Annonce

Annonce

Svar: Døgnrytme når man er 6 måneder


3. september 2010

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære N og L

Det lyder som om at jeres dreng er kommet rigtig godt igang med skemaden og det er rigtig fint. Det I skal gøre nu er, at motivere ham ved at give ham mad i hånden. Han skal til at sidde med noget selv, opbløde det med spyt, gumle på det, suge saften ud af det osv.

Selvom børn ikke har tænder så kan de sagtens sidde med lidt brødskorper, agurkestænger og lignende i hånden og de nyder ofte at putte noget i munden.

Det er helt naturligt for børn netop at putte i munden og i 6 måneders alderen kan gummerne godt klø, barnet bliver mere og mere bevidst om at bruge sin mund til forskellige ting og det handler et eller andet sted om at imødekomme dette og den udvikling barnet befinder sig i.

Det at bruge sine gummer, tygge og gnaske i noget gør at barnet får øvet sig mundmotorisk. Samtidig lærer barnet at det man putter i munden kan smage forskelligt og netop det at motivere barnet, give barnet lyst til at smage og undersøge med munden er vigtigt i forhold til lysten til at spise skemad.

Agurk skulle i øvrigt efter sigende indeholde nogle stoffer som kan virke lidt lokalbedøvende på gummerne, når tænderne begynder at irritere lidt...

Rugbrødsbjælker er en god idé - hvordan I laver dem, kan I se i babykøkkenet her på siden. Frugtstykker og her helst blød frugt som f.eks. en appelsinbåd kan være en idé. Den kan han sidde og sutte saften ud af, hvorimod en æblebåd skal man være påpasselig med, fordi den knækker meget let og kommer galt i halsen.

Grød og mos skal nu varieres rigtig meget og stille og roligt skal han have mad, der tager udgangspunkt i den mad I andre spiser :) Han må få øllebrød, havregrød og flerkornsgrød. Og så skal han have masser af forskellige grøntsager: Gulerod, squash, blomkål, broccoli, pastinak, persillerod, løg, jordskokker, kålrabi, hvidkål, peberfrugt, skorzonerrødder, spidskål, rosenkål, savoykål, ærter, majs, grønne bønner, grønkål, porrer, tomater (uden skræl), agurk, avokado osv.

Selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Han må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

Han skal også til at have kød og fisk og det skal enten koges eller laves i ovnen. I kan give ham kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og I kan give ham fisk, hvor de fede fisk især er laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må han gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.

I kan med fordel lave lidt sovs med sødmælk og så give ham grøntsager om aftenen moset med lidt sovs. I må ...


Annonce

... gerne lave kartoffelmos og millionbøf eller give ham lidt kødsovs, hvor kødet har stået og kogt med i tomatsovs, krydret med løg, timian og oregano, ligesom han kan få indmaden af en frikadelle moset ned i sine grøntsager. Det er en måde at få mos i ham på, som smager af noget - og som tager udgangspunkt i den mad I andre spiser. Han kan få rester til frokost eller han kan få mos fra glas, det er også helt fint :)

Han har stadig brug for meget mælk, de fleste børn vil stadig i 6 måneders alderen have brug for flaske 6 gange i døgnet ved siden af deres skemad. Men i takt med at han begynder at spise større mængder skemad, vil mælkeindtaget blive skruet ned og de fleste børn vil trives rigtig fint med fire flasker i døgnet, når de bliver 7 måneder.

En plan for dagen til et barn på 6 måneder, lavet ud fra dine angivne tider, ser således ud:

Tidlig morgen 05: Flaske og sover videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frugtmos, frisk blød frugt i hånden at sutte på.

Flaske og puttes til formiddagslur ca 9.30

Frokost 12: Grøntsagsmos med kød eller fisk og suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden, vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Flaske og puttes til middagslur ca kl. 14 som nu - vær opmærksom på at han ikke bør sove til efter kl. 16, fordi det kan påvirke hans nattesøvn negativt ...

Eftermiddag 16.30-17: Får evt. en lille flaske som nu - men det afhænger af hvor sent I spiser aftensmad. tilbydes også gerne lidt frugtmos, frisk frugt i hånden, vand af kop.

Aften 18-18.30: Grøntsagsmos med kød eller fisk og mere og mere udgangspunkt i jeres mad og mad der smager af noget. Brødskorper i hånden, vand af kop.

Flaske og puttes til natten ca kl. 20-21 som nu

Sen aften eller først på natten 24-01 tilbydes endnu en flaske og han sover så videre til næste morgen tidlig.

De fire flasker der normalt gives i 7 måneders alderen vil ligge tidlig morgen, inden middagslur, aften og sen aften. Det vil således være flaskerne om formiddagen og om eftermiddagen der forsvinder først og i stedet erstattes med et mellemmåltid. I kan derfor prøve at medtænke dette de næste uger.

Men lige nu er det altså især fokus på smag, kraft, mad med mere bid i, som I skal arbejde på :)

Hans udvikling spiller også ind - han har en alder nu, hvor han naturligt får sig lagt i stillinger han ikke selv kan komme væk fra og derfor sover han uroligt og har brug for jeres hjælp til at blive lagt rigtigt igen, få dynen omkring sig og komme videre i søvnen - dette uden at få sut eller flaske i munden hver gang ... :)

Rigtig meget held og lykke med det og rigtig god weekend :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

5.5 måned og mangler appetit

Hej Helen. Jeg skriver til dig, fordi jeg er bekymret for min søns appetit....

Læs hele brevet og Helens svar


2. april 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Lære at drikke vand

Hej Helen. Jeg har en søn på 5½ måned, som er begyndt med skemad. Han får...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Spiser min datter nok?

Hej Helen Jeg har en datter, der er født den 22. september 2023, så hun er 5...

Læs hele brevet og Helens svar


14. marts 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Kold modermælkserstatning

Hej Helen Bare et kort spørgsmål fra mig denne gang. Min lille pige er nu...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Opkast - baby og børn

Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.

Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...

Læs mere i Babylex

Frugtmos og børn

Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.

Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.

Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Jeg havde i en periode lidt problemer med at amme og var egentlig ved at smide håndklædet i ringen, men Helen sagde de rigtig ting som gjorde at jeg fortsatte og det er jeg rigtig glad for i dag ...

Camilla Martin


Annonce