Annonce

Annonce

Svar: Barn nr 3?


25. april 2017

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Graviditet.

Kære S

Tak for dit brev og tillykke med, at du er blevet gravid helt uplanlagt - jeg fornemmer næsten, at I gerne vil have en 3´er, men at du naturligt er usikker på det hele, og hvordan det skal gå...

Og det er helt naturligt - jeg tror de fleste forældre har denne usikkerhed, når man venter sig igen. Der kan komme mange tanker og bekymringer - Vil vi få et rask barn? Vil vi have kærlighed nok? Overskud nok? Kan vi klare søvnløse nætter igen? Kamp med pladsanvisningen? Og hvad vil de ældre børn tænke, og vil det gå ud over dem? Der er masser af tanker og følelser involveret - og det er naturligvis vigtigt, at du mærker efter, hvad du har lyst til inderst inde, og hvad der føles rigtigt for jeres familie. For hvis du har lyst til et barn mere, så vil du også kunne klare alt det, der følger med - så vil de søvnløse nætter ikke føles så svære, og overskuddet vil være lettere at finde...

Det er mit indtryk, at når man har fået tvillinger første gang - og efterfølgende "kun" får et barn, så føles det bare helt anderledes. Der er pludselig tid til nummer tre på en helt anden måde, end man oplevede med de to ældste - og de tvillingeforældre jeg har talt med, og som har oplevet dette, siger, at det er rigtig dejligt at opleve dette :)

Jeres tvillinger har også en god alder. De er 3 år nu og vil derfor være måske 3.5 år eller mere, når den lille ny kommer. Det er en god alder, fordi de i den alder vil begynde at kunne forstå, at den lille ikke tager mor og far, men at man godt kan deles om mor og far. De kan også inddrages lidt og hjælpe lidt til omkring plejen af den lille (hvis de altså har lyst), og de kan alle tre i en periode gå i samme institution, men vil ikke være ens - forskellen i alder vil naturligt gøre, at de er forskellige steder i livet, og den lille vil være i vuggestue/børnehave, når de ældste begynder i skole - så de vil ikke opleve sammenligninger osv. men vil have lov til at kunne være sig selv. Og det vil være dejligt for de ældste, at de netop får lov til at være "ældst" og adskille sig fra lillebror eller lillesøster, fordi de jo i forvejen er "tvillinger", og sandsynligvis også har brug for at adskille sig fra hinanden - så det er dejligt, hvis det i forhold til den yngste går lidt mere af sig selv :)

Det vil naturligvis betyde, at I starter lidt forfra igen - forfra med bleer, pusletasker, barnevogne osv. Og det skal I naturligvis have lyst til. Men det stopper jo igen - børnene bliver ældre, de udvikler sig hele tiden og lærer hele tiden nye ting, kan mere og mere selv...

Når det er sagt, så kan det jo også være, at I får tvillinger igen.. og det skal I naturligvis også være parate til:) Det giver flere ændringer med 4 børn - også i forhold til økonomien - hvis I har gemt noget af ...


Annonce

... jeres tvillingeudstyr, så kan I naturligvis spare lidt på den front, men det vil f.eks. ofte kræve en større bil. I de fleste almindelige biler kan godt sidde 3 børn i autostol, men det er svært at få plads til 4 børn... Man skal naturligvis ikke gøre antallet af børn op i penge, men det kan være en idé at medtænke økonomien i sin beslutning, når det så er sagt, så handler det igen om lysten til sine børn, for så finder man jo ud af det :) Det hele afhænger derfor af, hvordan du inderst inde har det, og det er kun dig, der kan mærke efter, og du skal lytte til dig selv :)

Måske kan det hjælpe dig at du spørger dig selv, hvad et (eller to børn) vil betyde for storebror og storesøster - hvad vil det kunne give af glæder, og hvad vil det evt. kunne give af konflikter. Er der noget særligt, du skal medtænke her og hvordan kan du så evt. støtte dem.

Og hvad vil det betyde for dig og din mand. Hvordan er jeres liv nu og hvordan forestiller du dig, at det bliver med et barn (eller to) mere? Måske kan du sætte lidt ord på nogle af de udfordringer du tænker, at I vil få, nogle af de bekymringer du har - for du har jo nogle bekymringer, det er også derfor du skriver til mig :) Og det vil være godt, hvis I forældre kan tale om, hvorvidt det er reelle bekymringer, som I skal lytte til, eller om det er noget I fælles kan finde ud af.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Her tænker jeg naturligvis på børnene, deres opdragelse, dagligdag osv. men jeg tænker også på, om du f.eks. har andre planer - måske vil du eller din mand gerne læse videre, gøre noget ved din karriere eller lignende og du føler, at du må opgive dette nu, hvor du er gravid igen... skal du opgive, eller kan det ske på et senere tidspunkt, hvad er vigtigt, hvad betyder noget og hvorfor...?

Det kan også være, at du drømmer om at arbejde på halv tid - vil det være muligt, med tre (eller fire) børn... Eller du har måske haft en fødselsdepression og føler ikke, at du vil kunne overskue at gennemgå en graviditet og fødsel igen... Selvom børn er forskellige, og det ene forløb ikke ligner det andet, så kan der være rigtig mange tanker og bekymringer. Og jeg tænker, at du og din mand skal prøve at skrive disse ned, så ærligt som muligt, sætte jer ned og bruge jeres lister til at tale med hinanden om, hvad I vil og hvorfor. Hvad vil være det bedste for jer og jeres familie...

Hos jer er situationen ikke, at I overvejer, hvorvidt I skal arbejde på at få barn nummer 3. Hos jer er situationen, at I faktisk venter nummer 3 - og det gør naturligt situationen sværere. For hvordan vil I have det med at vælge barnet fra? I har mulighed for at vælge den løsning, men skal naturligt være parate til at leve med det valg - og derfor er det vigtigt, at det er et meget velovervejet valg.

Stort knus med på vejen :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om graviditet:

20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kantinemad på arbejdet

Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Øjenbrynsfarve

Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...

Læs hele brevet og Helens svar


4. oktober 2023 | Graviditet | 0 mdr.

Gravid og hånd-, fod- og mundsyge

Hej Helen Jeg er gravid i 5 måned, og vi skal i weekenden til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex

Jordemoder

En jordemoder er uddannet til at hjælpe gravide, fødende og nye familier. Når du bliver gravid, så skal du i første omgang kontakte din læge. Lægen vil herefter automatisk sørge for at give besked til dit fødested, og dermed en jordemoder, som så vil indkalde dig til undersøgelse.

Som gravid er du, så vidt det er muligt, tilknyttet een jordemoder i hele graviditetsforløbet. Du (og din partner) vil blive kaldt til samtale og undersøgelser løbende gennem hele graviditeten, og I...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for dine altid yderst brugbare svar. Det er en fantastisk service at kunne skrive til dig og få din kyndige vejledning igen og igen.

- Tak fra tvillingernes mor


Annonce