Annonce

Annonce

Svar: Flaske og rytme


6. januar 2017

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære du

Tak for dit brev :)

Det lyder godt, at du har bestilt min bog om Amning og Flaske - i den vil du kunne læse meget mere om amning, modermælkserstatning, flaskegivning osv. Tak :)

Hvis jeres dreng er vant til at blive ammet, før han bliver puttet, så vil det være rigtig godt, hvis du kan holde fast i denne rytme - selvom han tilbydes flaske. Det er rigtig rart for ham at få mælk, før han skal sove. Når han er fyldt godt op med mælk i maven, så sover han ofte en længere lur og samtidig er det en rytme, som passer rigtig godt med den rytme, som han forventes at skulle have fremover. Når han starter på skemad i 4-6 måneders alderen, vil det være rigtig fint, at han fremadrettet tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner og så tilbydes flasken, før han skal sove - så på den måde vil en rytme med mælk før hver lur fungerer nu og også fremover :)

Men, når det er sagt, så vil børn der får flaske nogle gange naturligt have brug for en flaske, når de vågner - eller de kan have brug for at få flasken midt imellem deres lure. Hvis han har sovet en lang lur på måske 3 timer, så vil han naturligt være sulten, når han vågner og kan få flasken der. Er det kun 1.5 time siden han spist sidst, så vil han godt kunne vente med at få flaske til senere og her så enten få flasken før luren eller måske lidt før han egentlig skal sove. Her er du nødt til at være lidt fleksibel :)

Det kan være en god idé at introducere en sut, gerne koblet på en sutteklud, hvis han ikke allerede har det. Sutten bør indgå som en fast del af putteritualet. Det vil sige, at flasken kan erstattes med sutten eller har han fået flaske lidt før putning, så tilbydes han sutten i stedet for flasken. Sutten hjælper ham med at falde til ro og overgive sig til søvnen og børn, der får flaske, kan godt have et lidt større suttebehov end børn der tilbydes bryst :)

Dagsrytmen ændrer sig ofte lidt fra barnet er 2 til 3 måneder. Da jeres dreng snart bliver 3 måneder, kan det være en idé at arbejde på en rytme, som indeholder 3 lure dagligt.

En dagsrytme kan se således ud:

Tidlig morgen: Flaske og sover videre.

Kommer op, skiftes, leger og pludrer, hygger. Skiftes og gøres klar til næste lur

Formiddag: Flaske og puttes til formiddagslur med sut og sutteklud

Kommer op, leger, pludrer, hygger. Skiftes og gøres klar til næste lur

Frokost: Flaske og puttes til middagslur

Kommer op, leger, pludrer, hygger. Skiftes og gøres klar til næste lur

Sen eftermiddag: Flaske og puttes til dagens 3. lur

Kommer op, er ofte vågen en del af aftenen og kan begynde at gå sent i seng, hvilket er helt naturligt for alderen

Aften: Flaske og puttes til natten

Sen aften: Flaske (det der også kaldes et drømmemåltid)

Midt nat: Flaske ...


Annonce

... og sover videre

Mange børn bliver lidt mere mætte af modermælkserstatning, end de gør af modermælk. Derfor vil de nogle gange kunne sove et lidt længere søvnstræk om natten, end når de ammes. Rytmen kan være lidt forskellig, når børn får flaske.. Derfor må du prøve at se, hvordan tingene udvikler sig hos jer, og hvad der passer jeres dreng bedst. Det kan godt være, at han måske viser sig at tage et længere søvnstræk sidst på aftenen/først på natten og det må han umiddelbart gerne...

En af fordelen ved at give flaske er, at du ved præcist hvor meget han indtager. Og da du kan udregne hans behov ud fra hans vægt, så ved du om han får det, som han har behov for. Det i sig selv kan give en meget stor ro :)

Derudover kan far også begynde at tage del i det at give mad. Det kan være rigtig dejligt for far at få lov til at være med her - og det kan give dig lidt frirum til dig selv og til at lave andre ting - måske bare finde tid til at tage et langt bad :) Det kan være guld værd.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Prøv også at lægge mærke til den øjenkontakt, som I har med jeres dreng, når I giver flaske. Det kan være meget intenst og en helt særlig følelse - helt anderledes og dybere end når man ammer :)

Og så er der det med modermælkserstatning - det er bestemt ikke "slemt"! Modermælkserstatning bliver lavet, så det ligner modermælken i sammensætning. Og der er i Danmark kun gode erstatninger. Vi har ingen problemer med vores drikkevand, og børn trives fuldt ud med modermælkserstatning. Se på din dreng, se på, hvordan han stille og roligt begynder at udvikle sig og trives. Prøv at holde fast i, at det valg, I har truffet i jeres familie – uanset årsag – er det bedste for jer og jeres lille dreng :)

I kan købe forskellige typer af erstatning alt efter, hvad I tænker, at jeres dreng har brug for og vil trives bedst med. Hvad giver I ham nu? Virker han glad for dette og tager fint imod flasken, så er det super godt :)

For mange kvinder er det en stor sorg, når amningen ikke lykkes. Og det er en proces, som du skal igennem. Det er vigtigt, at du får mulighed for at trappe stille og roligt ud af amningen, så du både fysisk og mentalt kan følge med. Jeg tænker, at det også vil hjælpe dig i denne proces, at du starter med at malke ud og tilbyde din dreng din mælk på flaske - også selvom han får modermælkserstatning ved siden af, så får han stadig glæde af den mælk, som du producerer til ham. Derfor er det rigtig godt, hvis du malker det ud, som du har til ham, så længe du kan det og har overskuddet til det :) Men det er også helt okay, når du fornemmer, at det ikke længere er så nødvendigt med din mælk:)

Håber du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke - jeg glæder mig til at følge jeres lille familie fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Amning | 8 mdr.

Nedtrapning af amning ifb. opstart af arbejde

Kære Helen Jeg skriver til dig med to bekymringer i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


16. december 2023 | Amning | 6 mdr.

Trappe ned på amning om natten

Kære Helen Tak for dit sidste svar - vi fortsatte mad som anbefalet og hans...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Calcium

Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.

Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.

Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...

Læs mere i Babylex

Regnslag

Du bør vælge regnslag der har Varefakta mærke. Det betyder at regnslaget er godkendt med hensyn til at kunne sikre barnet luft nok.

Du bør jævnligt sikre at elastikken i regnslaget er i orden. Er den for løs, kan selv et lille barn trække regnslaget ind i barnevognen og blive kvalt.

Regnslag bør kun anvendes, når man går tur i regnvejr og bør således ikke være på vognen, hvis det ikke regner.

Stil barnevognen under et halvtag, hvis det regner, når...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Det går bare rigtig godt med vores datter :) Vi har ingen kamp ved sengetid længere, hun er endelig begyndt at gå selv og hun stortrives.

Tak, Cecilies mor


Annonce