Annonce

Annonce

Svar: Mad og kræsenhed


3. oktober 2017

Alder:
22 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev - og hvor dejligt at høre, at der er styr på søvnen - krydser fingre for at det fortsætter! :)

Der er rigtig mange ting, som kan spille ind på jeres drengs spiselyst og jeg vil naturligvis meget gerne dele mine tanker med jer.

For det første tænker jeg, at jeres dreng har en alder nu, hvor han naturligt vil være langt mere selektiv i sit valg af fødevarer, end I tidligere har oplevet. Det er ofte meget svært at få børn omkring 2 års alderen introduceret for ny smag og konsistens og man taler om at børn i denne alder ikke er kræsne, men derimod har en fødevare-neofobi.

"Neo" betyder ny, og "fobi" betyder, at man er bange, så når børn har en neofobi overfor fødevarer, så er de bange for eller skeptiske overfor mad, som de ikke kender. Evolutionært kan man sige, at børn har kunne finde mad i naturen fra de var 1.5-2 år gamle, og deres neofobi har tjent som beskyttelse mod giftig eller dårlig mad. Børn har altså skulle være tilbageholdende overfor fremmed mad eller mad med anderledes smag - og sådan er det stadig.

Det vil derfor være en god idé, at I forsøger at servere mad, som I ved, at jeres dreng kender og som han generelt har været glad for og gerne vil spise. Undlad for mange nye ting - eller bedre - giv nyt sammen med fødevarer, som han er tryg ved.

Det vil også være en rigtig god idé, at I serverer maden adskilt, og dermed giver ham mulighed for at vælge imellem fødevarer. Det kan være en god idé at servere maden i en rumopdelt tallerken, og lægge forskellige fødevarer i hvert rum, så i det ene rum ligger frikadelle, i det andet kartofler, i det tredje grøntsager, i det fjerde lidt sovs at dyppe i - og så lade ham selv styre, hvad han vil spise og i hvilken rækkefølge og hvordan.

Det er også godt, hvis han får lidt mad af gangen. Det er lettere for ham at overskue og derfor lettere for ham at gå igang med at spise...

Det er super godt og også vigtigt, at I lader ham deltage i madlavningen, så godt han nu kan med den alder han har. Det vil også være en rigtig god idé at lade ham være med til at dække bord, sætte skåle med udskåret grønt osv. på bordet, så han på den måde mærker, at det med maden er noget I prioriterer - ligesom han ofte, som du selv skriver, vil spise lidt undervejs, når maden gøres klar og hvis han har spist lidt grøntsager før I sætter jer til bordet, så behøver du ikke blive frustreret over, hvis han ved bordet kun spiser kød eller pasta...

Det er også vigtigt, at tage hensyn til hans alder og selvstændighedsfølelse. Det er vigtigt, at han føler, at han selv styrer sine måltider. Det kan være en rigtig god idé, hvis I lader ham selv klatre op på sin høje stol, så han selv sætter sig til rette, når det er spisetid. Det er også en god idé, hvis I f.eks. kan købe en lille kande, så han selv kan hælde vand op i sit glas.. jo mere selvstyrende han føler sig, jo mere vil han ofte spise og synes om ...


Annonce

... at sidde med ved middagsbordet :)

Det kan være en overvejelse værd, om han afviser maden fordi det gør noget ved jer. Med den alder han har nu, så er han naturligt igang med at undersøge, hvad det han gør, gør ved andre - og det kan naturligt være spændende at finde ud af, hvad der sker, når man lukker munden, skubber maden væk eller siger tydeligt "NEJ!". Nogle forældre begynder at lave speciel retter til barnet, nogen lokker med belønning, nogen afleder med legetøj (eller iPad), nogen begynder at diskutere hen over hovedet på barnet, hvad næste træk skal være... Alt sammen naturligt spændende at undersøge, og det er her ret vigtigt, at I forsøger at tage det roligt og ikke gør et større nummer ud af, at han nogle gange afviser mad...

