Annonce

Annonce

Svar: 4 mdr - maveproblemer - amning?


9. april 2017

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Nuala

Tak for dit brev :)

Det er sådan, at din mælk består af flere dele. Den første del af mælken er vandholdig og slukker tørsten. Hvis man malker ud, så vil den ligne lidt skummetmælk i konsistensen. Den næste del af mælken ligner lidt mere letmælk og er en lidt hvidere mælk. Det er den egentlige mad. Og til sidst i brystet, kommer så det man kalder for fløden. Det er den der giver dobbelthage og elastikker på armene og tykke lår :) Hvis man malker ud, så kan man ofte se, at fløden lægger sig øverst i flasken.

Når din dreng dier hos dig, så er det meget vigtigt, at han dier så længe fra et bryst af gangen, at han får den fede mælk med ud. Det er vigtigt at "tømme" et bryst af gangen. Nogle gange vil han naturligt melde sig og die kortvarigt - dier måske kun et par minutter og det skal han have lov til. Det er fordi han er tørstig og derfor tager toppen af brystet, får den tørstslukkende vandholdige mælk. Men efterfølgende, når han så er rigtigt sulten, så er det vigtigt, at han lægges til brystet igen og spiser effektivt og godt, så brystet bliver tømt.

Hvis han f.eks. kan spise i 20 minutter, så er det derfor vigtigt, at du lader ham die 20 minutter på et bryst og ikke giver ham 10 minutter på henholdsvis venstre og højre bryst. Hvis han spiser lidt fra hver side, så får han for meget af den vandholdige mælk - og dermed uro i maven. Hvis han nogle gange slipper brystet undervejs i en amning, så kan du derfor snyde ham lidt ved at du starter med at amme ham i den traditionelle stilling, hvor han ligger i din favn med maven mod din mave. Og når han så slipper, så tager du ham op, lader ham bøvse af, og så lægger du ham til samme bryst, men nu i tvillingestillingen. Det vil sige, at du vender ham rundt, så han ligger med hovedet ved brystet og benene ud under din arm. På den måde kan du snyde ham til at spise længere tid ved et bryst og dermed få den federe mælk med ud - og dermed sikre mere ro i maven:)

Du fortæller, at din mælkeproduktion er øget ekstra de sidste dage, og det lyder faktisk som om, at du overproducerer lidt i øjeblikket... Hvis du har en meget stor overproduktion, og din dreng ikke er i stand til at die og få ”tømt” dit bryst tilstrækkeligt, kan du også gøre det, at du malker lidt af mælken ud og først derefter lægger til. Det vil hovedsageligt være vandholdig mælk, som du malker ud, og den mælk dit barn får ved brystet, når det efterfølgende lægges til, vil være den federe og mere mættende mælk. Nogle gange skal du kun gøre dette et par gange, og din mælkeproduktion vil ...


Annonce

... så stille og roligt passe sig ind.

Nogle gange vil der også ske det, at han bliver lagt til og dier, men slipper - og mælken vil så sprøjte ud - lad mælken sprøjte og når toppen så er ude, så læg ham til igen, og hjælp ham med så at spise effektivt derefter...

Hvis du har en stor overproduktion af mælk, kan det nogle gange hjælpe at bruge det, der kaldes blokamning. Det går ud på, at du lægger din dreng til samme bryst og igen og igen lader ham spise her, før du lægger til modsatte bryst. I begyndelsen skal blokken være mellem to-fire timer, men stille og roligt kan du øge tidsintervallet mellem, at han lægges til henholdsvis det ene bryst og det andet. Det vil sige, at du f.eks. ammer igen og igen på venstre bryst, og så går der måske fire-fem timer, før du tilbyder ham højre bryst, hvor du så ammer igen og igen, indtil der atter er gået fire-fem, måske seks timer, før du igen tilbyder venstre bryst.

Når du kun lader ham spise fra et bryst af gangen og ”overhører” signalerne fra det modsatte bryst, om at det har brug for at blive tømt, vil din krop begynde at sætte produktionen af mælk ned. Hos mange kvinder, vil man derfor kunne opleve en forskel og en nedsættelse af mælkeproduktionen efter fire-syv dage.

Men - der er dog nogle ting, som du skal være opmærksom på, når og hvis du vælger at blokamme:


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

- Mælken vil naturligt ikke løbe så hurtigt, og dit barn skal arbejde lidt mere for føden. Det behøver ikke være noget problem, men du skal være opmærksom på, at dit barn skal have en god sutteteknik og spise effektivt, selvom mælken flyder langsommere.

- Der vil være en øget risiko for, at du får brystbetændelse, når og hvis du ikke får tømt dit bryst tilstrækkeligt.

- Din mælkeproduktion nedsættes, hvilket naturligvis er ønskeligt, når du overproducerer, men hvis du forlænger varigheden mellem amningerne for meget i starten, kan din mælkeproduktion nedsættes for meget, så dit barn pludselig kommer til at mangle mælk.

Det lyder for mig som om, at der er en sammenhæng mellem din øgede mælkeproduktion og din drengs mavesmerter og gråd... Og jeg tænker, at du derfor skal medtænke, hvordan du måske kan amme ham lidt mere hensigtsmæssigt og forsøge at hjælpe ham til at spise længere tid på et bryst af gangen, så han får tømt brystet bedst muligt og måske får mindre af den vandholdige mælk...

Jeg håber, at du kan bruge dette videre og vil også anbefale dig min bog "Helens bog om amning og flaske", hvor du blandt andet kan læse om overproduktion af mælk :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Rodfrugter

Især i de kolde efterårs- og vintermåneder er rodfrugter rigtig gode. Rodfrugter er sunde, nærende og giver god smag til mange vinterretter og så har de farver og en naturlig sødme, som mange børn sætter stor pris på.

Pastinakker og jordskokker er lyse, gulerødder orange, og rødbeder har en farve, der kan variere fra det violette over i det vinrøde, alt efter hvordan de tilberedes.

Det danske klima er godt at dyrke rodfrugter i og det er som udgangspunkt en god idé...

Læs mere i Babylex

Frysning af babymad

Du kan fryse grøntsagsmos, frugt- og bærmos ned i mindre portioner. Rens grøntsager og frugter grundigt, kog sammen med lidt vand i en tykbundet gryde, blend med kogevandet og frys ned.

Mosen bør kommes i små bægre, der er beregnet til frysning af babymad og som er fri for skadelige stoffer.

Når grøntsags- eller frugtmosen skal bruges, bør den optøs direkte i gryden. Derved bevares vitaminer og mineraler bedst.

Grøntsagsmos kan du med fordel fryse...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Først og fremmest tusind tak for denne form for brevkasse - den er helt fantastisk for en 1. gangs mor som mig, som altid er bekymret for om jeg nu gør tingene godt nok:-) Så et tak herfra.

Helle, mor til dreng på 1 år


Annonce