Annonce

Annonce

Svar: Graviditet og humør


12. oktober 2010

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Graviditet.

Kære Sine

Tak for dit brev og dine ærlige tanker :)

Der er ingen tvivl om at du skal passe på dig selv og det er rigtig godt du skriver - for det er vigtigt at du lytter til, hvordan du egentlig har det og også får hjælp, hvis du har brug for det. Det er her godt at din sundhedsplejerske er opmærksom...

Når man har en efterfødselsreaktion, kan man have forskellige symptomer. Ligesom vi alle er forskellige, så reagere vi også forskelligt i sådanne situationer og derfor er symptomerne ikke altid ens. Nogle har det der kaldes tankemæssige forstyrrelser, andre har følelsesmæssige forstyrrelser og så kan man også have fysiske forstyrrelser. Rent faktisk kan man godt have lidt af det hele og de fleste kvinder med en efterfødselsreaktion vil opleve at have tanker, der hører til under alle 3 grupper ...

Hvis du har tankemæssige forstyrrelser, kan du f.eks. have følgende symptomer:

- Du kan være bange for at gøre skade på dig selv eller dit barn
- Du kan isolere dig, fordi du føler at det er problematisk at gå ud til venner og familier
- Du kan have tvangshandlinger, hvor du er nødt til at tjekke bestemte ting igen og igen.

Hvis du har følelsesforstyrrelser, kan du f.eks. have disse symptomer:

- Du græder rigtig meget, uden at kunne sætte ord på, du er bare rigtig ked af det
- Du føler dig som en dårlig mor, du føler ikke du kan tage godt nok vare på dit barn
- Du føler at du hellere ville være uden barn
- Du har svært ved at have dit barn tæt på dig
- Du føler dig utilstrækkelig
- Du bliver let vred på barnet, din mand eller dig selv
- Du føler stor skyld
- Du glemmer ting og føler dig ofte forvirret
- Du er bange, du tør ikke være alene
- Du føler dig fanget og vil gerne gå fra det hele
- Du føler at alt virker håbløst
- Du er træt, ...


Annonce

... træt, træt
- Du drømmer - har ofte mareridt

Hvis du har fysiske forstyrrelser, kan du f.eks. have disse symptomer:

- Du har ondt i hovedet eller i maven
- Du føler dig ofte svimmel
- Du ryster på hænderne
- Du har hjertebanken og evt. smerter i brystkassen
- Du føler at verden går forbi dig uden at du er med, det er som at være i en osteklokke
- Du føler at du har en jernring om dit hoved
- Du har en klump i halsen
- Du føler det er svært at trække vejret

Når jeg læser dit brev, så fortæller du at du føler dig rigtig træt, du fortæller også at du er ked af det, at du græder og så fortæller du at hverdagen generelt virker fuldstændig uoverskuelig samtidig med at du også føler at du ikke slår til, at du gerne vil være en god mor ...


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Jeg synes du skal tale med din læge om, hvordan du har det. Det er rigtig vigtigt at få talt med lægen, få sat ord på nogle af alle dine tanker og følelser og det er via lægen du skal have hjælp.

Det er rigtig godt at din mand hjælper til hjemme og at din mor kommer og gør rent osv. Men du er sandsynligvis nødt til at have nogle samtaler med lægen og kan her evt. blive henvist videre til en psykolog eller hvad lægen nu finder relevant.

Så du spørger, hvad du selv kan gøre og her er svaret at være ærlig omkring hvordan du har det og få kontaktet din læge med henblik på at få en samtale. Bed om at der bliver sat ekstra tid af til samtalen, så du får den tid du har behov for. Hvis det er svært for dig at ringe til lægen, så tal med din sundhedsplejerske igen og bed hende om at tage kontakt til lægen for dig - på den måde kan lægen jo så være informeret inden du dukker op og det vil måske hjælpe dig yderligere ...

Rigtig meget held og lykke, stort knus til dig fra mig - og pas nu på dig selv og din familie :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om graviditet:

20. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Kantinemad på arbejdet

Hej Helen Først og fremmest tak for svar på mit tidligere spørgsmål, det...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2024 | Graviditet | 0 mdr.

Øjenbrynsfarve

Hej Helen Jeg er i uge 10, snart 11, og har farvet øjenbryn 1-2 gange om...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Høj stol til baby

Når barnet begynder at kunne sidde selv, er det en god idé at anskaffe en høj stol. Så kan barnet sidde med ved bordet under måltiderne, og det kan også følge med i, hvad I laver ved køkken- og spisebordet.

Der findes mange forskellige modeller af højstole, men de fleste vælger i dag en model, som kan stå ved spisebordet. Det giver mulighed for, at baby kan være med ved bordet, når familien sidder og spiser og på den måde naturligt tage del i måltiderne.

De...

Læs mere i Babylex

Svangerskabsforgiftning

Svangerskabsforgiftning kaldes også for Preeklampsi og eklampsi. Man ved ikke præcist, hvorfor svangerskabsforgiftning opstår.

Sygdommen medfører at væskemængden i kroppen forøges, at der udskilles protein med urinen og at blodtrykket stiger. Det kan være lette symptomer, som opdages ved en rutinekontrol hos egen læge eller ved jordemoder, men der kan også være svære tilfælde, hvor kvinden oplever hovedpine, flimren for øjnene, overfølsomhed for lys, kvalme, opkastninger og...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce