Annonce

Annonce

Svar: Pasning hos bedsteforældre - 3 år, 1 mdr.


31. august 2013

Alder:
3 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Bedsteforældre.

Kære RL

Tak for dit brev :)

Det lyder som om, at I har forsøgt at indrette jer efter omstændighederne og at det er sådan I har besluttet, at det må være hos jer i øjeblikket. I skal flytte 1. oktober og jeg tænker at I så her må forsøge at prioritere at være sammen som familie igen og give jeres dreng den nærhed og opmærksomhed, som han naturligt har behov for - og behov for fra jer forældre.

Det er rigtig dejligt at I har så aktive bedsteforældre, der rigtig gerne vil hjælpe, passe jeres dreng og være så stor en del af hans hverdag - det er guld værd og det skal I naturligvis nyde. Det er også rigtig dejligt, at bedsteforældrene er enige i, at der skal være lidt regler i hverdagen, netop når de har ham så meget, så alt ikke er fuldstændig Laissez-faire fordi han er hos dem. Men naturligvis savner han jer forældre og jeg tænker at de voldsomme reaktioner du lige nu oplever hos ham skyldes at han har brug for mor og far.

Det er en meget stor omvæltning at blive storebror og skulle flytte på næsten samme tid og det er naturligt dejligt at kunne være hos sine bedsteforældre, men det er også hårdt - og du skal især være opmærksom på om han reagerer, som han gør, fordi han føler at han "bliver sendt hjemmefra", hvor lillesøster jo får lov til at være sammen med mor. Jeres dreng bor stort set ikke hjemme - han er hos bedsteforældrene hver weekend og hver dag i hverdagene - det lyder som om at han næsten kun sover hjemme hos jer om natten og ellers er han hos sine bedsteforældre (måske nogle gange sammen med jer?). Og det er helt naturligt at han reagerer.

Det er rigtig vigtigt at han stadig føler at han bliver set og har en vigtig plads i dit hjerte og i jeres familie - han må ikke føle sig usikker i forhold til sin lillesøster, han må ikke være bange for at du elsker hende højere end du elsker ham. Derfor er det rigtig vigtigt at du forsøger at vise ham, at du stadig er der for ham, tænker på ham, savner ham og at du rigtig gerne vil ...


Annonce

... være sammen med ham.

Det er rigtig vigtigt at du prioriterer ham, når I er sammen, så han mærker at han stadig betyder alt for dig og at ingen kan tage hans plads, for der er kun en af ham. Det at blive storebror sætter nogle voldsomme følelser igang - og de kan meget vel forstærkes af at han stort set ikke er hjemme. Når han ser dig sidde og have tæt og nær kontakt med lillesøster, så bliver hun naturligt en rival. Og der opstår meget let følelsen "de to mennesker har det jeg gerne vil have og de giver det til hinanden og ikke til mig".

Søskendejalousi er en blanding af sorg, vrede og angst. Det er en sorg over at have mistet jer, ikke længere at have jer helt for sig selv. Det er en vrede over, at dette nye lille barn er kommet ind i familien og det er en angst over at I måske synes bedre om lillesøster end om ham, en angst for ikke at betyde så meget for jer som før.

Storebror reagerer fordi:

- han føler sig tilsidesat

- ikke føler at han er den foretrukne


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Foredrag med Helen

Kom til foredrag med Helen Lyng Hansen

Torsdag 1. feb.: Børn og opdragelse, Hørsholm Bibliotek

Torsdag 8. feb.: Børn og opdragelse, Glostrup Bibliotek

Onsdag 7. mar.: Sådan får du dit barn til at sove, Føtex - Randers

Se flere foredrag med Helen ...


- føler sig uværdig til jeres kærlighed og sammenligner sig med sin lillesøster

- føler sig usynlig

- føler ikke at der er tilstrækkeligt med kærlighed til alle

- føler "min plads i mors hjerte er alt for usikker"

Og ja - det er rigtig hårdt for ham lige nu, især fordi han jo ikke er ret meget hjemme. Han får masser af kærlighed og opmærksomhed fra sine bedsteforældre og han elsker dem sikkert højt - og det er dejligt! Men båndet, følelserne bliver aldrig helt det samme som det bånd der er mellem forældre og barn. Og jeg tror han savner jer rigtig meget.

Men som jeg startede med at skrive, så lyder det som om at I lige nu har valgt denne løsning, fordi det er sådan det hele bedst kan fungere hos jer - og så må I være der for ham og give ham al den kærlighed og opmærksomhed han kan få, når I har mulighed for det - både når I er sammen nu og også til oktober, hvor I kan flytte i det nye hus:)

Jeg håber du kan bruge dette lidt videre, fortsat held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Produktnyheder

Få besøg af Helen

Kære alle

Jeg får ofte henvendelser fra forældre omkring hjemmebesøg. Derfor har jeg nu besluttet at tilbyde besøg i mødre- og fædregrupper.

Du kan spørge om alt det, som optager dig omkring dit barn:

- Sover mit barn nok?
- Hvorfor er mit barn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om bedsteforÆldre:

6. november 2017 | Bedsteforældre | 4 mdr.

Tilknytning til bedsteforældre

Kære Helen, Nu hvor vi bor så langt væk fra mine forældre og at min datter...

Læs hele brevet og Helens svar


6. september 2017 | Bedsteforældre | 11 mdr.

Pasning - 11 mdr.

Hej Helen Min dreng, Liham på 11 måneder, er i alt blevet passet 3 gange af...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Flyverdragter

Priser på flyverdragter kan variere meget. Nogle dragter kan fås for få hundrede kroner og andre koster 10 gange så meget. Vær opmærksom på at der ikke altid er sammenhæng mellem pris og kvalitet. De dyreste flyverdragter er ikke nødvendigvis de mest vandtætte.

Når du skal vælge flyverdragt, så vælg en dragt som ikke indeholder PVC. Plastmaterialet PVC kan være blødgjort med Ptalater, hvoraf flere er skadelige for miljøet og har en hormonforstyrrende effekt. PVC tåler ikke varme...

Læs mere i Babylex

Svangerskab

Svangerskab er et andet ord for graviditet. Det betyder at en kvinde bærer et barn i sig, man kan sige at "hun er svanger" = "at hun er gravid". Man kan også sige "gennemføre svangerskabet", "afbryde svangerskabet", "først i svangerskabet" "sidst i svangerskabet" osv.

Svangerskab bruges ofte, når man taler om svangerskabsforgiftning. Se derfor "svangerskabsforgiftning".

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid


Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Spar lige nu: 16% ↓

Tilbud

Vejl. pris: 249,00

Nu: 209,95

Du sparer: 39,05

Køb nu!


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.

Hilsen mor til pige på 3 måneder


Annoncer

Annonce