Annonce

Annonce

Svar: MME og barn på snart 10 måneder


16. maj 2017

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære S

Tak for dit brev :)

Det anbefales, at børn får modermælkserstatning til de er 1 år. Det er blandt andet med til at sikre dem kalk nok og også sikre dem jern og andre næringsstoffer. Og med den alder jeres dreng har, vil man normalt anbefale 2 flasker svarende til ca 400 ml mme i døgnet.

Det anbefales også, at man bruger modermælkserstatning og ekstra fedtstof i hjemmelavet grøntsagsmos og grød indtil barnet er 1 år. Små børn kan ikke spise så store mængder, som er nødvendigt, for at de kan vokse, udvikle sig og trives tilstrækkeligt, så deres mad skal energiberiges ekstra - og det gør man ved at tilsætte modermælkserstatning og fedtstof til maden. Fedt bidrager desuden med nogle fedtsyrer der er vigtige for at danne nye celler i kroppen og for forskellige hormoner. Fedtstoffet kan være smør, blandingsprodukter eller olie. Det er godt, hvis det ikke altid er smør, fordi barnet normalt vil få en del af denne type fedt fra mælken. Man kan også vælge at lave grød og mos udelukkende på modermælkserstatning og undvære fedtstof.

Jeres dreng har afvist sine flasker og det er der naturligt nogle børn, som gør. Men det er stadig vigtigt, at I tilbyder ham modermælkserstatning - og så giver ham det via kop. Samtidig er det også vigtigt, at han lærer at drikke vand. Jeg vil derfor anbefale jer, at I giver ham modermælkserstatning af kop morgen og aften, sammen med morgenmaden og godnatgrøden, og at I giver ham vand til andre måltider. Derudover vil jeg anbefale jer, at I giver ham en frugtgrød med kold mme om eftermiddagen. Og så vil jeg anbefale jer, at I bruger modermælkserstatning i den grød og mos, som I kun giver ham.

Det vil sige, at havregrøden om morgenen bør laves med modermælkserstatning og det samme bør godnatgrøden før sengetid om aftenen. Men den mad, som I alle spiser ...


Annonce

... - altså familiemaden kan naturligt ikke indeholde mme, her vil han spise som I andre med den alder han har.

Mit forslag til en dagsplan ser derfor således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, lavet med modermælkserstatning, og der gives også mme af kop.

Formiddag 9: 1/2 bolle med smør, ost, frisk frugt, frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur

Frokost 11.30-12: Rugbrødhapsere med forskelligt smørbart pålæg, suppleres med kogte grøntsager i stykker, 1/2 hårdkogt æg, godt kogte pastaskuer eller lignende. Giver I ham hjemmelavet grøntsagsmos bør dette indeholde mme. Vand af kop.

Kan evt. tilbydes kold mme af kop før han puttes til middagslur


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Eftermiddag 16: Frugtgrød med kold mme, vand af kop.

Aften 18: Familiemad, almindelige børnevenlige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, sovs. Der skal være mad i stykker og også moset mad. Vand af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Ca. 19.30 - Tilbydes godnatgrød lavet med mme og får mme af kop.

Puttes til natten ca. kl 20

Som I kan se, så vil min anbefaling altså være, at I laver morgengrød og godnatgrød med mme, så han får erstatning den vej igennem. Når I spiser jeres mad - frokost og aften, så får han ikke erstatning. I stedet forsøger I at sikre ham ekstra erstatning via en kop morgen og sammen med godnatgrøden og som mælk på en frugtgrød. På den måde får han grød med mme, men får også jeres mad og vænnes til mad, der ikke smager af mme, ligesom han også vænnes til at drikke vand, selvom han stadig også tilbydes mme af en kop.

Hvis han ikke får mme af en kop og i indtag af mme ligger langt under 400ml dagligt, så synes jeg, at I skal tale med lægen om, hvorvidt han skal tilbydes et dagligt tilskud af både kalk og jern :)

Jeg håber, at I kan bruge dette lidt videre - fortsat god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

16. marts 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Spiser min datter nok?

Hej Helen Jeg har en datter, der er født den 22. september 2023, så hun er 5...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Kold modermælkserstatning

Hej Helen Bare et kort spørgsmål fra mig denne gang. Min lille pige er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


11. marts 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Afviser pludselig skemad

Kære Helen Min dreng er nu 6.5 måned gammel, og det er gået rigtig godt med...

Læs hele brevet og Helens svar


11. marts 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

3. måltid, hvornår?

Kære Helen Tak for dig og din brevkasse og alle dine bøger :) Lillebror...

Læs hele brevet og Helens svar


10. februar 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hvordan forebygges hård mave?

Hej Helen Tak for din brevkasse og alle dine bøger. Og stort tillykke med...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ører - øreproblemer hos baby og børn

Siden 2005 får alle nyfødte i Danmark tilbudt en screening for hørenedsættelse få dage efter fødslen. Hvis det viser sig, at barnet har en medfødt hørenedsættelse, er det vigtigt, at man får startet behandling så tidligt som muligt.

Mange børn vil have nedsat hørelse i en periode f.eks. på grund af mellemørebetændelse eller væske i mellemøret. Et barn, som gennem længere tid har nedsat hørelse, vil ikke reagere på lyde og vil have langsom eller manglende sprogudvikling. Hvis...

Læs mere i Babylex

Krydderurter

På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager som f.eks. spinat og salat, kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse, hvis maden gemmes eller ved genopvarmning, og de kan medvirke til dannelse af nitrit. Nitrit kan reagere med blodets hæmoglobin, så det ikke kan transportere ilt rundt i barnets krop.

"Grønt drys"på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk hjemmeside. Hvem er det egentlig udover dig som besvarer alle disse spørgsmål på denne side. For du kan da umuligt besvare dem alle ...

Tak for fantastiske guldkorn.

Mor til Mathias knap 8 måneder


Annonce