Annonce

Annonce

Svar: Hvor nødvendige er bedsteforældre?


9. juni 2010

Alder:
11 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Bedsteforældre.

Kære Sanne

Når man som du, din bror og også din kæreste vokser op i en familie hvor den ene eller begge forældre har et alkoholproblem eller på anden måde er psykisk uligevægtig, så vil man naturligt være påvirket af det og det vil naturligt også påvirke en som voksen.

Det er jo forbundet med stort svigt og hvor alt udadtil fungerer normalt, så er der indadtil dybe kriser. Forholdet mellem dig og dine forældre har sandsynligvis være præget af gentagende løgne og fortielse, svigtede aftaler og ofte en facade, hvor alt skal se perfekt ud - men slet ikke er det.

Som barn er man utrolig solidarisk overfor sine forældre og gør hvad man kan for at skjule problemet. Man holder op med at tage venner med hjem, man lyver og dækker over tingene, man finder en rolle som gør det muligt at agere og være til i familien, som situationen er. Men når man bliver voksen og selv bliver forældre, så ser verden anderledes ud og jeg kan godt forstå at du nu ønsker at trække dig og har brug for at sige stop. Det er helt naturligt at du ikke længere vil finde dig i at blive svinet til via sms'er, at du vil respekteres og anerkendes som den du er og at du ønsker at du kan stole på dine forældre.

Og som mor er du nu også nødt til at passe på dig selv, netop fordi du jo skal kunne passe på din datter. Det handler altså også om, hvordan du finder overskud til at være mor og at du kan være nødt til at sige fra overfor dine forældre - fordi det simpelthen er for ressourcekrævende at skulle "være mor for dem". Det skal du ikke være, det skal du være for din datter. Det handler således ikke kun om at du er nødt til at skabe et forhold mellem bedsteforældre og barnebarn, men også om at du er nødt til selv at kunne være i det forhold ...

Hvorvidt det vil være muligt at have lidt kontakt i de perioder, hvor dine forældre har det godt og har overskud - det kan du kun selv vurdere. Det er ikke sikkert at det bliver til mere end et par gange om året, men bare det at der er en kontakt kan være vigtig i forhold til at Marie skal kende sin historie, sit bagland og som du skriver er din mor jo glad for Marie og sød ved hende, når hun har det godt. Så at mødes et par gange om året, kan være helt fint - der behøver ikke være fuldstændig lukket land.

Men at de skal fungerer som man normalt gerne vil have bedsteforældre fungerer - har barnebarnet ...


Annonce

... på ferie, tager med i zoologisk have, henter efter skole, passer når barnet er syg osv. Det sker ikke hos jer og det er okay. Der er masser af børn, der af den ene eller anden grund ikke har særlig meget kontakt med deres bedsteforældre, det behøver der ikke være noget særlig mærkeligt i, som det ser ud i dag.

Nogle bedsteforældre vælger jo at bosætte sig i Spanien eller et andet sted på jorden, andre arbejder rigtig meget og interesserer sig mere for at gå på kunstmuseum eller tage på højskole, end for at lave noget med deres børnebørn og som simpelthen fravælger at være en aktiv del af børnebørnenes liv. Og har man bedsteforældre som prioriterer sådan, ja så ses man jo heller ikke særlig ofte :)

Der er naturligvis også bedsteforældre som er meget opmærksomme på deres børnebørn, som stort set tilpasser deres behov efter børn og børnebørns behov og det er jo dejligt, når interessen er der, men det kan jo også nogle gange blive for meget ...

Bedsteforældre er ikke nødvendige, men det er dejligt at have lidt kendskab til sin historie og det er dejligt at mødes ung og gammel sammen. Men det er jo muligt at få disse ting, uden biologiske bedsteforældre og det lyder hos jer som om, at I måske skulle overveje en anden løsning.


De bedste (bedste)forældre
LÆS OGSÅ HELEN OG SIGRIDS BOG: "De bedste (bedste)forældre"

Hvad med en reservebedstemor eller reservebedstefar? De findes jo og der er her tale om en bedste som gerne vil træde til ved sygdom, som gerne stiller op til en tur i zoologisk have eller hvad det nu kan være og finder man en person, hvor kemien virkelig passer og man tillader hinanden at komme tæt ind på livet sammen, så kan der jo knytte sig bånd som vil være mindst ligeså stærke som hos en biologisk familie.

En anden mulighed er at søge en ven til Marie i foreningen "Børns Voksenvenner". Det kunne være en idé, hvis man har et meget lille netværk og synes ens barn kunne have glæde af at have en anden voksen end mor og far, at dele tanker, oplevelser osv. med. En anden form for kontakt end barnet f.eks. vil kunne få via institution og skole.

Og så skal I naturligvis også bruges jeres venner og omgangskreds, måske er der også en onkel, en moster eller en anden - har dine forældre f.eks. søskende, som en gang imellem kunne træde til, så var det også en mulighed ...

Jeg håber at du kan bruge mine tanker videre, rigtig meget held og lykke med det hele og stort knus fra mig til dig :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om bedsteforÆldre:

5. april 2024 | Bedsteforældre | 2 år

Overnatte hos bedsteforældre

Kære Helen Ja - som overskriften lyder, så går mit spørgsmål på, hvor gamle...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sidde

De fleste børn kan i 6 mdr´s alderen sidde med let støtte f.eks. i en høj stol eller i barnevognen.

7 mdr gamle kan de fleste børn sidde kortvarrigt, dvs et par minutter, for så at falde til siden, for- eller bagover.

8 mdr gamle kan det fleste børn sidde i lidt længere tid og begynder også at tage hænderne ud og støde fra ved siden. Balancen bliver bedre og bedre.

Når barnet begynder at kunne sidde selv og holde et stykke legetøj i hånden er det...

Læs mere i Babylex

Jern - jerntilskud præmatur

Børn, der er født for tidligt, har behov for jerntilskud, da de har mindre depot af jern ved fødslen og større væksthastighed. Jern tilskuddet startes 6 uger efter fødslen:

Fødselsvægt < 1500 gram: Ca 8 mg jern dagligt i 12 måneder
Fødselsvægt > 1500 gram: ca 8 mg jern dagligt til 6 måneder

Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.

Det...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tusind tak for dit svar, som kom langt hurtigere end forventet :)

Dejligt, tak
Christina


Annonce