Det spiller ind, hvordan I selv har det med at spise. Nyder I mad, kan I lide mad og taler I om mad, fødevarer, prioriterer I mad i jeres liv? Vi er jo forskellige her - hvis vi som forældre selv er meget kræsne, eller hvis det at spise er noget, der bare skal overståes og ikke noget der prioriteres særlig meget, hvis vi har for travlt i hverdagen, hvis måltiderne virker stressende - ja det hele vil påvirke barnets spisevaner.

Faste spisetider er vigtigt. Børn har brug for at få mad på faste tidspunkter, de skal hjælpes til en rytme, hvor de også begynder at få lidt fornemmelse for, hvad det vil sige at være mæt og være sulten. Og hvis I har svært ved at ramme et fast spisetidspunkt om aftenen, fordi I f.eks. arbejder forskudt, kommer sent hjem nogle dage osv. så kan det faktisk også spille ind.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Torsdag 1. feb.: Børn og opdragelse, Hørsholm Bibliotek

Torsdag 8. feb.: Børn og opdragelse, Glostrup Bibliotek

Onsdag 7. mar.: Sådan får du dit barn til at sove, Føtex - Randers

Se flere foredrag med Helen ...


Når alt dette er sagt, så lyder det jo som om, at jeres dreng trives. Han spiser godt i dagplejen, smager endda på forskellige fødevarer her. Han nyder at spise sammen med de andre børn om dagen. Han vokser som han skal, virker til at udvikle sig i rigtig god retning og lyder derfor ikke som om, at han ernæringsmæssigt mangler noget.. så til en vis grad skal I også forsøge at tage det roligt og ikke give hans afvisning af mad for meget fokus...

Det er helt okay, at du giver ham et godnatmåltid om aftenen, så han ikke går sulten i seng. Vær opmærksom på, at det godt kan være rester fra aftensmaden som en frikadelle sammen med en klapsammen rugbrød eller lignende. Det kan også være en portion grød eller havregryn med lidt mælk, lidt yoghurt eller banan. Vær dog opmærksom på at godnatmåltidet bør ligge væk fra aftensmaden, gerne adskilt af et bad. Det er vigtigt, at han ikke lærer, at han kan lukke munden for aftensmaden og få et godnatmåltid i stedet. Derfor skal de to ting serveres med afstand, men han må gerne få det:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro :)

Derudover vil jeg anbefale dig min bog "Inger og Carlo hjælper med at lave mad" og "Inger og Carlo hjælper med at købe ind", som du kan læse højt for din dreng :) De kan begge være med til at øge interessen for forskellige fødevarer...

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Få besøg af Helen

Kære alle

Jeg får ofte henvendelser fra forældre omkring hjemmebesøg. Derfor har jeg nu besluttet at tilbyde besøg i mødre- og fædregrupper.

Du kan spørge om alt det, som optager dig omkring dit barn:

- Sover mit barn nok?
- Hvorfor er mit barn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. september 2017 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Spise vanskeligheder baby knap 4 måneder

Kære Helen. Jeg har i længere tid fulgt din rådgivning på sidelinjen, og...

Læs hele brevet og Helens svar


9. august 2017 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Overgang til grød/vælling

Hej Helen. Viktor er i morgen, mandag, 15 uger. Jeg er interesseret i at...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2017 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Rejer og mad til madkassen

Hej Helen Udover at få en varieret kost, er det så i orden at min søn får...

Læs hele brevet og Helens svar


2. oktober 2017 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Kefir til børn

Hej Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål i dag :) Jeg spiser selv...

Læs hele brevet og Helens svar


29. september 2017 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere spise

Hej Helen Tak for en god brevkasse, som vi ofte følger :) Vores dreng på...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex

Laktulose

Laktulose er et middel som bruges ved hård mave. Hvis du oplever at dit barn ikke kan komme af med sin afføring og måske virker smertefopint i forbindelse hermed, så kan læge eller sundhedsplejersken anbefale dig at du giver dit barn laktulose.

Laktulos virker ved at blødgøre tarmindholdet ved blandt andet at trække væske ind i tarmen. Dette giver en mere lind afføring. Midlet optages ikke i blodbanen fra maven eller tarmene, det udskilles med afføringen.

Det er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annoncer

Annonce