Annonce

Annonce

Svar: Frustreret over morgenmaden


15. august 2017

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev og fine spørgsmål, jeg vil gerne dele lidt tanker med dig :)

Det er helt normalt, at børn i 8-10 måneders alderen begynder at lukke munden for skeen. Det handler sjældent om kræsenhed, men handler derimod om - som du også så fint selv skriver - at jeres dreng nu gerne vil spise selv. Det er derfor ofte et utryk for selvstændighed og ønske om at være med.

Jeres dreng vil med den alder han har, stadig have en naturlig lyst til at putte i munden, smage på ting, undersøge med munden, og det er vigtigt, at I udnytter dette. Derfor vil det være rigtig godt, hvis I kan tilbyde ham som meget forskelligt som muligt hele dagen, fordi I på den måde forebygger kræsenhed senere hen. Jo mere varieret han kan spise nu, jo bedre er det.

Jeres dreng ved godt, at når han lukker munden, drejer hovedet, skubber skeen væk og tydelig erklærer at han ikke vil have skemaden, så gør det noget ved jer. Og når børn lukker munden sammen, så sker der mange forskellige ting. Nogle forældre går i gang med at lave specielle retter til barnet, andre lokker med belønning, atter andre med 'du skal smage på det' osv. Naturligvis fordi vi alle godt ved, at det er vigtigt for barnets trivsel, at det spiser og spiser nok. Det bedste I kan gøre er dog at forsøge at tage det hele så afslappet som muligt.

Sæt en tallerken foran ham og lad ham gå igang. Du kan tilbyde ham næsten alt, og det er vigtigt, at du giver ham ro til at spise. Hvis han lige nu synes det er mere interessant at lege med tallerkenen, kaste den på gulvet osv. så fjern tallerkenen og læg 3 hapsere foran ham, som han kan spise og derefter få mere. Det er vigtigt, at maden ikke virker for uoverskuelig for ham, så hellere give lidt af gangen og tilbyde ekstra :)

Det er rigtig godt, hvis du stadig kan supplere med grød og mos, så han ikke kun får mad i stykker, men mættes lidt ekstra. Men prøv med begge dele - mad i stykker og skemad ved siden af, og vær glad, hvis der glider 5 skefulde ned, og han så spiser lidt hapsere osv. også.

Det er rigtig fint, at du variere mellem forskellige grødtyper, brug gerne lidt revet frisk frugt som topping. Du kan også give ham f.eks. klatkager. Det er i princippet grød, som du steger på panden.. Eller du kan give ham det, som du selv spiser - måske brød med smør, ost, frisk frugt.. og spiser I æg, pølser, skinke eller lignende en gang imellem, så må han også gerne få det. Nogle børn er glade for minifras, der kan være med til at øve pincetgrebet, eller som kan opblødes i mme, og gives med en ske... Det er bedre, end at han ikke får noget at spise om morgenen :)

Og ja, så vil det hos jer være rigtig godt, hvis du kan stoppe med ...


Annonce

... morgenflasken, for det lyder som om, at den tager noget af hans appetit om morgenen. Det vil være passende med 3 flasker i døgnet nu, og jeg vil anbefale at de ligger før middagslur, aften og sen aften. Det betyder, at før du selv går i seng, så må du meget gerne tilbyde ham en flaske, som han sandsynligvis kan spise mere eller mindre i søvne. Og derefter må han gerne sove resten af natten uden yderligere mælk, og næste morgen starter dagen så med grød. Det er rigtig dejligt, at han kan tage et langt søvnstræk uden mælk, men det vil være bedre for jer alle, hvis det lange søvnstræk ligger mellem kl 23 og 06 i stedet for mellem kl 20 og 04... Og nej, jeg synes ikke du skal begynde at give ham flasken kl 04.30, men i stedet give den om aftenen før du går i seng :) Det der kaldes for et drømmemåltid :)

De fleste børn mestrer først at spise med ske, når de er omkring 16 måneder gamle. Før denne alder, så vil de ofte dreje i deres håndled, når de fører skeen til munden, hvilket betyder at maden falder af skeen, og det er naturligt frustrerende. De kan dog ofte begynde at spis med gaffel, når de er omkring 10 måneder, og her er fordelen, at maden bliver siddende på gaflen, selvom de ikke helt kan styre deres bevægelser endnu...

