Annonce

Annonce

Svar: Min søns udfordringer


5. december 2017

Kategori:
Alder:
7 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev og fine beskrivelse af din ældste dreng :)

Jeg ved fra dine tidligere breve, at børnehaven tidligere har foreslået jer kontakt med en børnepsykolog. Jeg ved ikke, hvordan det er gået med dette, men jeg tænker, at det vil være rigtig godt, at du netop taler med en sådan om den bekymring du har omkring din drengs adfærd. Det kan også være en god idé, at du taler med jeres læge omkring din bekymring - lægen vil kunne henvise jer videre, hvis det skønnes relevant.

For at få en autisme diagnose skal barnet henvises til en børnepsykiatrisk undersøgelse. Den vil normalt foregå ambulant - det vil sige, at I ikke skal indlægges. Undersøgelsen bliver lavet i samarbejde med jeres dreng og jer forældre, og ofte vil man også inddrage lærere fra skolen. Nogle gange vil man også observere barnet i skolen for at få et indtryk af, hvordan barnet fungerer i hverdagen.

Man vil have flere samtaler med jer forældre, og man vil også undersøge jeres dreng - både via samtaler men også via specifikke undersøgelser/tests. Der findes autismespecifikke undersøgelser, og de laves netop på børnepsykiatrisk afdeling.

Hvis man har mistanke om, at barnet har nogle vanskeligheder indenfor f.eks. autismeområdet, så vil man også inddrage kommunens PPR (pædagogisk psykologisk rådgivning) og/eller socialforvaltningen for at få yderligere info til en samlet vurdering og til sidst vil man så tværfagligt lægge nogle planer for, hvad der fremadrettet skal ske. Hvilke hjælpe- og støtteforanstaltninger din dreng og I som familie kan have behov for.

Der er især tre områder, som man ser på, når man skal vurdere, hvorvidt barnet kan have autisme og kræver yderligere undersøgelse:

- Barnet skal have begrænset evne til at forstå og indgå i socialt samspil.
- Barnet skal have begrænset evne til social kommunikation.
- Barnet skal have en særlig adfærd, der er præget af rutiner, og/eller gentagelser, som viser sig i leg, interesser, aktiviteter og bevægelse.

For at få stillet en diagnose som autisme, så skal din dreng altså udvise forstyrrelser inden for disse kerneområder. Og hvilken autismediagnose han evt. får vil så afhænge helt af symptomernes sværhedsgrad og hans alder...

Du fortæller, at din dreng er sandsynligvis er særligt sensitiv, hvilket du også selv er, og at de i børnehaven har været meget opmærksomme på at møde ham som dette - og det har han profiteret rigtig godt af. I skolen er situationen dog en anden. Her er der ikke ...


Annonce

... helt samme rammer, lyd niveauet er højere, han har ikke samme kontakt til en lærer som han har til en pædagog i børnehaven, og der stilles en del krav til sociale kompetencer - han skal kunne finde ud af at lege med de andre, være stille i timerne, række hånden op når læren stiller spørgsmål osv. Og du fortæller, at det faktisk går godt i timerne, han kan fint følge med fagligt og vil gerne lære - men det lyder som om, at det er svært med relationen til de andre børn, han driller, skubber, blander sig på en dum måde osv. Og her skal han naturligvis hjælpes til at finde ud af, hvad andre synes om og hvad andre bliver kede af...

Ud fra det du fortæller, så lyder det ikke som om, at lærerne er bekymrede, og de ser ikke de tegn, som du ser - men når det er sagt, så skal du naturligvis lytte til den bekymring du har. Du er jo den, som kender din dreng bedst. Derfor vil det være en god idé at du taler med skolen, jeres læge, PPR - du kan evt. også tale med sundhedsplejersken på skolen omkring din bekymring... Du skriver, at holdningen du møder er, at der skal tid og opdragelse til - og dette skal du naturligvis drøfte med skolen og også tale med dem om, hvad man så kan gøre for at hjælpe jeres dreng. Hvad skolen kan gøre, og hvad I kan gøre derhjemme.

