Svar: Tanker om en hård barsel

---

Kære søde du

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker - det er rigtig godt, at du skriver, og jeg vil meget gerne dele lidt tanker med dig, og så må du naturligvis selv vurdere, hvad du tænker, at du kan bruge :)

Først - det er rigtig dejligt, at du er gravid igen, men du skal have en anden sundhedsplejerske denne gang. Hvis I er flyttet til en anden kommune siden sidst, så giver det sig selv. Men hvis I ikke er det, så synes jeg, at du skal kontakte den ledende sundhedsplejerske allerede nu og bede om at få tildelt en anden sundhedsplejerske. Det kan du roligt gøre, og det er sandsynligvis ikke første gang, at de oplever det :)

Jeg synes også, at du allerede nu hvor du er gravid igen, skal spørge om ikke den nye sundhedsplejerske kan lave et graviditetsbesøg hos dig. Sig det ærligt som det er, at du havde et dårligt forløb sidste gang, at du går og gør dig rigtig mange bekymringer, og at du derfor gerne vil tale med hende, så du denne gang får så god en start som muligt. Hvis ikke sundhedsplejerskerne tilbyder graviditetsbesøg, så spørg om ikke hun kan lave det som et behovsbesøg, for det er rigtig vigtigt for dig og jeres familie... Der sker i hvert fald ikke noget ved at spørge :) Og bekymringen om hvem der bliver din sundhedsplejerske er ikke noget, du skal gå og bruge kræfter på.

Jeg er her naturligvis også, og du er altid velkommen til at skrive til mig i brevkassen - nogle gange er det rart at få lov til at skrive ned, hvordan man har det. Bare det at skrive, få sat ord på, kan være lidt hjælp på vej :)

Jeg tænker, at du måske har haft en efterfødselsreaktion. Det får mange mødre, og det er helt naturligt. Som du selv skriver, så er det for mange en meget turbulent tid, når man bliver mor, og en efterfødselsreaktion rammer ca. 10 %. Det vil sige ca. 6.000 danske kvinder hvert år.

Symptomerne kan være meget forskellige, men man taler om tre grupper af symptomer - tankemæssige forstyrrelser, følelsesmæssige forstyrrelser og fysiske forstyrrelser.

Hvis du f.eks. har tankemæssige forstyrrelser, så kan du være bange for at gøre skade på dig selv eller på dit barn. Du kan også begynde at isolere dig, fordi du synes det er for svær at gå ud, du kan have tvangshandlinger, hvor du er nødt til at tjekke bestemte ting igen og igen.

Hvis du har følelsesmæssige forstyrrelser, så vil du f.eks. kunne græde rigtig meget, uden at du helt kan sætte ord på, hvorfor du er ked af det. Du kan føle dig som en dårlig mor, føle at du ikke rigtig tager nok hånd om dit barn. Du kan have dårlig samvittighed over, at du ikke er glad nok, du kan føle dig utilstrækkelig, måske blive vred på dig selv, dit barn eller din mand...

Og så kan du også have fysiske forstyrrelser. Det kan være, at du har hovedpine eller oplever, at have ondt i maven. Nogle kvinder ryster på hænderne, nogen oplever hjertebanken og smerter i brystkassen. Kvinder beskriver, at de føler sig i en osteklokke, hvor verden passerer forbi, uden at de rigtig er en del af det, der foregår. Nogen oplever, at det er svært at trække vejret...

Man behøver ikke have alle symptomer eller symptomer fra alle grupper - og når jeg læser dit brev, så lyder det faktisk som om, at du har nogle af de følelsesmæssige symptomer eller har haft det, og det er rigtig vigtigt, at du får hjælp til at få dette bearbejdet. Det betyder, at du har brug for at tale med nogen omkring det.

I første omgang skal du bede om en tid hos din læge og bede om, at der bliver sat ekstra tid af til en samtale. Du er nødt til at fortælle din læge ærligt, hvordan du har det, hvilke tanker du har haft og stadig har - egen læge kan henvise dig til en psykolog, som netop vil hjælpe via samtaler.

Du kan også søge privat hjælp og dermed selv betale. Du kan blandt andet læse på gaia-instituttet.dk. Her kan du læse mere om efterfødselsreaktion, du kan tage en test, og du kan læse om mulighederne for at få barselshjælp eller familievejledning. Du kan også altid kontakte en privatpraktiserende psykolog.

