, når han gør det. Det lyder for mig som om at det er en periode og at I skal prøve ikke at lægge alt for meget i det, ikke gøre for stort et nummer ud af det. Hvis I giver det ekstra opmærksomhed, så vil han måske blive ved netop fordi det naturligt så bliver ekstra interessant.

Det kan være en god idé at fjolle og lege lidt med ordene. Bruge hans sproglige evner til at udvide hans rim og remser, sige sjove ord og sætninger. Ikke fortælle ham at det han gør er forkert eller at han skal gøre noget andet, men i stedet prøve at præsentere ham for en sjovere og bedre måde at bruge ordene på. Så når han begynder at tale babysprog, så prøv om I kan aflede og samtidig stimulere ham sprogligt ved at bede ham hente bogen med rim og remser, synge en sjov sang eller lignende.

Nogle gange når han bliver sur, smider med legetøjet, siger ...


Annonce

... "ææhh" osv. så kan I prøve at spejle ham - efterligne det han gør. Så han både bliver opmærksom på hvad han gør, men også så det bliver til en fjollet situation, hvor I ender med at grine af det der sker. For børn i denne alder kan mange konflikter undgås ved at fjolle. Han har let til grin og vil derfor hurtigt glemme, hvad der har gjort ham sur.

I skal naturligvis altid overveje om han er oprigtigt frustreret og derfor skal mødes "ih altså, driller bilen, det er også dumt" eller lignende, så han føler sig forstået. Men i de situationer, hvor det handler mere om at han afprøver jeres reaktion, kan I godt nogle gange aflede ham ved at begynde at fjolle og lave sjov.

Når han putter legetøj i munden, så vil det være en rigtig god idé at tilbyde ham et alternativ - noget at spise. Og meget gerne noget som kræver lidt mundmotorisk styrke. Det kan være en grovbolle, et stykke knækbrød eller andet lidt grovere brød med lidt pålæg, som han skal tygge sig igennem. Aflede ham med et "er du sulten? Kom skat, sæt dig på din stol, så får du noget at spise".


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Nogle gange må I naturligvis også gøre ham opmærksom på at tingene ikke skal i munden, ligesom det også nogle gange kan være nødvendigt at fjerne tingene eller legetøjet - igen for at få afbrudt situationen, så han glemmer det han er igang med. Og så også tilbyde noget andet han kan bruge sin tid på, lege med, som er mere hensigtsmæssigt.

Du spørger om gode bøger - og der findes flere gode bøger. Du kan se i min bogguide under "børneopdragelse" og "udvikling". Derudover udkommer min næste bog til september og den vil I helt sikkert kunne bruge - men der er altså lige et par måneder til endnu desværre :)

Et par efterhånden gamle bøger, som dog stadig er gode er f.eks. "Ka selv - vil selv" af Grethe Kragh-Müller og bogen "Fantastiske Forældre" af Margot Sunderland. Du kan låne dem på biblioteket.

Håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng

Kære Helen, Jeg vil gerne starte med at skrive jeg er ordblind. Jeg håber...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 1 mdr.

Vredes udbrud - 2 år, 1 mdr.

Hej Helen. Vores datter er nu 25 mdr og er en glad pige med et stort...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar


28. januar 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

2.5 årig dreng skubber, slår og river i hår

Hej Helen, Vi har før draget god nytte af dine svar, så vi forsøger os igen....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barselshvile

Førhen i tiden var kvinder som lige havde født indlagt på sygehuset i flere dagen inden de kom hjem. I dag kommer man hjem så snart man har lyst og føler sig parat til det og det sker også at man kommer hjem før man som mor egentlig føler sig helt parat ... Det er mere og mere almindeligt at gå hjem allerede få timer efter fødslen.

Når man går tidligt hjem, så vil det være rigtig godt at den nybagte far har mulighed for at tage nogle dage fri, så den lille nye familie kan lære...

Læs mere i Babylex

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce