Annonce

Annonce

Svar: Sengetid ifm. invitation til fødselsdag


13. august 2017

Kategori:
Alder:
2 år, 2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære mor

Tak for dit brev :)

I forhold til børn, fester, familietraditioner osv. så ville jeg ønske, at man et eller andet sted kunne finde et kompromis, så det ikke bliver et spørgsmål om at holde fast i sine principper, eller måden man plejer at gøre tingene på, men i stedet forsøger at skabe situationer, som alle nok vil kunne trives med:) Men der er naturligt mange ting, som spiller ind, og man kan desværre ikke sætte en fast regel for, hvordan det vil være bedst - det er helt individuelt, og det afhænger helt af den enkelte situation.

Jeres datter er godt 2 år gammel, hun er 26 måneder. Hun tager ikke skade af at være lidt længere oppe en aften, og hun kan godt puttes i din søsters seng, eller I kan medbringe hendes barnevogn og putte hende i den - og bære hende ud i bilen, når I er klar til at tage hjem.

Modsat, så er det naturligvis ikke særlig sjovt, hvis hun bliver overtræt, grædende og det ender med, at alle bliver irriterede og sure på hende og jer, fordi tingene trækker for meget ud, og det kunne naturligvis være rigtig rart, hvis I ikke først skulle spise kl 19.30, fordi det rammer hendes sovetidspunkt...

Hvor stor en fødselsdag er der tale om? Er det sådan, at din søster bestiller mad udefra, så hun er afhængig af at vide, hvor mange der kommer, fordi der skal bestilles x-antal kuverter, som måske er dyre? Eller er det mere afslappet, alle spiser lasagne, og det er uden betydning, om der er to gæster mere eller mindre, for der er alligevel lavet et ekstra fad...?

Hvis det er en "vigtig" fest, hvis man kan sige det sådan, så synes jeg, at I bør tage hensyn til den der holder festen. Og det kan man gøre på forskellig vis. I kan vælge at deltage ...


Annonce

... alle tre og være der til festen slutter. I kan også vælge, at den ene af jer bliver tilbage og deltager, mens den anden tager hjem sammen med jeres datter, når hun ikke kan holde til mere. Eller I kan vælge at tage hjem alle tre, før festen slutter. Og melde ud før festen, hvordan I gør det, så det er aftalt.

Hvis det er en mere afslappet fest, så kan I vælge at se, hvordan det går. Hvis jeres datter hygger sig, hvis I aller hygger jer, så vær med, nyd det og lad hende lege, spise sammen med jer, tage del i det hele, og put hende så, når I føler, at hun er parat. Det er okay, hvis hun hellere vil lege og være med og ikke sove, så længe hun er glad og virker til at trives. I skal ikke bruge en time på at putte hende :) Men bliver hun modsat ked af det, og tydeligt ikke er til at få ro på, så kan I vælge at køre - og alle vil kunne forstå, hvorfor I kører, fordi alle kan se, at jeres datter er træt og har brug for roen...


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Jeg forstår godt, at du kan være usikker på, hvordan det vil gå.. Jeg ved, at du tidligere har spurgt om noget lignende, da var jeres datter yngre, og det var også din søster, der havde inviteret. Hvis det gik dårligt, så har du naturligvis den erfaring med dig, og ønsker ikke at det skal gentage sig... jeres datter er dog blevet ældre nu, og som udgangspunkt sker ikke noget ved, at man en gang imellem bryder reglerne om sengetid og rutiner. Det er ikke noget, I gør hver weekend, det er fordi der er fødselsdag i familien, og det er en særlig situation. Og nogle gange, så viser det sig, at det går rigtig fint. Måske vil hun sove bedre den aften/nat, end hun har gjort længe.. :)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Arp

Arp er betegnelsen for nogle gulbrune skæl, som mange børn får i hovedbunden, på panden eller i øjenbrynene. Det er døde hudceller som bliver afstødt. Det smitter ikke og det har intet med hygiejne at gøre.

Arp i hovedbunden kan fjernes ved hjælp af en lusekam. Du kan med fordel massere lidt uparfumeret babyolie ind i barnets hovedbund. En let massage stimulerer blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket er godt både for forebyggelse og helbredelse af arp.

Evt. arp...

Læs mere i Babylex

Taktilsansen

Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.

Taktilsansen kaldes også berørings- og følesansen. Den er vigtig for barnets kropsbevidsthed, og den gør, at vi kan mærke varme, kulde, smerte, tryk mm. Børn som har problemer med deres taktile sans, vil ofte ikke bryde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tak for dine svar. Hvor er du bare dygtig. Tak for dine gode råd. Alle mine spekulationer er nu væk.. Vil prøve de ting du siger. Tak :)

Kærlig hilsen
Katrina, mor til dreng på 9 måneder


Annonce