Annonce

Annonce

Svar: Ske mad fra 5 mdr til 6 mdr


18. oktober 2016

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Tak for dit brev og alle dine tanker :) Jeg kan godt fornemme, at der er mange spørgsmål, som presser sig på...

Det er meget passende med 2 måltider dagligt, her i 5 måneders alderen. Du kan give grød til frokost, evt. med frugtmos som topping og vand af kop - og om aftenen kan du give ham grøntsagsmos. Kartoffel er en god basis, men det er ikke sådan, at han skal have kartoffel hver dag, du må også gerne give ham mos af andre grøntsager. Jo mere varieret, jo bedre er det :) Udgangspunktet må meget gerne være den mad, som I andre spiser - så han stille og roligt får samme mad som mor og far, og ikke tilbydes specielretter:)

Han bør sidde op, når han tilbydes skemad. Præcis som du skriver,- så sidder vi andre også op, når vi spiser. Han skal derfor sidde på dit skød eller sidde i høj stol, når han tilbydes skemad og drikker vand af kop. Hvis han er nødt til at ligge ned for at spise, så lyder det som om, at han ikke er helt parat til skemad endnu. Han skal kunne holde hovedet selv, dreje hovedet bevidst og åbne munden bevidst efter skeen. Det kræver stor teknik at forme læberne omkring skeen og tage grød eller mos af skeen, føre det tilbage til svælget med tungen og synke det - og det skal han kunne - samtidig med, at øvelse naturligvis også gør mester :)

Du må gerne tilbydes ham ¾-1 dl. grød eller mos af gangen nu og give ham vand af kop sammen med skemaden. Derudover skal han tilbydes mælk (amme eller flaske) ca 6-7 gange i døgnet. Mængden af skemad skal hele tiden tilpasses, så han spiser nok mad, men stadig også drikker nok mælk.

Når han bliver 6 måneder, så skal han igang med morgengrød. Det vil være rigtig godt i denne alder at tilbyde en lidt grovere grød f.eks. havregrød eller øllebrød, så han vænnes til ny konsistens og smag. Derudover skal han i 6 måneders alderen igang med kød og fisk i sin grøntsagsmos, og så skal han også tilbydes mellemmåltider. Det vil sige, at du i denne alder kan begynde med lidt frugt formiddag og eftermiddag. Han vil i 6 måneders alderen have behov for ca 6 amninger eller flasker i døgnet. Det vil være rigtig godt, hvis du kan forsøge at skabe en rytme, hvor han tilbydes ...


Annonce

... skemad, når han vågner og tilbydes bryst eller flaske, før han skal sove. På den måde sikrer du ham plads i maven til begge dele.

Som tommelfingerregel er det godt "kun" at give grød til to af dagens måltider. Resten bør være grøntsagsmos med kød eller fisk, frugt og bær. Når han bliver 6 måneder, kan du med fordel variere mellem f.eks. grøntsagsmos og øllebrød til frokost. På den måde vænner du ham til rugbrødssmagen og vænner ham til at spise grøntsager, som meget gerne må være en naturlig del af vores frokost og aftensmad. Han må også meget gerne tilbydes ristede rugbrødsbjælker i hånden:)

Når han bliver 7 måneder, vil det ofte være passende med 4 skemåltider dagligt, så kan han få grød morgen og eftermiddag og få grøntsagsmos frokost og aften. Og amning/flaske nedsættes til 4 i døgnet. Det betyder, at han i denne alder ofte vil spise lidt større måltider, samtidig med, at han også er blevet bedre til at drikke vand af kop. I denne alder vil han gradvist spise mere og mere familiemad.

Du må gerne begynde at give ham grød af flager nu, så han gradvist vænnes til en anden konsistens og smag. Stille og roligt vil det så netop passe at gå over til havregrød, som jo har noget større flager og dermed mere bid.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

I 6 måneders alderen vil kød og fisk naturligt give grøntsagsmosen lidt mere struktur og bid, og han vænnes til, at der gradvist kommer noget på skeen, som kræver lidt mere mundmotorisk bearbejdning. I 7-8 måneders alderen kan du så begynde at mose grøntsagserne med en gaffel, så han gradvist vænnes til grovere mos og stille og roligt kan han suppleres med små hapsere, som han skal tygge sig igennem...

Det er super, at du nu har min bog om børn og mad - det hele står let forklaret i den. Du kan slå op på hver måned og læse, hvad næste skridt er, og hvordan du gør. Der er også dagsplaner til hver måned, så du kan se, hvilke måltider der indføres, hvornår han skal have skemad, mælk osv. Det skulle være nogenlunde til at finde ud af, hvis du blot går gradvist frem via bogen :)

Jeg håber, at du kan bruge denne uddybning lidt videre og har fået mod på at forsætte:)

Rigtig meget held og lykke fortsat - og rigtig god appetit :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tænder

Der er stor forskel på, hvornår børn får deres første tænder. Nogle bliver født med en tand eller to. Andre er over et år før den første tand melder sig.

De fleste børn får dog deres første tænder omkring 6 mdr.´s alderen og vil have et komplet sæt tænder omkring 3 års alderen, dvs. 20 tænder.

Mange børn får ondt i gummerne, når tænderne bryder igennem. Her kan det hjælpe med en bidering, eller noget koldt at bide i f.eks. et stykke agurk. Skær en skive agurk på...

Læs mere i Babylex

Leg

For det lille barn er leg meget vigtigt, da det er igennem leg, at barnet udforsker verden og dermed udvikler sig. Og I begyndelsen er I forældre det bedste legetøj, og jeres barn vil elske jeres mimik, lyde og berøring.

Jeres barn har stor glæde af, at I tumler, triller, hjælper barnet med at cykle med benene, danser med barnet i armene... Ligesom jeres barn har brug for at mærke jer tæt på, ligge hud-mod-hud, blive kysset, krammet, kærtegnet og sunget for.

I takt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.

Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.

Så tusind tak for din hjælp!

Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder


Annonce