Annonce

Annonce

Svar: Passes ude - 3 år, 9 mdr.


14. november 2011

Alder:
3 år, 9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Bedsteforældre.

Hej med dig

Tak for dit brev, jeg kan godt forstå dit dilemma og der er mange tanker frem og tilbage, mange tanker for og imod ...

Helt overordnet set og set udefra, hvor jeg befinder mig, så kan jeg ikke lade være med at spørge "hvad er meningen med at jeres datter skal passes af farmor?". Er det ikke at de to skal være sammen, hygge sig og at jeres datter evt. skal prøve at sove ude for første gang? Meningen er vel ikke at farmor skal tage hende med til fødselsdag ... eller skyldes det hele, at I har bedt farmor om at passe, fordi I skal i byen?

Jeg har fuld forståelse for, hvis I forældre skal i byen en dag og jeres datter derfor skal passes. Jeg har også fuld forståelse for at farmor gerne vil til fødselsdag hos noget familie langt ude - men de to ting behøver vel ikke hænge sammen? Hvis I har spurgt om farmor vil passe og hun har sagt ja - og det så viser sig at der efterfølgende kommer en invitation til en fødselsdag, så kan man jo vælge at sige fra overfor fødselsdagsinvitationen "jeg kan ikke komme den dag, for jeg har lovet at passe mit barnebarn" eller man kan spørge jer "kan jeg tage hende med?". Det er reelt nok.

Hvorvidt jeres datter så skal med, ja det afhænger helt af, hvordan I skønner det bedst. Det afhænger også af, hvad hele idéen med pasningen var, hvorfor jeres datter overhovedet skulle passes ...? Hvis hun skal passes for at de to kan hygge sig sammen, så kan det jo planlægges til en anden weekend.

Jeg synes det skal være meget på jeres datters præmisser. Hvis hun har fået at vide at hun skal passes af farmor, at det er de to der skal være sammen, så er det sådan det skal være. ...


Annonce

... Så skal hun finde roen ved det og glæde sig til det og skal ikke slæbes med til fødselsdag for at "blive vist frem", for fremmed familie - for det er jo ikke nogen hun kender. Der er naturligvis forskel på om det er familie og venner som I også møder og kender godt, så kan man bedre forsvare at hun deltager. Der er en forskel her, synes jeg.

Det er også vigtigt, synes jeg, at farmor er fleksibel og at jeres datter kan komme hjem, hvis hun savner jer, bliver ked af det, føler sig utryg .. hun har ikke prøvet at sove ude før og det er vigtigt at det bliver en god oplevelse for hende. Det er jo grundlæggende for at hun også fremover vil have lyst til at sove ude, vil turde gøre det igen.


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Du må gøre lidt op med dig selv, hvordan din datter generelt er, når I er nogle steder. Hvis hun normalt har det fint med større forsamlinger og trygt og godt leger med de andre børn osv. så kan det være helt fint at farmor tager hende med. Så vil hun sikkert nyde at de er til fødselsdag i nogle timer og derefter så tager hjem og hygger sig sammen. Så kan de kombinere de to ting og fødselsdagen behøver ikke være en helaftensforestilling. Hvis jeres datter derimod er en stille pige, der føler sig utilpas og ofte trækker sig, når I er flere samlet, så synes jeg det vil være synd at hun tvinges til fødselsdag - når hun samtidig også skal finde ud af at være væk hjemmefra og undvære sine forældre. Så kan det godt blive for meget for hende og hvorfor udsætte hende for det ...

Jeg kan ikke sige, hvad der er det rigtige at gøre lige præcis i jeres situation, men jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre :)

Fortsat held og lykke! :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om bedsteforÆldre:

5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år

Overnatte hos bedsteforældre

Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sprog

Allerede når det lille barn ligger i dine arme for første gang og du snakker med det, dannes grundlaget for at lære at tale. Babyen nyder at lytte til din stemme, som den også kender fra livet inde i maven, og den forbinder det med noget rart, at du taler. Det giver tryghed, nærhed og kontakt.

At synge eller spille musik virker også sprogligt stimulerende på barnet. Efterhånden som barnet bliver ældre så fortæl det, hvad du gør, - skifter bleen, vasker maven, vasker armene,...

Læs mere i Babylex

Stamceller

Vores krop er bygget op af celler og Stamceller er oprindelige celler, hvorfra kroppens andre celler udvikler sig. Stamceller findes i det tidlige fosteranlæg, i navlestrengsblod hos nyfødte og i knoglemarven. Man kan sige at stamceller er en umoden celle, der i princippet kan udvikle sig til en hvilken som helst celle i kroppen.

Der forskes i at kunne udnytte stamceller fra fostre, da fosterstamceller kan være et vigtigt led i at helbrede mange forskellige sygdomme.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Rigtig lækker brevkasse og hjemmeside du har!

Bettina, mor til 7 uger gammel pige


Annonce