Med den alder jeres dreng har, så vil det være fint at tilbyde ham mad i hånden, som han selv kan sidde med, gumle på osv. Og også tilbyde ham små hapsere, som han i løbet af de næste par måneder kan øve sig i at spise med pincetgreb. Lige nu vil han sandsynligvis tage dem med hånden og måske bruge 3 fingre, men stille og roligt vil han udvikle sin finmotorik og kan begynde at tage dem op med kun tommel og pegefinger.

Når man skal vælge brødtype til sit barn så er det vigtigt at se på indholdet af kostfibre, da brød med mange fibre ligger godt i maven og holder maven godt igang. Men det betyder ikke, at jeres dreng skal have hele kerner. I kan godt finde fiberrigt brød uden hele kerner.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Torsdag 1. feb.: Børn og opdragelse, Hørsholm Bibliotek

Torsdag 8. feb.: Børn og opdragelse, Glostrup Bibliotek

Onsdag 7. mar.: Sådan får du dit barn til at sove, Føtex - Randers

Se flere foredrag med Helen ...


For at få virkning af kernene og deres indhold af fibre, skal man kunne tygge kernerne godt. Da små børn ikke kan tygge tilstrækkeligt har de derfor ingen glæde af at få for mange hele kerner, og derudover kan det give dem tynd mave og kernerne vil komme hele ud igen.

De fleste børn kan omkring 18 måneders alderen tygge godt nok til at de kan spise groft brød med hele kerner, nogle børn kan lidt tidligere... det afhænger naturligt af, hvor groft brød man køber, og så er børn naturligt forskellige, også hvad angår deres evne til at tygge sig igennem mad... :)

Jeg håber, at du hermed er hjulpet lidt videre på vej, og at det også giver lidt idé om, hvad der spiller ind hos jer lige nu :)

Fortsat held og lykke - og fortsat god appetit!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Få besøg af Helen

Kære alle

Jeg får ofte henvendelser fra forældre omkring hjemmebesøg. Derfor har jeg nu besluttet at tilbyde besøg i mødre- og fædregrupper.

Du kan spørge om alt det, som optager dig omkring dit barn:

- Sover mit barn nok?
- Hvorfor er mit barn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. september 2017 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Spise vanskeligheder baby knap 4 måneder

Kære Helen. Jeg har i længere tid fulgt din rådgivning på sidelinjen, og...

Læs hele brevet og Helens svar


9. august 2017 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Overgang til grød/vælling

Hej Helen. Viktor er i morgen, mandag, 15 uger. Jeg er interesseret i at...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2017 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Rejer og mad til madkassen

Hej Helen Udover at få en varieret kost, er det så i orden at min søn får...

Læs hele brevet og Helens svar


2. oktober 2017 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Kefir til børn

Hej Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål i dag :) Jeg spiser selv...

Læs hele brevet og Helens svar


29. september 2017 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere spise

Hej Helen Tak for en god brevkasse, som vi ofte følger :) Vores dreng på...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hår

Nogle børn fødes med stor hårpragt og andre kun med små dun. Håret kan variere både i tykkelse og farve.

Selvom barnet fødes med meget hår er der ingen garanti for at håret bliver på hovedet. De fleste børn vil i 3-4 mdr´s alderen miste meget af deres hår, både fordi de ligger meget ned, men også fordi de hår som er udviklet da barnet lå i moderens mave, ofte tabes på en gang.

De nye hår som vokser frem er ofte tynde og fine i forhold til det hår som barnet blev...

Læs mere i Babylex

Apgar score

Dette er betegnelsen for en undersøgelse som jordemoderen laver af barnet lige efter fødslen. Apgar Score blev udviklet i 1952 af Virginia Apgar og den bruges til at vurdere, hvordan barnet har det, lige når det er blevet født.

Jordemoderen har 5 ting hun ser på:

1. Hun ser på barnets reflekser,- reagerer barnet på forskellige stimuli, griber barnet, søger barnet osv.

2. Hun mærker barnets puls, for at se på hvor hurtigt barnets hjerte slår og om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

1000 tak for dit svar. Jeg blev meget glad for at læse dine kommentarer vedr. min "dårlige samvittighed" over at have sendt Caroline i vuggestue da hun blev storesøster. Det lettede virkeligt.

Carolines mor


Annoncer

Annonce