Svar: Det der med bedsteforældre

---

Kære du

Tak for dit brev :)

Det er som du skriver - "guld værd at have bedsteforældre - når det fungerer", men når det ikke fungerer, hvad så? Jeg synes ikke, at man skal kæmpe for et forhold for enhver pris. Det er rigtig dejligt, hvis I kan have kontakt og mødes til familiefester osv. så jeres dreng kender den del af sin familie, kender sine rødder, sin historie - men I behøver jo ikke mødes ofte, slet ikke når det ikke fungerer.

Det er naturligt lettere for dig at sige fra, fordi der er her tale om dine svigerforældre. Det er sværere for din kæreste/mand, som jo højst sandsynligt gerne ser, at hans forældre og hans side af familien lærer hans søn at kende. MEN det lyder dog som om, at din mand er enig med dig. Han har jo valgt dig, elsker dig højt, I nyder jeres liv sammen, jeres fælles søn - og har valgt hinanden - og derfor er det naturligvis problematisk, hvis hans forældre og hans familie kalder dig manipulerende, dominerende, siger at du er en dårlig mor osv. Det skal han reagere på og sige fra overfor. Som jeg læser dit brev, så har han også forsøgt at sige fra, men det har desværre kun gjort situationen værre...

Jeg tænker, at I forældre er nødt til at sætte jer ned og tale igennem, hvad I vil, og hvad I ikke vil - også for jeres søn. Det lyder som om, at I ikke skal rende svigerfamilien på døren (og modsat), men samtidig som om, at det vil være bedst for alle, hvis I deltager i familiefester, sammenkomster og lignende. Det lyder ikke som om, at det vil være bedst for nogen af jer, hvis der slet ikke er nogen kontakt. Og jeg fornemmer, at din mand vil være ked af dette - og at du også vil være ked af dette i forhold til jeres søn.

Du skriver, at du ikke vil anbringe jeres søn i situationer, hvor hans grænser ikke bliver accepteret, og det forstår jeg godt - jeg tænker dog, at du/I så har en vigtig rolle i at være der for ham, støtte, hjælpe og guide ham, når I er samlet. Du og far må derfor påtage jer det ansvar, når I er sammen med familien - de få gange om året, hvor I er sammen. Og så må du/I et eller andet sted leve med, at de måske ikke er enige i jeres måde at gøre tingene på. I må støtte, hjælpe og være der for jeres dreng, når det er nødvendigt. Og naturligvis støtte og være der for hinanden.

Når de siger, at han ikke er særligt sensitiv - så er det på grund af uvidenhed. De forbinder det med noget negativt, de ved ikke, hvad det er. Når du forsøger at forklare det til dem, så tænker de "han er da ikke specielt følsom, han er da en helt normal dreng" eller "hvorfor tror de, at han ikke tåler noget" eller lignende. Men det er jo slet ikke det, der er tale om - og derfor taler I forbi hinanden. De kender simpelthen ikke til "særlig sensitivitet". Du skriver, at de ikke er lydhøre overfor forklaringer og et eller andet sted tænker jeg, at du nok ikke kan ændre på det eller på dem... Ligesom de jo heller ikke kan ændre på dig/jer....

I er derfor nødt til at finde en måde, som det kan fungere på, og som sagt lyder det ...

---

---

... som om, at I skal nøjes med at ses de få gange om året, hvor hele familien er samlet. I - du og din mand - må inden I så tager af sted lave nogle aftaler om, hvordan I vil forholde jer i forskellige situationer og tackle ting, der kan opstå. Nogle gange vil det bedste være at lade "tingene passere" og ikke skabe yderligere konflikt. Det er et spørgsmål om, at I er sammen få timer, en halv eller en hel dag af gangen, og I skal her naturligvis møde ind positivt, glæde jer til festen, nyde det hele - og nyde at jeres søn har den del af familien og lærer dem at kende - og være som I nu engang er:)

At de ikke lige gør tingene som I ville gøre det, siger nogle ting, som I generelt synes er forkerte osv. Det må I et eller andet sted leve med og jeres dreng tager ikke skade af dette, når det drejer sig om få gange om året - det er også meget værd, at kende sin familie:) Men det er klart, at hvis I oplever noget direkte problematisk - at de overfuser ham, råber af ham, skælder ham ud eller lignende, så skal I naturligvis gribe ind. Det samme, også hvis du direkte bliver kaldt en dårlig mor eller lignende - I skal naturligvis overveje, hvad du/I vil stå model til.

Samtidig skal I naturligvis også være åbne overfor, at ting kan gøres på mange forskellige måder og at der ikke kun findes en rigtig måde. Så nogle gange vil noget familien siger eller gør, måske kunne være okay - også selvom det ikke er det I ville vælge. Når I ønsker, at de skal være åbne overfor jeres måde at gøre tingene på, er det vigtigt, at I også er åbne overfor, at de kan ville noget andet - og at det nogle gange kan være okay... Det betyder dog ikke, at I behøver diskutere det eller at I behøver blive enige. Det vil være allerbedst, hvis der er plads til forskellige holdinger og man stadig kan være lige gode venner for det - og hvis det ikke er muligt - det lyder desværre ikke til at være tilfældet - så skal I naturligvis overveje, hvad I overhovedet vil diskutere og gå ind i...

---

---

Du skriver, at I har inviteret flere gange, men at svigerfamilien nægter at komme. Det lyder ikke særlig rart - det er ikke rart at invitere og der så bliver sagt nej. Af samme årsag vil det være naturligt, at I også prioriterer at komme, når de inviterer jer:) Og igen, så skal I naturligvis overveje, hvor tit I behøver at ses. Samtidig er det også fint at invitere, og melder de så afbrud - fred være med det.

Jeg ved fra dine tidligere breve, at jeres dreng også har en mormor og at hun umiddelbart er en stor del af jeres liv og hverdag. Det er rigtig dejligt. På den måde har han jo tilknytning til en bedsteforældre og oplever glæde ved at være sammen med den lidt "ældre" generation.

Jeg ved også fra dine tidligere breve, at jeres dreng lyder til at stortrives på alle måder og det er naturligvis rigtig ærgerligt, at dine svigerforældre ikke kan se dette. Forhåbentlig kan de se det, når han vokser op:)

Jeg håber, at du kan bruge disse tanker lidt videre - fortsat held og lykke med ham og med det hele:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om bedsteforÆldre:

---

---

Viden om børn:

---