Annonce

Annonce

Svar: Forstoppelse og modermælkserstatning


24. januar 2016

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Kære frustrerede mor

Tak for dit brev, tillykke med den lille dreng og velkommen til:)

Det er desværre helt normalt, at børn der får modermælkserstatning ofte også får forstoppelse :(

Modermælkserstatning er sværere at fordøje end modermælk. Det vil være normalt, at afføringen bliver lidt mere fast og dermed mindre vandet, når barnet for modermælkserstatning, men jeres dreng må ikke have hård og knoldet, modellervoks-agtig afføring, og det må ikke være svært for ham at komme af med det. Du vil kunne se, at han presser, når han skal have afføringen ud, men han må ikke virker til at have ondt.

Forstoppelse gør ondt. Han vil få ondt i maven og græde. Det gør også ondt at presse, og det er synd for ham, at han har afføringstrang, presser, og der så ikke kommer noget.

Forstoppelse vil også påvirke hans appetit. Når maven er stoppet over længere tid, så vil hans indtag af mælk kunne blive nedsat. Han vil virke sulten, vil gerne drikke, men stopper hurtigt med at drikke, fordi der ikke er "plads" i maven og i tarmene. På sigt vil det derfor kunne gå ud over hans vægtøgning og trivsel generelt.

Han bør have afføring en gang i døgnet, og du fortæller, at der er gået 2-3 dage siden sidst - så længe skal der ikke gå. Det kan nogle gange være nødvendigt at give ham et klysma i endetarmen, som kan løsne proppen af afføring og tømme tarmen, så mave-tarm-systemet fungerer igen. Dette gøres altid i samarbejde med jeres læge, og efterfølgende skal du forebygge og sikre, at forstoppelsen ikke ...


Annonce

... vender tilbage.

Da I tidligere har haft god effekt af afføringsmiddel, så er det godt og vigtigt, at I giver ham dette. Det vil ofte være godt at give ham f.eks. laktulose - det virker ved at gøre afføringen blødere og stabilisere tarmfloraen. Du skal ikke være bange for, at han bliver afhængig af det på sigt, og at hans mave aldrig kommer til at fungere. Til børn er det netop vigtigt at give afføringsmiddel, der blødgør afføringen fremfor afføringsmidler, der påvirker tarmens bevægelser, fordi det kan give barnet en "doven tarm". Du skriver, at du helst ikke vil give ham afføringsmiddel, og jeg tænker, at det netop er en doven tarm, som du er bange for - men det behøver du altså ikke være.

Syrnet Allomin er netop til børn med tendens til træge maver. Hvis du vil forsøge noget andet, kan du prøve Allomin Syrnet SensePro 1. Den er ud over at være syrnet (som den grønne) også tilsat lactobacillus reuteri, som er en mælkesyrebakterie, der kan være godt til maven.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

Hvis du vil prøve noget andet, kan du også forsøge med f.eks. NAN H.A. der har delvist spaltede proteiner, og som derfor kan have positiv effekt på træge maver.

Fortsæt gerne med mavemassage, cykle med hans ben osv. som du allerede gør. Det må du gerne - men afføringsmiddel kommer I nok ikke uden om lige nu :) Og det er helt okay :)

Jeg vil anbefale dig meget at købe min nyeste bog "Helens bog om amning og flaske" - den vil give dig en masse information, også om forstoppelse:)

Glæder mig til at følge jeres lille familie!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

16. april 2024 | Diverse | 2 år, 2 mdr.

Måltider og putning

Kære Helen, Tak for nogle rigtig gode råd sidste gang:) Min søn, når han...

Læs hele brevet og Helens svar


16. april 2024 | Diverse | 2 år, 9 mdr.

Ked af at være i dagplejen

Hej Helen. Vi har en dejlig pige på 2 år og 9 måneder, hun har ellers været...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 5 mdr.

Menstruation efter fødslen - 5 mdr.

Kære Helen. Jeg fødte en dreng den 15. juli 2023. Jeg ammer ham, men han får...

Læs hele brevet og Helens svar


4. januar 2024 | Diverse | 2 mdr.

Baby tager meget på

Kære Helen Jeg er mor til en pige på 10 uger. Hun er født til termin, og hun...

Læs hele brevet og Helens svar


28. december 2023 | Diverse | 5 mdr.

Fladt baghoved - 5 måneder

Hej Helen Vores søn har haft nogle spændinger i den ene side af halsen, som...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Massage - baby

Mange babyer nyder at få massage eller berøring af ryg, mave, ansigt, fingre, tær. De rolige og rytmiske bevægelser giver barnet en følelse af at være elsket og fylder barnet med velvære. Der findes flere bøger om emnet, hvis du ønsker at sætte dig ind i en bestemt teknik, kan det anbefales at låne eller købe en af disse.

Hvis dit barn har svært ved at komme af med afføring eller luft, så kan det også være en god ide at massere lidt på barnets mave. Dette gøres ved stille og...

Læs mere i Babylex

Kravlegård - køb af kravlegård

Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.

En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.

I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak ... endelig én der kan give præcise råd og som ved hvad du taler om. Tusind tak.

Venlig hilsen Mette, førstegangs mor


Annonce