Annonce

Annonce

Svar: At malke ud og give flaske med modermælk


9. oktober 2017

Kategori:
Alder:
1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Maiken

Tak for dit brev :)

Det er sådan, at din mælkeproduktion styres af, hvor hyppigt din dreng dier ved brystet, og det betyder faktisk, at når du ud over at amme ham også vælger at malke ud, så øger du din mælkemængde ekstra. Din krop tror, at han har behov for den mælk, som du malker ud og producerer derfor ekstra mælk - ud over det han egentlig har behov for og spiser hos dig.

Det er også sådan, at du vil have mere mælk først på dagen end sidst på dagen, og det er helt naturligt, at du om morgenen oplever at vågne med meget fyldte og spændte bryster. Jeg kan godt forstå, at du synes, at det er dejligt at få "lettet trykket om morgenen", men hvorfor lægger du ikke din dreng til brystet og lader ham gøre arbejdet? Han er langt bedre til at tømme dit bryst end en brystpumpe...:)

Alt efter hvordan du lægger ham til, hvilken ammestilling du bruger, så stimulerer og tømmer han brystet forskelligt. Mælkekamre der er fyldt vil føles som knuder. De kan føles store som mandariner eller som små nødder. Hvis du har "knuder" øverst på brystet og ind mod kavalergangen, så er det en fordel at amme i den traditionelle stilling, hvor han ligger i din favn. Hvis du har "knuder" på ydersiden af brystet ud mod armhulen, så vil det være en rigtig god idé at lægge ham til i tvillingestilling, fordi han så får arbejdet med disse og får mælken tømt derfra. Og hvis du kan mærke "knuder" under brystet, så er det en rigtig god idé at du lægger dig ned og ammer ham liggende.

Du skal være opmærksom på, om du overproducerer - og om han trives med dette, eller om du skal arbejde bevidst på at skrue lidt ned for produktionen... De fleste babyer trives rigtig godt, hvis mor har meget mælk, de tager hurtigt på, har gode tunge bleer, og det fungerer rigtig godt, og det er ingen problemer. Men nogle gange så vil det at mor producerer mere mælk, end babyen har brug for, godt kunne give lidt udfordringer. Det kan f.eks. være, at din dreng græder og virker meget urolig, at han ofte kløjs i din mælk, at han slipper, tager fat, slipper igen og igen, og amningen virker ofte som en kamp, at han dier meget ofte og i kort tid af gangen - dier måske kun 5-10 minutter, at han bøvser eller prutter meget, har tendens til at gylpe meget, har grøn eller tynd afføring...

Jeg kan ikke helt ud af dit nuværende og sidste brev tyde, hvor godt amningen fungerer, og hvordan du og din dreng trives. Hvis du bare har rigtig godt med mælk, og det fungerer godt, at du malker ud en gang i døgnet, så kan du naturligvis sagtens gøre det. Du kan gemme din modermælk til senere, og du kan også sælge den, så den kan hjælpe for tidligt fødte børn. Du kan henvende dig til kvindemælkscentralen på Hvidovre Hospital, gerne hurtigst muligt. Især mælken de første 10 uger er vigtig.

Den mælk, du har liggende i fryseren ...


Annonce

... allerede nu, kan du godt give din dreng, hvis han på et tidspunkt skal passes. Hvis du har sørget for at overholde de hygiejniske retningslinjer, når du har malke ud, så kan din mælk holde sig 3 mdr. i fryseren. Du kan altså ikke bruge denne mælk, når han f.eks. bliver 6 måneder... Og spørgsmålet er derfor også, hvor meget du regner med at han skal passes... Hvis du skal til frisøren, så kan det være nødvendigt at tage ham med, eller du kan amme ham godt af hjemmefra og så forsøge at være hjemme igen, før han skal ammes næste gang - eller han kan så alternativt få en flaske :)

Jo yngre jeres dreng er, når I giver ham flaske, jo større sandsynlighed er der for, at det vil påvirke din mælkeproduktion. Igen - jo hyppigere du ammer (malker ud), jo mere mælk vil der blive produceret, jo længere tid der går mellem amningerne, jo mindre mælk producerer du. Og det betyder, at hvis du f.eks. springer en amning over, fordi du i stedet tilbyder din dreng flaske, så vil der gå længere tid mellem amningerne, og din mælkeproduktion vil nedsættes. Det sker der ofte ikke nogen ved, hvis det er en enkelt gang, men jo flere gange det sker, jo større betydning vil det have, og jo sværere bliver det at opretholde mælkemængden.

Samtidig er det sådan, at det er betydeligt lettere at spise af en flaske, end af et bryst. Derfor vil nogle børn foretrække flasken fremfor brystet - og igen - jo yngre jeres dreng er, jo større sandsynlighed vil der være for, at han foretrækker flasken. Jo ældre han er, og jo mere veletableret amningen er, jo lettere vil han kunne få en flaske en gang imellem, uden at det får betydning for amningen.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Når alt dette er sagt, så er det dog også sådan, at hvis du allerede nu ved, at far holder en del af barselsperioden, så du ikke kan amme jeres dreng til han f.eks. er 1 år, så kan det være en god ide at overveje, hvornår I så vil introducere en flaske. Jo ældre han er, jo mere brystglad vil han ofte være, og jo sværere kan det være at få ham til at acceptere flasken.

Hvis man vælger at supplere med mælk på en flaske, så kan man gøre det på to måder - enten ved at tilbyde flaske efter amning, for på den måde at fylde ham ekstra op og sikre ham mere mælk, eller ved at erstatte en amning med en flaske. Vælger man sidste løsning, så er risikoen for påvirkning af mælkeproduktion større.

Så.. der er altså nogle overvejelser, som I er nødt til at gøre jer omkring amning, flaske - både i forhold til nu og til tiden fremover. Og jeg vil anbefale dig rigtig meget at købe min bog "Helens bog om amning og flaske". I den finder du beskrivelse af de forskellige ammestillinger, du kan også læse om overproduktion, salg af modermælk, valg af flaske, flaskesut, overvejelser omkring flaske, hvordan man giver flaske osv.

Håber dette hjælper lidt videre på vej, fortsat held og lykke :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleer

Det må anbefales at bruge engangsbleer, da dette er både nemt og rart for mor og barn. Bleerne bliver bedre og bedre kvalitet og det er muligt at købe svanemærkede bleer, så man både skåner barn og miljø. Det er normalt ikke mere miljøbelastende at bruge engangsbleer, end stofbleer der skal vaskes, koges og tumbles.

Dit barn skal i starten skiftes 6-10 gange i døgnet og barnet vil ofte bruge ble til det er 2 ½ - 3 år gammelt. Efter 3 års alderen bruger mange stadig ble om...

Læs mere i Babylex

Allergidisponerede børn

Når man taler om allergidisponerede børn skelner man imellem dobbelt forældre disposition og svær enkeltdisposition.

Dobbelt forældredisposition er når begge forældre har/har haft flerårig, svær lægediagnosticeret behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit, børneeksem eller sikker fødevareallergi).

Svær enkeltdisposition er når en af forældrene og/eller søskende har/har haft flerårig svær lægediagnosticeret, behandlingskrævende atopisk sygdom (Astma, rhinit,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Igen må jeg ty til dig som fantastisk hjælper og rådgiver.

Min skønne søn på 11 måneder skal starte i dagpleje i morgen og jeg er virkelig i krig med mine følelser.

Øv altså. Helen, jeg har virkelig brug for et ærligt råd og jeg har brug for at få sat sindet lidt på lavt blus.

Mange kærlige hilsner
Mor til dreng på 11 måneder


Annonce