Annonce

Annonce

Svar: Forandringer i familien og ændrede rutiner


14. januar 2015

Kategori:
Alder:
2 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Graviditet.

Kære E´s Mamma

Tak for dit brev - og stort tillykke med at du venter dig igen. Det lyder rigtig dejligt, at I venter jer en lillebror eller lillesøster til marts. Jeg er dog ked af at høre, at du døjer så meget med bækkenløsning, og jeg kan godt forstå, at du forsøger at finde en bedre løsning.

Har I mon mulighed for at få en ung pige? Jeg tænker på en skolepige på 13-17 år, som måske gerne vil tjene lidt ekstra. Hun kunne hente ham, når hun har fri fra skole og følge ham hjem til dig. Sørge for at han får sit tøj på, pakket sin taske, evt. give ham lidt at spise, når de kommer hjem, hun kan skifte hans ble osv og når hun så tager hjem til sig selv, så er han klar til at snakke og hygge lidt med dig. I kan læse bøger, bygge puslespil, lege lidt med biler, eller måske bare se en film. Han har sin mor, der er helt ro på, han får slappet af, og du kan samtidig blive liggende på sofaen.

Det er en meget lang dag, for jeres lille dreng, at være væk hver dag fra kl 7.30-17.30… Det er hverdagen for mange børn, men kan man undgå det, så synes jeg det er et forsøg værd.

Med hensyn til døgnskema og rytme, så vil de fleste børn i 2 års alderen have behov for at sove ca. 13 timer i døgnet. Det betyder, at hvis han f.eks. sover 2 timer til middag, så skal han sove ca 11 timer om natten f.eks. fra kl 20 til 07. Det lyder rigtig fint det du fortæller, han følger sin alder - og nogle dage sover han lidt mere og andre dage lidt mindre. Det gør ikke noget, hvis han ikke falder i søvn når klokken er 20, hvis han i øvrigt er glad og ligger og pludrer i sin seng. Så længe han hygger sig, er det okay. Men han må ikke ligge i sin seng og være ked af det.

Välling - går jeg ud fra er flydende vælling, som vælling i DK? Jeg ved godt at man i Sverige bruger meget mere vælling end man gør i Danmark, men til en 2 årig dreng, ville jeg ikke anbefale vælling. Mit forslag til en dagsplan ville se således ud:

Morgen (frukost) 7: Havregrød, havregryn med lidt sukker og mælk, yoghurt, brød ...


Annonce

... med ost. Letmælk af kop.

Afleveres i børnehave

Formiddag 8.30-9: 1 bolle med smør, ost, frisk frugt. Vand af kop.

Frokost 11-11.30: Varm mad eller rugbrød - kød, fisk, kartofler, grøntsager, ris, pasta, bulgur sovs. Så varieret en kost som muligt. Vand af kop.

Puttes til middagslur og sover her ca 2 timer

Eftermiddag 14.30: Yoghurt med rugbrødsdrys, frisk frugt, vand af kop

Hentes i børnehaven

Sen eftermiddag 16: En bolle med smør, ost, frisk frugt. Vand af kop.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Aften 18: Familiemad, almindelige retter med kød, fisk, kartofler, grøntsager, bulgur, ris, pasta, sovs. Helt almindelig mad. Vand eller letmælk af kop.

Kommer i bad, gøres klar til natten.

Tilbydes en grød som nu ca 19.30, får børstet tænder.

Puttes til natten ca kl 20 med godnatsang osv.:)

Jeg vil umiddelbart tro at denne rytme vil passe fint med børnehavens rytme for sove- og spisetider:)

Det er naturligvis helt okay, at han nogle gange må opleve at være en hel dag i institutionen - sådan er situationen lige nu og det er vigtigt, at du passer på dig selv. Det er vigtigt, at du også når den lille er født, har kræfter og overskud til at være der for begge børn. Og bækkenløsning er slemt og din situation skal naturligvis ikke forværres.

Det er vigtigt, at du prøver at vise ham, at du stadig er der. At selvom I har været væk fra hinanden i løbet af dagen, så er du der for ham, når I er sammen. Han kan godt finde ud af, at mor ligger på sofaen og at han skal komme til dig, når han har brug for dig - og at du ikke kan gå efter ham på sammme måde som tidligere. Kald på ham, vis ham, at du gerne vil snakke med ham, putte med ham, lege med ham osv. selvom du lige nu ligger ned:)

Lad ham selv klatre op, når han kan. Det kan være en lille skammel, en trappestige eller lignende. Så han f.eks. selv klatrer op på puslebordet eller selv klatrer op og sætter sig på sin høje stol. Det vil hjælpe både ham og dig:)

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om graviditet:

20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kantinemad på arbejdet

Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Øjenbrynsfarve

Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...

Læs hele brevet og Helens svar


4. oktober 2023 | Graviditet | 0 mdr.

Gravid og hånd-, fod- og mundsyge

Hej Helen Jeg er gravid i 5 måned, og vi skal i weekenden til...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Akupunktur

Der findes mange former for akupunktur. Oprindeligt er akupunktur en gammel kinesisk behandlingsform, som går ud på, at man ved at sætte nåle ind forskellige steder i kroppen, blandt andet kan bedøve eller lindre smerte.

Behandlingen har været brugt i mange tusinde år. Det er en behandling, der baserer sig på en holistisk opfattelse af kroppen og hvor man med nåle regulerer energiblokeringer i kroppen.

Akupunktur er blevet mere og mere almindeligt at bruge i...

Læs mere i Babylex

Morgenmad og børn

Børn har brug for et solidt morgenmåltid, efter at have sovet en hel nat, og så de har energi og overskud til at lege, lære og udvikles hele dagen. Det betyder, at f.eks. en portion yoghurt ofte ikke vil være nok.

Til børn i alderen 1-2 år kan du f.eks. give:
- Havregrød, øllebrød eller anden type af grød. Gerne med lidt frisk frugt og bær.
- A38, tykmælk eller neutral letmælksyoghurt med rugbrødsdrys eller havregryn.
- Grovbrød, grovere boller f.eks....

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

..og endnu engang tak for en vidunderlig brevkasse!


Annonce