Annonce

Annonce

Svar: Min søn spiser ikke kød


24. marts 2015

Alder:
13 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære bekymrede mor

Tak for dit brev, hvor er det dejligt at høre at det, med alt det I har været igennem, går lidt fremad med at spise :)

Det lyder som om, at du har forsøgt med mange forskellige typer kød og serveret på mange forskellige måder - uden held. Og jeg synes faktisk, at du lige nu skal prøve at holde en pause fra kødet og i stedet forsøge at sikre din dreng proteiner og jern på en anden måde…

Man kan sædvanligvis godt få dækket sit behov for proteiner og forskellige næringstoffer, uden at man behøver spise kød - hvis man sørger for at spise varieret. Så lige nu tænker jeg, at det vil være rigtig godt, at du holder fokus på, at han rent faktisk er begyndt at spise, hvilket jo er meget positivt. Og at du samtidig holder fokus på at få ham til at spise så varieret som muligt, - også selvom det betyder at han lige nu ikke spiser kød:)

Det vil være rigtig godt, hvis hans kost kan bestå af korn og kornprodukter, bælgfrugter, grøntsager, nødder og frugt, og derudover meget gerne ost, mælk, mælkeprodukter og æg. Og hvis du kan få ham til at spise fisk, vil det være rigtig godt, men fravælger han også dette, så må det være sådan. Prøv dog med forskellige typer af fisk - smørbart fiskepålæg, fiskefrikadelle, rødspættefilet, makrel, torskerogn osv. for at se om han vil spise noget af det…

Du kan øge energitætheden i hans mad ved f.eks. at bruge rapsolie i maden og du skal også stadig bruge f.eks. smør på brød. Det vil være rigtig godt at variere ...


Annonce

... mellem de forskellige kornprodukter som ris, havre, rug, hvede, nødder og frø, ligesom han meget gerne må få bønner og linser. Det er alt sammen med til at øge hans indtag af protein. Kerner og nødder skal stadig knuses eller hakkes, så han ikke får dem galt i halsen. Du kan med fordel bage brød med forskellige kerner, korn, nødder og frø. Du kan også give ham lidt tykmælk med lidt mysli og på den måde sikre ham lidt ekstra den vej igennem:)

Han skal naturligvis fortsætte med D-vitamintilskud dagligt som alle andre børn men hvis han generelt spiser meget ensidigt og du skønner det er nødvendigt med ekstra vitaminer og mineraler, så kan du godt overveje at give ham en daglig multivitaminpille. Gør du dette skal han ikke have D-dråber ved siden af. Sundhedsstyrelsen anbefaler normalt ikke ekstra vitaminer til børn, da deres behov så vidt muligt skal dækkes via en varieret kost, men hos jer er situationen jo lidt speciel og det kan måske være nødvendigt at sikre ham lidt ekstra. Du kan evt. tale med jeres læge omkring det. Hvis du vælger at give ham en multivitaminpille, så er det vigtigt at du knuser den eller knækker den i kvarte, så han ikke får den galt i halsen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Torsdag 1. feb.: Børn og opdragelse, Hørsholm Bibliotek

Torsdag 8. feb.: Børn og opdragelse, Glostrup Bibliotek

Onsdag 7. mar.: Sådan får du dit barn til at sove, Føtex - Randers

Se flere foredrag med Helen ...


Med hensyn til æg, så lyder det rigtigt, at han godt kan være kørt lidt træt i dette. Prøv derfor en gang imellem at variere mellem hårdkogt æg, æggepandekage, omelet, scrambled eggs og lignende…

Håber du kan bruge dette lidt videre, og at du er lidt mindre bekymret:)

Fortsat held og lykke!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Få besøg af Helen

Kære alle

Jeg får ofte henvendelser fra forældre omkring hjemmebesøg. Derfor har jeg nu besluttet at tilbyde besøg i mødre- og fædregrupper.

Du kan spørge om alt det, som optager dig omkring dit barn:

- Sover mit barn nok?
- Hvorfor er mit barn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

20. september 2017 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Spise vanskeligheder baby knap 4 måneder

Kære Helen. Jeg har i længere tid fulgt din rådgivning på sidelinjen, og...

Læs hele brevet og Helens svar


9. august 2017 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Overgang til grød/vælling

Hej Helen. Viktor er i morgen, mandag, 15 uger. Jeg er interesseret i at...

Læs hele brevet og Helens svar


6. oktober 2017 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Rejer og mad til madkassen

Hej Helen Udover at få en varieret kost, er det så i orden at min søn får...

Læs hele brevet og Helens svar


2. oktober 2017 | Kost og ernæring | 10 mdr.

Kefir til børn

Hej Helen Jeg har bare lige et kort spørgsmål i dag :) Jeg spiser selv...

Læs hele brevet og Helens svar


29. september 2017 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Dreng 11 måneder vil ikke længere spise

Hej Helen Tak for en god brevkasse, som vi ofte følger :) Vores dreng på...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding og minder i sammensætning om en tynd grød. Vælling kan tidligst gives til barnet fra 4 mdr´s alderen, hvor nogle forældre oplever at det kan have en lidt mere mættende effekt, så barnet sover bedre om natten.

Der må i alderen 4-6 mdr. max gives hvad der svarer til to måltider, pga det højere proteinindhold.

Hvis barnet trives godt på modermælk, så er der ingen grund til at give vælling. Barnet kan i givet fald gå direkte fra bryst...

Læs mere i Babylex

Massage

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".

Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.

Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.

Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.

Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)

Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)

God sommer


Annoncer

Annonce