Annonce

Annonce

Svar: Frustration over nedtrapning af amningen


14. november 2017

Kategori:
Alder:
14 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Du har tidligere fortalt, at din datter var stoppet med natamning, men pga. sygdom kom hun tilbage på brystet. Du har også tidligere fortalt, at du gerne ville trappe ud og stoppe med amning - samtidig med at du har fortalt, at du faktisk nyder amningerne om dagen rigtig meget...

Det er rigtig vigtigt, at du mærker efter, hvad du er parat til og har lyst til. I princippet må du jo gerne bibeholde en amning dagligt, så længe både du og din datter trives med det - du behøver ikke stoppe amning fuldstændig, fordi din datter nu er 14 måneder gammel. Men, det vil være rigtig godt, at du ikke ammer hende flere gange om natten eller ammer hende flere gange dagligt, med den alder hun har.

Det er vigtigt, at du er ærlig omkring dit behov, og hvad du gerne vil. Hvis du egentlig har lyst til stadig at bibeholde amning og er ked af at amningen skal stoppe helt, så mærker din datter naturligt denne usikkerhed. Hvis du har behov for at stoppe amningen helt, så skal du gøre det helhjertet... Hvis du derimod siger, at du rigtig gerne vil bibeholde amning en gang dagligt, så skal du vælge, hvilken amning du vil bibeholde, og så finde roen i at du så faktisk stadig ammer hende.

Med hensyn til tilknytning, så kan man sagtens skabe tilknytning uden at amme - det gør f.eks. alle fædre, og det gør alle de forældre, som giver deres børn flaske. Hvad betyder det for dig at være en god mor? Er man en bedre mor, når man ammer? :)

For mig betyder det at være en god mor, at man f.eks. er i stand til at se sit barn, kan tage vare om det, vurdere om barnet er sulten, skal vugges lidt, hjælpes med at finde roen og sove, når det har brug for det. Det betyder, at man kan rumme, når barnet f.eks. er ked af det, vred, frustreret - når verden går imod barnet, ligesåvel som vi skal kunne rumme, når vores barn er glad, sjov og ler...

En god mor er for mig ikke en perfekt mor, men en mor, der nogle gange begår fejl og som nogle gange siger undskyld, fordi vores børn også skal lære, at det er okay at gøre noget forkert og ikke altid vide, hvad der er det rigtige...

En god mor forsøger også at mærke efter, hvad der er bedst for barnet, og det betyder, at vi nogle gange er nødt til at sige nej eller nødt til at ville noget andet, end barnet vil. Ikke fordi vi altid skal bestemme, men fordi vi som voksne trods alt ved bedst. vi har en erfaring og en viden, som barnet ikke har. Og det gælder f.eks. hvis man har et barn, der drikker alt for meget mælk, så er vi som forældre nødt til at sige ...


Annonce

... nej, skrue ned for mælkeindtaget for at give plads til mere rigtig mad, fordi vi ved, at vores børn har brug for en varieret kost for at vokse, udvikles og trives.

Med den alder din datter har nu, så er det vigtigt, at hendes bånd til dig strækkes lidt. Det er vigtigt, at hun nu får lov til at forsøge sig lidt selv i verden, fordi det er sådan hun lærer at kunne selv. Hun er stadig så lille, at hun har brug for din hjælp til rigtig mange ting, men i løbet af det næste halve års tid, så vil hun gøre mere og mere på afstand af dig, undersøge verden mere og mere på egen hånd, og det er vigtigt, at du støtter hende i dette.

At være der for hende er således også at være der lidt på afstand og du skal opfordre hende til at udforske, undersøge, eksperimentere... og det handler om, at du også skal turde give lidt slip. Båndet mellem jer er stærkt og det bliver ikke dårligere af, at du lader ham forsøge sig lidt selv i verden. Du skal to på, at hun kan klare sig, også selvom du ikke er hos hende hele tiden. Du skal signalere til hende, at du tror på hende og at du ved at hun kan (også at hun kan klare sig uden brystet).


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ HELENS BOG: "Helens bog om dit barns udvikling" - fra tilfreds baby til glad tumling

Jeg plejer at sige, at det bånd der er mellem dig og hende, nogle gange skal ses lidt mere som en elastik. Nogle gange så skal elastikken strækkes, og andre gange skal den strammes lidt. Vi skal strække den, når barnet har brug for at gøre ting selv, prøv af, øve sin selvstændighed, lære af egne erfaringer, og vi skal stramme den, når vi som voksne alligevel ved bedst. Børn kan have lyst til meget, men vi ved, hvad de har behov for og vi skal slække og stramme elastikken ud fra dette og naturligvis stadig med kærlighed til barnet :)

For nogle kvinder er det rigtig svært at stoppe amning - og det er nok for mig det første rigtigt store slip. Og du er bestemt ikke den eneste mor, som synes det er svært. Der kommer rigtig mange slip fremadrettet - du skal slippe, når din datter skal i dagpleje/vuggestue og igen i børnehave. Du skal slippe, når hun starter i skole. Du skal slippe, når hun selv skal til at cykle i trafikken, du skal slippe, når hun starter i klub, du skal slippe, når hun skal i byen med vennerne, du skal slippe når... Men hele vejen igennem, så er du hendes mor og hun har dig. Du er hendes trygge base og hun skal vokse op med en tillid til, at du altid vil være der for hende, trøste og hjælpe hende, når hun har brug for det - alt sammen uden amning :)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke :) Og stort knus med på vejen fra mig til dig!

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex

Trøske

Trøske er en form for svamp, der ses som en hvidlig belægning i barnets mund. Det er ufarligt, men meget ubehageligt for barnet, og det bør derfor behandles.

Trøske er meget almindeligt de første måneder efter fødslen, og det kan være svært at vurdere, hvorvidt der 'bare' er tale om mælkebelægninger i munden, eller om det er svamp. Sidder belægningerne kun på tungen, og kan de forholdsvis nemt fjernes med en finger eller en lille skumklud, så er der sandsynligvis tale om...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce