Svar: Modermælk på flaske og natamning
Kære Sophie
Tak for dit brev og tusind tak for dine søde ord! Det er virkelig dejligt at høre, at du er så glad for brevkassen og nu selv har fået lyst til at skrive - tak - og velkommen til :)
Når din dreng er 5.5 måned gammel, så vil hans døgnbehov være ca. 120 ml pr kg han vejer. Det betyder, at hvis han til den tid vejer godt 6.5 kg, så vil hans døgnbehov være knap 800 ml og normalt vil man fordele dette på 6-8 måltider, hvilket betyder, at han så skal have mellem 100-135 ml ved hvert måltid.
Han kan godt have lidt tendens til at ville spise lidt mere af en flaske, fordi mælken flyder lettere til ham, og det kan også være svært for hans faster helt at finde det rette spisetidspunkt, så måske har hun brug for at kunne varme lidt ekstra mælk til ham eller han kan have behov for en ekstra trøstetår ud over hans udregnede behov..
Alt efter hvor mange måltider du skønner, han vil have brug for, så kan du derfor tø f.eks. 200-250 ml op, som hun så kan tage fra, og hvis det så viser sig, at det ikke er nok, fordi I kommer senere hjem end beregnet, så kan hun tage mere op direkte fra fryseren. Det kan tøs hurtigt op i vandbad eller i mikrobølgeovnen...
Hvis du ikke har mælk nok i fryseren, så kan I også give ham modermælkserstatning. Du kan med fordel købe mme på brik. Det kan stå i køleskabet og faster kan hælde det direkte på flaske og varme det op til 37 grader før han skal have det. Det er praktisk. Der er normalt 200 ml i en brik...
Med hensyn til antallet af amninger og amninger om natten, så lyder det som om, at jeres dreng nok er ved at være parat til lidt mere skemad. Det er rigtig fint, at du i en periode nogle gange har ammet ham to gange mellem hver lur - både når han vågner og når han skal sove igen. Ligesom det er vigtigt med natamningen. Det er med til at holde gange i din mælkeproduktion, og som udgangspunkt skal han have lov til at die frit ved brystet, så han både spiser hovedmåltider og også får slukket sin tørst. Men i takt med at han nu får mere skemad, og bliver bedre til gradvist at drikke af en kop, så vil antallet af amninger naturligt blive ...
... nedsat.
Mit forslag til en dagsplan lige nu, laver ud fra dine angivne tider, ser derfor således ud:
Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre
Morgen 7.30-8: Tilbydes lidt grød, vand af kop.
Ammes og puttes til formiddagslur ca 9.30
Frokost 11.30: Tilbydes lidt grød (anden type end om morgenen) eller lidt grøntsagsmos, vand af kop.
Ammes og puttes til middagslur ca 12.30-13
Eftermiddag 14.30: Vågner fra lur og ammes igen, naturligt at han er tørstig og har brug for mælken/væsken her... i 6 måneders alderen kan han begynde at få et lille mellemmåltid bestående af lidt frugtmos og vand af kop.
Og ammes og puttes til dagens 3. lur, som ofte er den korteste lur
Aften 18.30: Tilbydes grøntsagsmos, vand af kop. Stille og roligt begynder han at kunne undvære amning i forbindelse med mosen, så denne amning springes nu over.
Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster og puttes til natten ca 19.30-20. Nogle gange kan det være en god idé at du ammer ham, skifter ham og ammer ham igen og derefter putter ham. Det kan gøre, at han sover et lidt længere søvnstræk, før han så har behov for brystet igen.
Sen aften 23-24: Ammes rigtig godt, igen gerne fra begge bryster og puttes i egen seng, hvor han sover videre.
Midt nat: Har ofte stadig brug for en amning omkring kl 03.. men i takt med at han i 6 måneders alderen får flere små måltider hele dagen igennem og bliver dygtigere til at drikke vand af kop, så vil I kunne trappe ud af denne amning. At sove igennem, når man er 6-7 måneder gammel er at sove 5-6 timer f.eks. fra kl 23.30 til 05...
Det lyder for mig som et reelt behov for mælk, når jeres dreng vågner og søger brystet om natten. Han spiser effektivt og længe - og det skal han naturligvis have lov til, men du kan godt forsøge at få ham til at spise fra begge bryster aften og sen aften, for at se om du på den måde kan få fyldt han lidt ekstra op. Derudover vil indtaget af skemad naturligt gradvist hjælpe til færre amninger :)
Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke og god tur i byen! Og jeg glæder mig til at følge jeres lille familie :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Vent ikke til din baby har fået rød numse
- brug Olívy fra første bleskift
Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:
5. april 2024 | Amning | 3 mdr.
Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...
30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.
Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...
27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...
25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.
Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...
16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...
Viden om børn:
Selleri
Fra 6 mdr´s alderen vil mange børn nyde at spise flere rodfrugter, da de smager af noget. Selleri er en rodfrugt.
Rodfugter har en naturlig sødme og denne kommer især frem, hvis rodfrugterne bages i ovnen. Du kan lave mos af rodfrugter og du kan også give dit barn større stykker af bagte rodfrugter, som det selv kan spise - rodfrugter er vigtige som en varieret del af både din og barnets kost.
Du skal dog være opmærksom på at selleri indeholder nitrat og det bør...
Æteriske olier
Æteriske olier er planteolier, der tilsættes forskellige plejeprodukter, f.eks. massageolie, for at give det duft.
Æteriske olier kan indeholde allergene parfumestoffer, der kemisk set er identiske med - og lovgivningsmæssigt er sidestillet med - de syntetisk fremstillede.
I forhold til børn er det vigtigt at undgå parfumerede massageolier og helt undlade at bruge voksenprodukter. Æteriske olier bør ikke bruges direkte på huden og man skal være opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...