Annonce

Annonce

Svar: Fisk til baby på 6 måneder


28. august 2017

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål :)

Det er rigtig godt, at du er opmærksom på, at din datter har glæde af at få fisk, også selvom I ikke selv er de store fiskespisere :)

Fisk indeholder mange vigtige næringsstoffer som D-vitamin, jod, selen og omega-3 fedtsyrer. Omega-3 fedtsyrer, det der også nogle gange kaldes fiskeolie, er meget vigtige for udviklingen af barnets nervesystem og hjerne, synssansen, indlæringsevne og hukommelse, og det anbefales, at vi spiser fisk 2 gange om ugen til aften og gerne flere gange ugentlig til frokost...

Din datter må meget gerne få forskellige former for fisk, og du bør koge fisken eller lave den i ovnen, så længe hun ikke er ældre. Når hun bliver 9 måneder og derover, kan hun begynde at få stegt fisk. Fede fisk er f.eks. laks, sild og makrel og magre fisk er f.eks. torsk, ising, lange, rødspætte og torskerogn. Du må også gerne give hende rejer og muslinger en gang imellem.

Du kan købe frisk fisk hos fiskehandleren, og du kan også købe frossen fisk, som du finder i køledisken i supermarkedet. Det er vigtigt, at du er opmærksom på at fjerne evt. fiskeben. Fisk på dåse må hun også gerne få, det kan være praktisk med f.eks. torskerogn eller makrel på dåse...

Hun må dog IKKE få tun... heller ikke tun fra dåse. Det må hun først få fra 3 års alderen, og tunbøffer må hun først få fra hun er 14 år gammel. Hun må heller ikke få andre store rovfisk som rokke, helleflynder, oliefisk (escolar), sværdfisk, sildehaj, gedde, aborre og sandart. Disse fisketyper indeholder for meget kviksølv. Men ud over disse fisketyper, så må ...


Annonce

... hun faktisk gerne få lidt af det hele...

Du kan købe færdiglavet fiskefars eller du kan lave fiskefars selv, som du kan lave fiskefrikadeller af. Du kan også købe færdiglavede fiskefrikadeller - du skal dog være opmærksom på, at saltindholdet godt kan være højt i disse, så derfor kan det være en fordel at lave fiskefrikadellerne selv. Du kan evt. også spørge din lokale fiskehandler om han/hun kan lave en fiskefars til dig uden salt, som du kan bruge til din datters mad... du kan bruge indmaden af en fiskefrikadelle i hendes grøntsagsmos fra 6 måneders alderen og når hun bliver ældre, vil hun kunne spise fiskefrikadeller i stykker.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Torsdag 1. feb.: Børn og opdragelse, Hørsholm Bibliotek

Torsdag 8. feb.: Børn og opdragelse, Glostrup Bibliotek

Onsdag 7. mar.: Sådan får du dit barn til at sove, Føtex - Randers

Se flere foredrag med Helen ...


Man kan godt lave små fiskeboller og have dem i fryseren, ligesom du kan lave kødboller. Du kan lave fiskeboller af en fiskefrikadellefars eller du kan blande f.eks. fint hakket torsk med f.eks. æg, majsstivelse og måske lidt blendede grøntsager, forme farsen til små boller (farsen skal være fast), som du så koger - vandet må ikke koge, for så skiller bollerne ad, så vandtemperaturen skal holdes ved kogepunktet uden at koge op. Fiskebollerne er ofte færdige, når de flyder op til overfladen - de skal koge et sted mellem 4-10 minutter alt efter hvor små/store de er...

I starten vil det sandsynligvis være lettest at købe et lille stykke laks, rødspættefilet, skrubbe, torsk eller lignende - koge det eller lave det i ovnen, og hakke det meget fint med en gaffel. Og når hun bliver ældre, vil det være rigtig fint, at du laver forskelligt smørbart fiskepålæg, som hun kan få på brødet :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Få besøg af Helen

Kære alle

Jeg får ofte henvendelser fra forældre omkring hjemmebesøg. Derfor har jeg nu besluttet at tilbyde besøg i mødre- og fædregrupper.

Du kan spørge om alt det, som optager dig omkring dit barn:

- Sover mit barn nok?
- Hvorfor er mit barn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. september 2017 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Spise vanskeligheder baby knap 4 måneder

Kære Helen. Jeg har i længere tid fulgt din rådgivning på sidelinjen, og...

Læs hele brevet og Helens svar


9. august 2017 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Overgang til grød/vælling

Hej Helen. Viktor er i morgen, mandag, 15 uger. Jeg er interesseret i at...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2017 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Rejer og mad til madkassen

Hej Helen Udover at få en varieret kost, er det så i orden at min søn får...

Læs hele brevet og Helens svar


2. oktober 2017 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Kefir til børn

Hej Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål i dag :) Jeg spiser selv...

Læs hele brevet og Helens svar


29. september 2017 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere spise

Hej Helen Tak for en god brevkasse, som vi ofte følger :) Vores dreng på...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tidlig født

Når børn bliver født før termintidspunktet taler man om for tidlig fødsel. En graviditet varer normalt ca 40 uger.

Børn der er født mellem uge 33 og uge 37, betegnes ofte "moderat tidlig født". Disse børn er altså født mellem 3-8 uger for tidligt.

Børn der er født mellem uge 29 og uge 32, betegnes normalt som "meget tidligt født". Disse børn er født mellem 9-12 uger for tidligt.

Børn der er født før uge 29, betegnes normalt som "extremt tidligt...

Læs mere i Babylex

Fontanellen

Den bløde plet, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Der findes flere fontaneller og det skyldes at barnets kranieknogler ikke er vokset helt sammen, når det bliver født. Det at knoglerne er bevægelige har betydning under fødslen, hvor hovedet naturligt udsættes for et stort tryk. Samtidig sikrer bevægeligheden også at der er plads til at barnets hjerne kan vokse. Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Jeg vil bare sige tusind tak for hjælpen! Det var et wake-up-call at få dit klare svar ... Dejligt at få at vide så entydigt at tingene ikke er i orden.

Alt går meget bedre nu, vi kan nemt aktivere ham, putning går stort set problemfrit nu og aflevering i vuggestue er også meget bedre. Det har været så godt at komme ud af den dårlige vane - jeg har bare ikke tidligere tænkt på at det var vaner der skulle ændres.

Tusind tak for hjælpen - det har betydet utrolig meget for os.

Med venlig hilsen
Rikke, mor til dreng på 21 måneder


Annoncer

Annonce