Det er rigtig godt, at du er så åben og ærlig, som du er, og det er rigtig godt, at du også taler med din mand omkring det. Det er vigtigt, at han ved, hvordan du har det, så han kan hjælpe dig, støtte dig - så I kan støtte hinanden bedst muligt:)

Du skriver, at noget af det, som var svært for dig var at få amningen til at fungere - og du skal her naturligvis overveje, hvad du vil næste gang. Amning er godt, og det kan sagtens være
muligt at amme næste gang, selvom det ikke lykkedes første gang. Men amning skal ikke være for enhver pris, og du skal naturligvis gøre det, som fungerer bedst for dig og for jeres lille familie. Det kan være en god idé at du allerede før fødslen gør dig nogle tanker om, hvad du kunne tænke dig, hvad du har lyst til, og hvad du ikke har lyst til næste gang.

Det er usigeligt hårdt at blive mor, og en af grundende til at det er hårdt er blandt andet, at små børn sover uforudsigeligt. Du ved aldrig, om barnet sover 20 minutter, 2 eller 4 timer, og det gør, at det er svært at planlægge. Det vil naturligt kunne stresse dig rigtig meget i starten, og det kan være en af de ting, som I skal tale om - så I kan finde ud af, hvordan I kan hjælpe hinanden næste gang. Det lyder som om, at far er færdig med sit studie og har lidt mere tid til rådighed nu.. og I skal finde ud af, hvordan I kan tilrettelægge hverdagen bedst muligt, for I har jo også en dreng, som stadig ikke er ret gammel, og som stadig har rigtig meget brug for hjælp fra jer begge.

Det er helt naturligt, at jeres dreng virker ekstra glad for sin mor - og det må han gerne være. Han har tilbragt mest tid sammen med mor og har naturligt brug for dig :) Det er også helt normalt, at han om eftermiddagen kan virke lidt mere pylret og ked af det. Han er træt efter en lang dag med masser af indtryk i vuggestuen, og det er svært at komme hjem. Det er svært at skifte verden for ham og han mangler naturligt overskud sidst på dagen. og det er helt okay, at du her nogle gange vælger at sætte dig med ham og se lidt tegnefilm, fordi det hjælper ham til at finde ro - der er ...

---

---

... sandsynligvis sket rigeligt for ham i vuggestuen og han har ikke behov for en masse ekstra aktivitet derhjemme.

Du skal være opmærksom på, at han måske har behov for lidt ekstra mad om eftermiddagen. Hvis hans blodsukker er lavt, så er humøret tilsvarende lavt. Det vil derfor være rigtig godt, hvis I kan spise lidt sammen, når du henter ham, og det kan være en måde også at lande på derhjemme :)

At han rækker ud efter dig og søger dig - og kort efter skubber dig væk og vil ned igen, hænger sammen med hans alder og den store udvikling, som han går igennem. Man kan tale om en slags "separation-gentilnærmelses-fase", hvor han på den ene side vil have dig og på den anden side er nødt til at forsøge på egen hånd.

Jeg plejer at sige, at det bånd der er mellem dig og din dreng måske ikke skal ses som et fast bånd, men mere som en elastik. Nogle gange vil elastikken skulle være løs, andre gange er vi nødt til at strække elastikken lidt og atter andre gange, så skal elastikken strammes lidt... måske kan du bruge det billede.

Jeg plejer også at sige, at du skal lade ham "fylde sit mor-depot op", netop ved at give ham masser af nærhed, tæt fysisk kontakt, kramme ham, kysse ham osv. når han viser behov for det, fordi han på den måde tankes så meget op med din nærhed, at han har noget at tære af, når I ikke er sammen.

Så når han sidder sammen med far og løber hen til dig, fordi du kommer ind i rummet - så er det fint, at du her imødekommer ham, viser ham, at du naturligt også ser ham, og rigtig gerne vil ham. Giver ham et stort kram, kysser ham osv. og herefter lader ham lege videre, så du giver ham den nærhed, som han søger og viser behov for, men netop for at han derefter godt kan klare lidt selv og stille og roligt finder ud af, at mor godt må være på afstand, du er der stadig væk :)

Så er der hele problematikken om at kunne rumme hans gråd - det kræver også lidt øvelse :) At rumme ham betyder, at du kan holde ud, at han har det, som han har det. Det er helt okay, at han nogle gange bliver ked af det, bliver vred, sur osv. Det er helt naturlige følelser, som vi alle sammen har.

