Annonce

Annonce

Svar: Svamp i brysterne


29. januar 2010

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Joan

Når man har en brystbetændelse eller har en svampeinfektion, så vil mælkemængden naturligt ofte falde. Det kræver således normalt en ekstra indsats at få mælkemængden skruet op igen, når infektionen er ovre...

Ud over at påvirke mælkedannelsen så vil svamp i brystet og hos din datter, ofte også påvirke nedløbsrefleksen. Det gør sandsynligvis ondt når du ammer, du spænder mere, det svier, din datter har måske også ondt i sin mund og derfor svært ved at die helt så effektivt som hun ellers ville gøre. Meget spiller altså ind her og det er normalt at du oplever at have for lidt mælk lige nu.

Det er meget vigtigt at både du og din datter bliver behandlet med brentan og derudover er der følgende gode råd af følge:

- Vask dine brystvorter med danskvand før og efter hver amning. Danskvand har en sur pH som hæmmer svampevækst. Du kan med fordel også bruge lidt danskvand i din datters mund, tag snippen af en stofble omkring din finger, dyp den i danskvand og drej den rundt på hendes tunge, kinder og gummer, hvor svampen sidder.

- Lad brysterne få lidt luft og det er meget vigtigt at du bruger en BH af bomuld og ikke kunststof. Kunststof skaber et klima som svampen trives godt i og det gør bomuld ikke.

- BH, sengetøj og lignende vaskes ved mindst 60 grader

- Vær meget omhyggeligt med hygiejnen og håndvask både ved bleskift, toiletbesøg osv.

- Brug ammeindlæg, gerne engangs, som kan skiftes ud og kasseres mellem hver amning, så brystet hele tiden holdes rent og tørt. Nogle anbefaler ammeindlæg i uld, hvis du synes det virker bedst for dig, så er det også okay.

- Undgå søde madvarer og drikke, da svampe lever af sukker. Undgå at spise for meget hvidt brød, vælg generelt de grovere brødtyper. Spis gerne syrnede mælkeprodukter som A38 eller tykmælk. De indeholder acidophilus kulturer, der gode til at genoprette en naturlig bakterieflora.

- Hvis din datter bruger sut, suttebrik, flaske, du bruger brystpumpe eller lignende hjælpemidler så er det vigtigt at alle ting koges. Det er ikke nok at skolde det - faktisk siger man at det skal koges i 10 minutter for at man kan være sikker på at svampevæksten er helt væk...

Din datter er den bedste til at stimulere dit bryst og for at øge din mælkedannelse er det en god idé at lade hende die fra begge bryster imellem hver lur. Sålænge du har infektion i brystet og bliver behandlet for både brystbetændelse og svamp, vil jeg ikke anbefale dig at malke ud og gemme din mælk. Den mælk der gemmes bør være så "ren" som muligt, så lige nu hvor du har problemer og får medicin, bør du så vidt muligt lade din datter klare sagen.

Starte med at amme hende fra det ene bryst, når hun vågner, hjælp hende med at spise effektivt og godt der, lad hende bøvse, pludre osv. skift hende og tilbyd så modsatte bryst inden hun skal puttes til lur igen. på den måde får du stimuleret dine bryster ekstra og får hende fyldt ekstra op, så hun forhåbentlig kan sove en lidt længere lur.

Alt efter hvor dine mælkekamre er fyldt, ...


Annonce

... skal du skifte mellem de forskellige ammestillinger. Hvis det er ydersiden af brystet der giver problemer, så læg hende til i tvillingestilling, hvis det er undersiden, så læg dig ned og am hende liggende hvis det er oversiden af brystet (hvilket det tit er, når man har brystbetændelse) så vil det være rigtig godt at amme hende foroverbøjet. Her skal hun ligge på bordet foran dig, med hovedet ind mod din mave og så læner du dig hen over hende og ammer hende stående.

