Annonce

Annonce

Svar: Rejer og mad til madkassen


5. oktober 2017

Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål omkring mad i madpakken :)

Du må gerne give din dreng rejer, og han kan også få rejer med i madpakken. Det anbefales dog, at du tager frosne rejer fra fryseren, putter en lille portion i et bæger med låg, og så lader dem tø langsomt op til de skal spises ved frokosttid. Og helst skal de opbevares i køleskab, når I kommer frem.

Du bør købe rejer i lage, som har været kogt eller rejser som ligger på frost, og som er forkogte. Skaldyr og dermed rejer kan indeholde virus og bakterier, der dør ved kogning og nedfrysning.

Du kan også købe portionspakket fisk i supermarkedet, det kan f.eks. være makrel i tomat, eller du kan købe f.eks. rognguf eller lignende og komme det i et lille bæger med tætsluttende låg, og så kan han få det smurt på brødet, når det er spisetid. Det vil igen være bedst, hvis hans mad kommer i køleskab, når I kommer frem, men det går jeg ud fra, at der også er i dagpleje/vuggestue.

Fiskefrikadeller kan også gives med i madpakken, det er også en måde at variere hans indtag af fisk på. Fiskefrikadeller kan laves af mange forskellige typer fisk, og du kan tale med jeres fiskehandler om mulighederne og evt. bede fiskehandleren lave lidt forskellige fiskefars til dig, hvis ikke det allerede findes.

En sund madpakke bør indeholde følgende:

Brød, og det skal helst være rugbrød eller fuldkornsbrød. Med den alder han har, er det vigtigt, at brødet ikke indeholder alt for mange hele kerner, da han vil have svært ved at tygge disse og derfor ikke får glæde af dem. Så vælg brød med højt fiberindhold men uden hele kerner.

Grøntsager. Det kan være forskellige former for grøntsagsmos, som kan smøres på brødet og dermed give ham en variation af grønt. Det kan også være mos, som han spiser med en ske (eller hjælpes med at spise med en ske). Han må også gerne få kogte grøntsagsstænger og rodfrugter, eller det kan være ovnbagte kartofler og rodfrugter, som I feks. har fået aftenen i forvejen, og som han kan spise/gnave kolde dagen efter.

Grøntsager kan også være f.eks. en kartoffelmad, hvor kogte kartoffel eller kartoffelmos kommes på brødet. Det kan være avokado mos (det kan også smage godt med rejer), og det kan også være tomat og agurk skåret i mundrette stykker...

Kød, ost, æg er også rigtig fint i madpakken. Kød kan være frikadeller, kylling, forskelligt mildt kødpålæg. Æg kan være hårdkogt, som han kan gnave af, eller du kan lave ...


Annonce

... en æggesalat, der kan komme på brødet. Og ost vil være rigtig fint, og han må gerne få ostehaps, hvis han er glad for dette. Han må gerne få det ekstra fedt, når han ikke er ældre end han er.

Fisk - og meget gerne variation af forskellige typer fisk - er som du selv er inde på en rigtig god idé i madpakken...

Frugt og bær er også godt i madpakken, og det anbefales, at han får frisk frugt og bær fremfor tørret frugt og figenstænger. Fødevarestyrelsen skriver: "Tørret frugt, herunder tørret frugtpålæg, er et alternativ til slik og andre søde sager, men bør ligesom andre søde sager begrænses, fordi det har et højt energiindhold. Tørret frugt kan ikke erstatte den friske frugt i små børns mad." Se altomkost.dk.

Fødevarestyrelsen har blant andet også lavet en kampagne "Hvad snack´er du?", hvor de gør opmærksom på, at tørret frugt klistrer til tænderne, hvilket giver grobund for huller. Giver man sit barn tørret frugt, bør det derfor serveres sammen med brød, så den tørrede frugt tygges hurtigt væk fra tænderne.

Samtidig er det også sådan, at tørret frugt og frugtstænger vil kunne indeholde en del sukker. Noget tørret frugt bliver tilsat ekstra sukker, og det kan være svært at se, fordi der ikke lovmæssigt er krav om, at det skal skrives på pakken. Derfor vil noget tørret frugt være så sødt, at det kan sammenlignes med, at man serverer vingummi eller lignende slik for barnet.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Torsdag 1. feb.: Børn og opdragelse, Hørsholm Bibliotek

Torsdag 8. feb.: Børn og opdragelse, Glostrup Bibliotek

Onsdag 7. mar.: Sådan får du dit barn til at sove, Føtex - Randers

Se flere foredrag med Helen ...


Jeg har tidligere været i dialog med Castus, som måske producerer de figenstænger, du refererer til. Jeg kan derfor oplyse, at disse ikke er tilsat hvidt sukker, men indeholder naturligt frugtsukker. Produkterne fra Castus har et fiberindhold mellem 8-14 gram pr. 100 gram.

Tørret frugt indeholder generelt også fibre, og det kan derfor være godt for fordøjelsen. Det er på den måde et bedre alternativ til slik, - det er altså bedre at give din dreng lidt tørret frugt eller et stykke rugbrød med figenpålæg, end det er at give ham en lille skål vingummi, hvis det kommer dertil, men frisk frugt er det bedste valg :)

Andre rester fra aftensmaden - f.eks. lidt kogt pasta eller lidt ris, kan naturligvis også bruges i madpakken. Har I fået f.eks. "boller i karry", "pasta med kødsovs" eller lignende om aftenen, så kan du også give din dreng dette med i dagpleje/vuggestue, som de så kan varme og tilbyde ham som middagsmad :)

Jeg håber, at dette kan hjælpe jer lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke, og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. september 2017 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Spise vanskeligheder baby knap 4 måneder

Kære Helen. Jeg har i længere tid fulgt din rådgivning på sidelinjen, og...

Læs hele brevet og Helens svar


9. august 2017 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Overgang til grød/vælling

Hej Helen. Viktor er i morgen, mandag, 15 uger. Jeg er interesseret i at...

Læs hele brevet og Helens svar


2. oktober 2017 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Kefir til børn

Hej Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål i dag :) Jeg spiser selv...

Læs hele brevet og Helens svar


29. september 2017 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere spise

Hej Helen Tak for en god brevkasse, som vi ofte følger :) Vores dreng på...

Læs hele brevet og Helens svar


29. august 2017 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Fisk til baby på 6 måneder

Hej Helen. Nu varer det ikke længe før min datter fylder 6 måneder og dermed...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex

Amning og sex

Når du ammer og dit bryst er fyldt med mælk, så vil det være helt naturligt at brystet lækker eller direkte sprøjter med mælk, hvis du bliver seksuelt stimuleret.

Brysterne kan også være følsomme på en anden måde, end hvis du ikke ammer. De kan være mere ømme og mere spændte, brystvorterne kan også gøre ondt.

Det er heller ikke unormalt at man oplever brystet meget anderledes, når det pludselig tjener som næringskilde for ens barn. Nogle kvinder (og også mænd)...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for en fantastisk brevkasse, du giver os forældre nogle kompetente handlemuligheder som vi i vores familie har haft stor gavn af.

Tak fra børnenes mor og far


Annoncer

Annonce