Annonce

Annonce

Svar: Starte arbejde og nedtrapning af amning


5. januar 2018

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Frederikke

Tak for dit brev og fine beskrivelse af jeres dagsrytme :)

Med den alder din dreng har nu, så er det meget passende med 3 amninger dagligt, og når din dreng bliver 10-12 måneder, det vil sige i den periode, hvor du starter arbejde, så vil det være rigtig fint, hvis du kan amme ham 2 gange dagligt.

Som jeg læser jeres dagsplan, så får din dreng ikke bryst midt på dagen og heller ikke om aftenen, når han puttes. Han får de tre amninger, som han naturligt har behov for kl 23, 02.30 og 05... Han puttes om dagen uden bryst og i stedet for brystet om aftenen, så tilbyder du ham godnatgrød. Det betyder, at han naturligt er nødt til at søge brystet om natten, fordi han lige nu som sagt har brug for de tre amninger...

Hvis du gerne vil trappe ud af amningen midt nat, så vil det derfor være en god idé, hvis du kan amme ham før han puttes om aftenen - så han altså både får godnatgrød og brystet. Og hvis du helst ikke vil vænne ham til dette, hvilket jeg godt forstår, hvis han ikke har brug for det, men så vil det være rigtig fint, at du forsøger at trappe ud af amningen midt nat, så han stadig ammes kl 23 og 05 og på den måde får sit behov for mælk dækket. Så han stadig får de to amninger, som han har behov for i 10 måneders alderen.

Jeg anbefaler normalt, at de tre amninger, som børn har brug for i 8-9 måneders alderen ligger før middagslur, aften og sen aften. På den måde lærer barnet at sove igennem om natten uden bryst. Når man i 10 måneders alderen trapper ned til to amninger, så vil mange fjerne brystet om dagen og så bibeholde amning aften og sen aften. Fordelen ved at amme på denne måde er, at amningen tidlig morgen godt kan tage pladsen væk fra morgengrøden, så han måske ikke spiser så meget. Men hvis det kan fungere hos jer med bryst kl 05 og grød kl 08, så er det helt okay. Det kommer også an på, hvor tidligt du skal på arbejde og hvorvidt han skal passes hjemme eller afleveres i dagpleje/vuggestue om morgenen. Hvorom alting er, så vil jeg umiddelbart anbefale dig, at du på sigt fjerner den tidlige morgenamning og bibeholde amningen kl 23, så længe han viser behov for den. Det vil være med til at fylde ham lidt ekstra op før natten og stadig holde fast i, at han ikke behøver amningen kl 02.30.

Når du putter ham om aftenen, så går jeg ud fra, at han puttes i egen seng, så han forbinder sin seng med stedet, hvor han sover - og det lyder som om, at det fungerer godt:) Dette skal du holde fast i. Det er vigtigt, at han ikke falder i søvn med brystet ...


Annonce

... i munden, og da det lyder som om, at han fint klarer at sove uden bryst, så skal du ikke ændre på dette nu. Når du ammer ham kl 23, så skal du tage ham op, tilbyde ham brystet og give ham den mælk, som han har behov for - og derefter putte ham tilbage i egen seng igen, så han sover videre der. Det er vigtigt, at han ikke ligger ved siden af dig og kan dufte din mælk, for så vil han naturligt søge brystet ekstra.

Og når og hvis han så vågner omkring kl 02.30, så skal du forsøge at få ham videre i søvnen uden at tilbyde ham brystet. Prøv at berolige ham med stillingskift, kærtegn, beroligende hænder, beroligende ord, så han med din nærhed men uden brystet lulles videre ind i søvnen. Hvis han er meget brystsøgende, så kan du være nødt til at give ham brystet, men prøv at gøre det så kortvarigt som muligt. Tilbyd brystet, så han falder til ro, men forsøg så at trække brystet til dig igen og igen, så han ikke fylder sig med mælk, men netop lærer at han ikke behøver mælk i maven midt nat.