De fleste kommuner (skoler) har f.eks. en AKT-lærer eller vejleder. AKT står for Adfærd, Kontakt og Trivsel. Det er en person, som kan iværksætte forskellige initiativer, der kan hjælpe din drengs trivsel og psykiske undervisningsmiljø, vejlede og supervisere - både din dreng og lærerne. Det vil sige, at AKT-vejlederen f.eks. også kan gå ind og se på klassens sociale samspil, ligesom personen kan give forslag til hvordan lærerne kan differentiere undervisningen, så din dreng bliver mødt på en måde, hvor han ikke forstyrrer de andre elever - hvis han f.eks. forstyrrer i timerne...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Torsdag 1. feb.: Børn og opdragelse, Hørsholm Bibliotek

Torsdag 8. feb.: Børn og opdragelse, Glostrup Bibliotek

Onsdag 7. mar.: Sådan får du dit barn til at sove, Føtex - Randers

Se flere foredrag med Helen ...


Dansk Psykologisk Forlag har lavet en bogserie til børn og her er blandt andet titlen "Skal vi være venner? - Sara og Rune lærer om sociale kompetencer". Den er for børn i alderen 4-8 år, og det vil være en god idé at du læser den højt for din dreng og taler med ham om, hvordan man får venner og hvordan man holder fast i dem man har - på en god måde :) Bagerst i bogen er skrevet et efterord til de voksne, som du med fordel kan læse, før du læser bogen højt for din dreng.

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke fortsat og stort knus med på vejen :)

Og rigtig god jul til jer alle!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Få besøg af Helen

Kære alle

Jeg får ofte henvendelser fra forældre omkring hjemmebesøg. Derfor har jeg nu besluttet at tilbyde besøg i mødre- og fædregrupper.

Du kan spørge om alt det, som optager dig omkring dit barn:

- Sover mit barn nok?
- Hvorfor er mit barn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

25. juli 2017 | Diverse | 1 mdr.

Ondt i maven - 1 måned

Hej Helen Denne gang drejer det sig om lillesøster :) Hun er nu 3 uger...

Læs hele brevet og Helens svar


1. september 2017 | Diverse | 5 år

I tvivl om fødselsdag

Hej Helen! Jeg er ny her, men skriver allerede mit andet spørgsmål samme...

Læs hele brevet og Helens svar


18. august 2017 | Diverse | 15 mdr.

Trivsel

Kære Helen Jeg har et par spørgsmål vedr trivsel. Min søn på næsten 1,5...

Læs hele brevet og Helens svar


29. juli 2017 | Diverse | 3 år, 2 mdr.

Nødpasning

Hej Helen Vores datter er 3 år og 2 måneder. Nødpasning i forbindelse med...

Læs hele brevet og Helens svar


1. september 2017 | Diverse | 14 mdr.

Svær opstart i dagpleje

Kære Helen Jeg skriver for at få dit råd til hvordan vi bedst kan vænne min...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ammestillinger

Prøv dig frem med forskellige ammestillinger. Du kommer til at bruge mange timer på at amme og derfor er det vigtigt, at du gør dig det så behageligt som muligt.

Det er godt, hvis du kan hvile dig samtidig med at du ammer barnet og det er vigtigt, at du slapper af og ikke spænder i kroppen, hvis mælken skal løbe frit.

Sørg for god støtte til ryg og arme, når du sidder op, så du ikke får spændinger i skuldrene. Sid i en god stol, brug evt. puder i forskellige...

Læs mere i Babylex

Passiv rygning

Børn som udsættes for passiv rygning har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis og astma.

Børn som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen vil få dårligere lungefunktion.

Risikoen er større jo mere røg barnet udsættes for. Undgå derfor altid rygning i nærheden af børn.

Vær opmærksom på at rygning har betydning, når man taler om vuggedød.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dit svar sidst. Jeg sprang ned og købte din bog "Sådan får du dit barn til at sove!" Den har virkelig hjulpet mig på rette vej. Det er en fantastisk bog.

Jeg kan virkelig mærke et meget større overskud ved at have forstået, at min søn bare mangler den tryghed i at være tæt på mig og mærke de vuggende bevægelser. Det hang mig langt ud af halsen før bare at tænke på det var puttetid. Nu glæder jeg mig faktisk, ved tanken om at min søn jo elsker at lægge i mine arme og putte, og at jeg kan lægge ham fra mig UDEN han sover, og han bare falder i søvn :)

Elias har trods kolik aldrig haft en nat hvor han ikke har sovet, så det gik lige op for mig at de søvnproblemer jeg troede han havde, slet ikke er så slemme. Hvis der da overhovedet er et problem!

Hilsen mor til Elias, 4 måneder.


Annoncer

Annonce