Annonce

Annonce

Svar: Baby være alene og pasning


17. januar 2015

Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Bedsteforældre.

Kære Nana

Tak for dit brev og stort tillykke med at I har fået en lillebror :) Det er dejligt at høre fra dig igen!

Du må meget gerne lægge din dreng på et tæppe på gulvet, når du går i bad. Enten lige uden for døren, så du kan høre ham eller på gulvet på badeværelset. Nogle bruger også at sætte barnet i en skråstol, hvis man har en sådan, og så bade imens man så kan kikke på barnet, pludre lidt osv.

Det der er vigtigt er, at du ikke lægger eller sætter din dreng et sted, hvor han kan falde ned. Han må altså ikke ligge på sofaen eller stå på bordet eller lignende. Han skal være på gulvet. Og du skal kunne se ham og høre ham, så du lige kan tjekke op på at han er okay:)

Og det vil være rigtig fint at bruge kravlegården, når han begynder at blive lidt mere mobil, og du er nødt til at gå kortvarigt fra ham. Ligesom du naturligvis kan forsøge at udnytte tiden, hvor han sover, og hvor far er hjemme og kan holde øje:)

Det lyder rigtig dejligt med bedsteforældrene boende ved siden af jer. Jeg kan forestille mig, at storebror nyder denne nærhed og muligheden for at "rende frem og tilbage". Når I er så meget sammen, som I er, så vil bådet mellem børnebørn og bedsteforældre kunne blive meget tæt og nogle gange vil bedsteforældre fungere som primære omsorgspersoner ...


Annonce

... næsten på lige fod med forældrene. Og det vil derfor være naturligt, at de tager over og passer børnene, hjælper dem og er der for dem, når mor og far ikke kan være der - det kan være lige så naturligt som at far tager over, når mor ikke er der og at mor tager over, når far ikke er der.

Hvor tidligt man har lyst til og behov for lade sit barn passe er meget individuelt. Generelt vil jeg sige, at børn ikke har brug for at blive passet, før de selv kan give udtryk for, at de har lyst til det. Men det betyder jo ikke, at mor og far ikke kan have behov - og det kan være okay - man skal bare være bevidst om, at man ikke gør det for barnets skyld, men fordi man som voksen har brug for det:)


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Med så lille et barn som jeres dreng, så synes jeg ikke I skal være væk fra ham mere end den tid der går mellem to måltider. Uanset om du ammer eller giver flaske, så vil han have behov for sin mor, og det vil være naturligt, at du er der for ham, når han skal spise. Det vil samtidig være en god idé, at du så går imens han sover, så han ikke oplever, at du forsvinder. Min tanke vil derfor være, at du kan give ham mælk, putte ham, tage af sted og så nå hjem igen før han atter skal spise:)

Håber du kan bruge dette lidt videre, rigtig meget held og lykke - og glæder mig til at følge jer igen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om bedsteforÆldre:

5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år

Overnatte hos bedsteforældre

Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens babydagbog som er en praktisk og lækker kalender smækfyldt med konkret information og gode idéer.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

tusind tak for en eminent brevkasse, den har jeg fundet og finder meget trøst og viden i.

Mor til dreng 16 måneder


Annonce