Dine bryster bør føles lette og eftergivelige, når hun har spist hos dig og der bør ikke være nogle meget hårde eller ømme punkter. Prøv om du kan massere dit bryst lidt imens hun dier hos dig, så du hjælper hende med at tømme mælkekamrene godt :)

Du skriver at du har fået penicillin for brystbetændelse. Det er ikke ligegyldigt hvad type antibiotica du får - du skal have Dicillin, hvis det skal virke ordentligt og hvis du har fået noget andet, så bør du faktisk bede lægen om en anden behandling. Den type antibiotica du skal have, bør indeholde Dicloxacillin og bør høre til det man kalder for Penicillinasestabilt penicillin.

Hvis din datter her de næste dage har brug for modermælkserstatning så kan du give hende almindelig modermælkserstatning type 1 med mindre hun har problemer med allergi. Hvis hun er disponeret for allergi, hvis du eller din mand har/har haft astma, fødevareallergi eller lignende, så er din datter i risiko for at udvikle allergi og bør så få Nutramigen eller Profylac, som er en speciel erstatning man køber på apoteket.

Hvis I ikke har eller har haft problemer med behandlingskrævende allergi, så kan du købe en helt almindelig modermælkserstatning i supermarkedet. Det vigtigste er at der står at den er fuldgyldig og kan gives fra fødslen.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Når du har ammet din datter og derefter skønner at hun har brug for lidt ekstra for at blive mæt og sove godt, så tilbyder du hende flaske med mme. Det er så hende de regulerer behovet mere eller mindre, måske kan hun spise 30ml, måske spiser hun 50ml eller sluger 100ml fordi hun er meget sulten og det er helt fint. Din mælkemængde kan sagtens variere i løbet af dagen.

Hendes mælkebehov er 1/6 af hendes vægt i døgnet. Det vil sige, at hvis hun vejer f.eks. 5500g nu, så er hendes døgnbehov mellem 915-920ml. Spiser hun f.eks. 8 gange i døgnet, hvilket svarer til hver 3 time, så vil hun skulle have mellem ca 115ml hver gang.

Med hensyn til udmalkning og opbevaring af mælk, så kan du læse min artikel om dette emne, som du finder i artikelsamlingen.

I forhold til dannelse af ny mælk, så sker dette forholdsvis hurtigt. Efter ca 1 time vil 40% være dannet igen, efter 2 timer ca 70%, efter 3 timer 90 % og efter 4 timer er 100% mælk dannet igen. Man kan i princippet ikke tømme et bryst, det er en forkert betegnelse, da der altid vil være noget at komme efter, men brystet kan godt føles tømt, når barnet har spist længe og når man samtidig har en infektion :)

Jeg håber at du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke med det hele :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


30. marts 2024 | Amning | 14 mdr.

Ammestop nu

Kære Helen Jeg har en datter på knap 14 måneder, som stadig er meget...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Hoppegynge

En hoppegynge anbefales ikke. Sundhedsstyrelsen skriver: "Til sunde børn frarådes hoppegynge og gangstole, da de forsinker normal udvikling. For handicappede børn gælder særlige regler, spørg sundhedsplejersken, lægen eller fysioterapeuten". Kilde, Sunde Børn, sst. 2003.

En hoppegynge belaster barnets ryg og ben og barnet får ikke en bedre balance af at sidde i en hoppegynge, det er ren underholdning og det kan barnet få på anden måde. Når barnet sidder i en hoppegynge er det en...

Læs mere i Babylex

Vaccination

De danske sundhedsmyndigheder anbefaler følgende vaccinationer:

- 3 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV7-1

- 5 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV7-2

- 12 mdr.: Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV7-3

- 15 mdr.: MFR 1

- 4 år: MFR 2 (pr. 1. april 2008)

- 5 år: Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

- 12 år: MFR 2 og til piger HPV 1, 2 og 3

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen,

Tusind tak for svar. Selvom jeg inderst inde godt ved, at der nok ikke er det store at gøre ved vore urolige nætter - andet end at vente på hun bliver større - så er det altid rart at vende det med dig alligevel.

Jeg synes det er så synd, at du aldrig ser alle de små søde, som vi snakker om. Så her er ihvertfald et billede af vores lille datter - det glade barn.

Kærlig hilsen Stine


Annonce