At rumme ham og hans følelser betyder derfor, at du ikke forsøger at lave det om, men accepterer, at han kan have det lidt svært. Det er helt okay, at han er ked af det nogle gange - det er ligeså okay, som at være glad, og han kan naturligt ikke gå rundt og være glad hele tiden :)

---

---

Og at rumme ham og hans følelser betyder derfor også, at du ikke tager det personligt. At du er klar over og godt kan mærke, at det ikke er din skyld, at han bliver ked af det eller vred. Det er ikke fordi du gør noget forkert, eller er en dårlig mor - han bliver bare nogle gange frustreret og ked af det, når han mærker, at verden går ham imod. Når du f.eks. siger nej - eller vælger at skifte hans ble, selvom han ikke har lyst. Du gør det, fordi du ved, at det er bedst for ham:)

Hvor meget dit humør og oveskud har påvirket jeres dreng, da han var helt lille, er svært at sige - det kommer meget an på, hvordan du har haft det i hverdagen. Børn spejler sig jo i deres forældre :) Han lyder dog til at være en rigtig fin dreng, som er godt i gang med at udvikle sig i en sund og god retning, og den reaktion, du beskriver, lyder alderssvarende for ham:) Men du skal naturligvis ikke afvise ham i hverdagen, det er vigtigt, at han fornemmer, at du rigtig gerne vil ham, prioriterer ham og elsker ham højt :) Og så påvirker det hele ham naturligt - ikke kun, hvad der skete, da han var 5-6 måneder, men bestemt også, hvad der sker nu og i tiden og årene frem.

Du skriver, at du synes det er hårdt ikke at hvile i sig selv og have så meget usikkerhed - jeg tænker, at usikkerhed og bekymring hører med til det at blive mor - vi bekymrer os hele tiden og over alt muligt! Men bekymringen og usikkerheden må naturligvis ikke blive så stor, at det overskygger alt det gode og dejlige, der er ved at blive mor. Og det må ikke påvirke din hverdag på en måde, hvor det pludselig ikke er rart at være dig. Derfor er det rigtig godt, at du selv fornemmer, at du har brug for at tale med nogen - og det er din læge og evt. en psykolog, som du skal have fat på :)

Jeg er sikker på, at du er en rigtig god mor! Der er ikke noget i dit brev, i din beskrivelse af dig, din dreng og jeres lille familie, som giver indtryk af, at du ikke kan finde ud af at være mor og at du ikke er god nok.

Hvad betyder det for dig at være en god mor? Betyder det, at man skal være perfekt - at man ikke må begå fejl? Sådan ser jeg det ikke. I mine øjne er man faktisk en god mor, en god forælder, når der er plads til fejl, for det viser, at man er menneske - og hvem vil ikke gerne have en menneskelig mor:)

Vi begår alle sammen fejl - både børn og voksne. Det vigtigste er, at vi kan erkende, når vi har gjort noget forkert, at vi siger det, og at vi gerne vil gøre noget ved det. Når børn vokser op med, at der er plads til at gøre noget forkert, når de vokser op med at vi voksne kan sige undskyld, at vi ikke bærer nag osv. så lærer de, at de naturligvis også kan komme til os, hvis de en dag gør noget forkert. Og det er en god ting at lære sit barn :)

Når jeg læser dit brev, så får jeg også indtryk af, at du synes en god mor skal være 100 % nærværende hele tiden - men sådan er det ikke. Det kan ingen af os være. Prøv at tænke på det kærlighedsforhold du har til din mand. Sammen med ham, vil du have intense øjeblikke, hvor I ser på hinanden, føler og mærker hinanden og hvor du tydeligt fornemmer båndet imellem jer. Men der vil også være perioder i løbet af dagen, hvor I blot er sammen. I nyder at være sammen, og I registrerer hinanden og er der for hinanden - men ikke på en intens måde...

Og sådan er det også lidt i forholdet til din søn. Nogle gange skal I have intense øjeblikke, hvor du er der 100 % for ham, og andre gange, så er du blot til rådighed, når han har brug for dig, men du er der på afstand...

Jeg håber, at du kan bruge alle disse tanker videre - jeg sender dig et stort knus med på vejen og glæder mig til at følge jeres lille familie fremover! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---