Annonce

Annonce

Svar: Min søn er kræsen


8. november 2017

Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev :)

Der er, som du selv skriver, nok ikke nogen tvivl om, at dit store fokus på Alberts madindtag faktisk virker mod hensigten - du får ham ikke til at spise eller smage på mere, tværtimod. Derfor er det ret vigtigt, at du forsøger at slappe af omkring måltiderne og prøver ikke at fokusere så meget på, hvad han spiser, men mere at han spiser.

Det er rigtig vigtigt, at han begynder at opleve det at spise og sætte sig til middagsbordet som noget hyggeligt og rart - og hvor der ikke er fokus på hans madindtag, valg af fødevarer, måden han spiser på osv. Han skal have madro.

Det er rigtig vigtigt, at du forsøger at give ham mange små måltider i løbet af dagen, så hvis han ikke spiser så meget til det ene måltid, så spiser han måske lidt mere til det næste. Det er vigtigt at han tilbydes mad til faste tider. Jo mere fast rytme og faste spisetidspunkter I har, jo mere vil hans indre ur tilpasse sig dette, og jo mere vil han naturligt føle sig parat til at spise, når det så er spisetid.

Det er vigtigt, at du sørger for at give ham sunde fødevarer og ikke tilbyder for meget kage, vingummi, chokolade, saftevand og lignende. Selvom du måske tænker "han skal jo have et eller andet", så er det uhensigtsmæssigt hvis han spiser og drikker for sukkerholdigt. Det hæver hans blodsukker og giver en falsk mæthedsfølelse, og det vil fjerne appetitten og lysten til den sundere mad.

Det er på samme måde meget vigtigt, at du ikke bruger usunde fødevarer som belønning for at spise sundere mad. Det går f.eks. ikke at du siger "Hvis du spiser dine kartofler, så kan du få kage bagefter". Det vil være med til at opdele maden i "det lækre usunde" og "det mindre lækre sunde", og sådan er det ikke og skal det helst ikke være.

Det er vigtigt, at det er hyggeligt, når I sidder ved bordet. Der skal være en god stemning, og I skal tale om dagen, alt hvad I har oplevet osv. Alt mulig andet end fokus på hvad din dreng spiser. Måske skal han have en ny plads ved bordet - hvis han sidder for bordenden, med mor og far på hver side, så vil begge jeres øjne let blive rettet mod ham, og det giver ikke madro. Så at rykke ham ned for siden af bordet, kan nogle gange være en god idé.

Tving ham ikke til at spise op eller til at smage på bestemte fødevarer. Giv ham nogle af de fødevarer som du ved, at han godt kan lide. Og lad ham gå igang med at spise dette. Når han tydeligt føler sig presset over, at du lægger "ny mad" på hans tallerken, så lad være lige nu. Spis i stedet forskellige fødevarer selv og lad ham opleve, at I spiser maden og sætter pris på den. I takt med at han selv bliver tryg ved at spise, så vil han også blive tryggere ved at smage på det nye.

Det vil sige, at du bør sørge for, at der altid er noget på tallerkenen, som han godt kan lide. Og ...


Annonce

... det samme gælder i madpakken. Da han ofte er gladest for at spise aftensmad, så giv ham gerne rester med i madpakken, så han får noget at spise. Hvis han slet ikke er til brød andet end rundstykker, så må du give ham et rundstykke med i madpakken og ved siden af kan han så få kød, fisk og nogle af de grøntsager og frugt, som han kan lide. Det er vigtigt, at han får noget at spise.

Husk på, at den mad du laver, er mad som du selv godt kan lide. Hvis du ikke selv bryder dig om stegt lever, så laver du ikke stegt lever.. Derfor oplever din dreng ikke, at der er mad som du ikke bryder dig om - mor og far spiser alt og måske får han også at vide, at når I spiser det, så kan han også sagtens spise det.. Det er vigtigt, at han ikke føler sig forkert, for det vil ikke give ham lyst til at spise mere.

Det er vigtigt, at du ikke lyver for ham. Det er f.eks. vigtigt, at du ikke siger "det er ikke fisk, det er kylling". Hvis du lyver for ham, så bliver han i tvivl om, hvad han kan stole på og vil derfor ikke turde smage en anden gang. Derfor er det vigtigt, at du er ærlig.

Nogle gange kan du med fordel bage f.eks. grøntsager ind i boller eller komme grøntsager ned i en kødsovs eller lignende for på den måde at få øget hans indtag af grøntsager mere. Men med den alder han har, så er det rigtig svært fordi børn i denne alder ofte gerne vil have maden serveret adskilt og netop har brug for selv at kunne vælge til og fra, hvad de kan lide. Prøv at finde en balance.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Da han er glad for havregrød, så kunne du f.eks. bage havregrynsboller - og meget gerne bage dem sammen med ham, så han ser, at det I kommer i bollerne er det han godt kan lide. Det kan være et godt alternativ til rundstykker en gang imellem :)

Det vil være rigtig godt, hvis du lader ham være med til at lave mad, dække bord og også sige til, når det er spisetid - så det er ham, der kalder på den øvrige familie "vi skal spise". At inddrage ham vil være rigtig godt af flere årsager. Når han er med til at lave mad, så giver det mulighed for at smage til undervejs og være medbestemmende om, hvorvidt der skal lidt mere krydderi i maden... Det kan også være sjovere at komme lidt udskåret grønt i munden, når man skal komme det i salatskålen - og er der gledet lidt ned undervejs i madlavningen, så behøver du ikke bekymre dig, hvis han ikke spiser så meget grønt ved bordet. Det er vigtigt, at give ham en følelse af ejerskab - at han er med til at lave maden og også give ham en følelse af at det at lave mad, og man derefter derefter spiser maden, er vigtigt...

Jeg vil anbefale dig rigtig meget mine to bøger "Inger og Carlo hjælper med at lave mad" og "Inger og Carlo hjælper med at købe ind". De er lige nu på tilbud hos forlaget Carlsen.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Børneeksem

Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.

Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...

Læs mere i Babylex

Spinalbedøvelse

Spinalbedøvelse er en bedøvelsesform, som bruges ved blandt andet kejsersnit. Man lægger bedøvelsen ind via en kanyle, som føres ind i rygmarvskanalen og kvinden bedøves fuldt fra taljen og ned.

Bedøvelsen gør som regel ikke særlig ondt at få lagt, og det tager meget kort tid at lægge den. Spinalbedøvelse har den fordel at kvinden er vågen under kejsersnittet og derfor kan følge med i fødslen af barnet - og også se barnet med det samme, barnet kommer ud. Der sættes en skærm op,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Allerførst vil jeg gerne sige dig tusind tak for dine hurtige og uddybende svar, og fordi du tog mine bekymringer alvorligt. Det var lige, hvad jeg havde brug for.

Mor til Agnethe 5 måneder


Annonce