Det samme kan du så gradvist gå over til at gøre tidlig morgen - forsøge at få ham videre i søvnen uden brystet, berolige med dine hænder, kærtegn osv. Du kan evt. tage ham over til dig og putte med ham i din seng, hvis du fornemmer, at det kan få ham til at sove lidt længere, men prøv at undvære brystet. Og hvis han skal ammes, så gør det så kortvarigt som muligt, hvor du igen og igen forsøger at lirke brystet ud af munden på ham, så han ikke fylder sig med mælk. Alternativet er at I står op tidlig morgen, så dagen starter før og han starter dagen med grød og ikke bryst..


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Hvis du ammer ham om aftenen, når han puttes - selvom dette ikke fremgår af den dagsplan du har sendt, så vil det være rigtig fint at du arbejder på at bibeholde amningen kl 19.30 og kl 23 - og så ikke ammer yderligere om natten, ej heller tidlig morgen. Hvis du ikke ønsker at amme kl 23, så kan alternativet være en flaske, som far kan give ham og hvor du så har mulighed for at gå tidligere i seng. Men du skriver, at du gerne vil fortsætte med at amme ham til han er et år, og da amningen umiddelbart fungerer rigtig godt, så er der ikke nogen grund til at introducere en flaske nu og med den alder han har. Du vil sagtens kunne dække hans behov for mælk ved at amme ham 2 gange dagligt i 10-12 måneders alderen :)

Jeg håber, at du kan bruge disse overvejelser lidt videre, og at det giver lidt idé om, hvad din drengs behov for brystet er de næste par måneder frem og hvor amningerne kan ligge...

Rigtig meget held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Amning | 8 mdr.

Nedtrapning af amning ifb. opstart af arbejde

Kære Helen Jeg skriver til dig med to bekymringer i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


16. december 2023 | Amning | 6 mdr.

Trappe ned på amning om natten

Kære Helen Tak for dit sidste svar - vi fortsatte mad som anbefalet og hans...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Ærter

Fra 6 måneders alderen må barnet gerne få ærter. Ærter kan her koges til ærtemos og det samme kan gøres med andre bælgfrugter, som brune og hvide bønner, kigærter og linser.

Barnet optager bedst næring fra ærter og andre grøntsager, hvis de koges.

Fra 9-10 måneders alderen vil mange børn have stor glæde af at spise ærter, det er god træning for at øve pincetgreb og ærter kan fint gives sammen med rugbrød til frokost.

Ærter indeholder protein, samt...

Læs mere i Babylex

Strømper

Strømper skal passe til barnets fod og gerne være en lille smule længere.

Til de spæde børn, kan man købe frotté strømper som er dejligt bløde og med næsten ingen elastik og dermed ikke noget, som strammer.

Strømper kan være af uld, bomuld eller af et blandingsprodukt og det kan være en god idé at medtænke, hvad materiale du vælger at købe strømper i. Til børn der sveder meget, kan uld være en fordel. Det samme gælder om vinteren, hvis dit barn f.eks. skal have...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak. Jeg tænker tit på, at jeg i dine svar bliver betrygget i, at jeg ser rigtigt - jeg har et barn, som har et stort tryghedsbehov.

Det er som om at der for tiden er en trend der går på, at vi skal lave 'godnat og sov godt' på vores børn, sætte dem i skammekrog (eller tænkeboks eller hvad man kalder dem) når de ikke gør som vi vil have de skal gøre. Mon det er alle de tv udsendelser om nannys der redder verden for en familie, hvor alt er gået galt, som har tændt op under de ideer?

Hvor er det ærgeligt, at vi skal blive sådan i tvivl om, at det vores instinkt fortæller os om vores børn. Og hvor er det bare fantastisk rart, at du i dit virke hjælper, støtter og betrygger os, som har brug for at blive bekræftet og rådgivet i en retning, som vi kan være med på uden at hjertet bløder.

Tak for det!

Kærlig hilsen
Mor.


Annonce